Saturday 14 May 2016

Rabarberblomst, rabarberdrik og brændenældepesto:



Rabarberblomster kan spises rå, dampet eller stegt; eller du kan sylte dem sammen med vanilje og ingefær. Om rabarber i øvrigt: de indeholder jo ligesom spinat store mængder oxalsyre, som i mængde øges i planten hen gennem vækstsæsonen, således at det også smagsmæssigt træder mere og mere tydeligt frem; derfor er disse planter bedst at spise først på året, også fordi, at det er der vi har mest brug for et lille pift oxalsyre. Førhen brugtes det en del at komme et middel i til at neutralisere oxalsyren (mener at det er kalciumchlorid); men hvis vi nøjes med at spise disse typer grøntsager, når de er i deres startsfase, så mener jeg ikke, at det er nødvendigt - små mængder oxalsyre i starten af året mener jeg faktisk er ok.

Og så er der rabarberbladene - de skal ikke spises hverken af husdyr eller mennesker; de kan enten bruges til at vikle rundt om madpakkerne i frokostkurven - til at køle - eller smides på komposten. Havde vi været forskånet for snegle (som efter en sådan mild vinter, som vi i år har haft, har mega gode betingelser), så kunne bladene også have været brugt som et fortrinligt jorddække, de holder sig rimeligt længe friske.


Jeg har ikke forsøgt mig med denne opskrift endnu, og heller ikke en anden jeg så på fermenteret brændenælde - beregnet til senere brændenælde-pesto. Men det skal da prøves.

No comments: