Som om vi intet vidste:

Folk i Låsby gik forleden aften i fakkeloptog for at mindes deres to dræbte indbyggere, som var blevet slået til døde med knytnæve- og økseslag af deres egen søn. Drabsmanden, der er tidligere Kosovo udsending, nægter sig skyldig, og påstår, at han handlede i nødværge. Forældrene havde i årevis forsøgt at råbe myndighederne op, for at få hjælp til det traume, som de fandt deres søn i efter krigsdeltagelsen.

Nu kommer forskellige eksperter så frem i medierne og siger, at man den gang under Balkan urolighederne ikke var klar over, hvor svært det kunne blive for de udsendte landsmænd.

Men hvordan hænger sådanne udtalelser sammen med, at Traumecenteret og Center for Torturofre af den selv samme mand, der ledte os ud i to angrebskrige, blev nedlagt. På hvilket grundlag blev nedlæggelsen sat i værk? Og hvordan kan nogen overhovedet komme med den vanvittige påstand, at vi ingenting vidste, hvorfor skulle et traumecenter og et center for torturofre ellers i sin tid overhovedet være blevet etableret?