Wednesday 9 February 2011

Du finder selv den bedste måde at være levende på, det har du den fulde biologiske ret til! Perifert og ude fra set - kan jeg ikke se, hvorfor to mennesker ikke skulle være sammen, men mangel på smerte er ikke en optimal årsag, synes jeg potentialet kan hæves, det er registreringen af den opståede smerte en bevidning om smerten er udtryk for at en hæmning eller et traume af en eller anden art bliver berørt eller aktiveret, derfor vidner smerten om det potentiale, der ligger i at overstige hæmning eller at forløse traume. ja man kunne spørge: hvor fri er den smertefri tilstand smerterne kysser hinanden. Men du må fodre de tiltrukne dæmoner med fint forstøvet dæmonvand! Dæmoner er lige så meget og lige så lidt ens som dråberne i havet er ens. Det paradoksale er, at imens de spiser af dit traume, bliver der kun mere af det, derfor må du fodre dem med noget andet, nemlig fint forstøvet dæmonvand. At frelse dæmonerne er mere, end nogen endnu har kunnet. Din personlige dobbeltgænger er bundet til dig, og kan kun udfries, når du udfries. At sætte sig høje mål i livet, er godt, forsåvidt at det ikke forhindre én i at nå de knapt så høje mål. Du kan nok næppe, uden gennem nogen højere instans, frelse dine eller nogen andens dæmoner, men du kan mindske deres interesse i at ernære sig af dine ømme punkter ved at stille et alternativ op for dem, altså en tolerance, hvor du beskytter dig selv, og hygiejnisk sørger for, at de ikke går sultne i din seng. Ja, beskytter man dem ikke ved at vise dem den naturlige helsegivende grænse mellem dæmon- og menneskerige? Ihvertfald er der visse typer der henter næring fra en kærlig hånd strakt ud mod mule, snude, tryne. Vandet kommer kun ind i huset, når det ikke er tæt - eller når man selv har fået det der ind. f.eks. fordi man var tørstig. Jo ethvert barn ved at huset er en krop som jeg bor i. Ikke bare Peter var fisker, det er et gennemgående træk, det er også et overordnet træk idet perioden ligger som overgangen fra vædderens til fiskenes kulturperiode, fra Abrahamslægtens ofringer af lammet til den altruistiske bespisning med fisk og brød. Når et barn tegner et hus, kan du aflæse, hvordan det barn befinder sig i sin krop, for kroppen er et hus, barnet bor i. Abraham havde en patriarkalsk rolle og hans begravelse gik ikke stille af, som den står beskrevet i gamle udgaver. Men Peter var jo den nye tids tvivler - fiskene - at tingene går i to ofte modsatrettede retninger.

No comments: