Showing posts with label bevidsthedsudvikling. Show all posts
Showing posts with label bevidsthedsudvikling. Show all posts

Tuesday, 16 March 2021

Det dobbeltpolede kristusvæsens bevidsthedsimpuls:

 

I de Tolv Helliges Evangelium (Urevangeliet) kaldes Jesus konsekvent Jesus-Maria. Ligesom Gud kaldes Fadermoder. Af dette evangelium fremgår det også, at grunden til at hele Jesus slægtsrække nævnes i syv gange syv slægtled er for at påpege, at han er nazaræer i lige linie. Og at han er født som frugten af en mand og en kvinde. At han var nazaræer vil sige, at han var af en folkegruppe, der var vegetarer. De Tolv Helliges Evangelium fortæller, hvordan Jesus kom og gjorde op med blodofre, blodbesværgelser og okkulte dyriske ritualer som på den tid fandtes i Baal-kulten.

Der har været mange forvanskninger af bibelen, mange forsøg på at tilsløre sandheden. Ikke mindst kirkemødet i Nikæa år 325 var et sådant tiltag. Men kristusbevidstheden er en del af alt levende. Der findes tusindvis af Kristuser (væsener med kristusbevidshed), men kun meget meget få, der til dato har været inkarnerede ~ men udviklingen vil uundgåeligt udvikle den bevidsthed i hver og en af jordens skabninger.

Saturday, 8 June 2019

Syndefaldet





Syndefaldet handler om at vågne og der er tale om en helt naturlig og nødvendig udvikling. Den "gift", det handler om, er ikke en materiel gift, men er et billede på, hvordan udviklingen af bevidstheden er en dødsproces for livslegemet. Vi ofrer noget af vores regenerationsevne for at højne bevidstheden. Derfor der tales om 'Livets Træ' og 'Kundskabens Træ'. Det, der  i  Det Gamle Testamente således kaldes ’syndefald’, betyder synd = udvikling & fald = stigning. Vi falder fra et himmelsk perspektiv ind i vores egen frihed, som er den nævnte øgede bevidst- og selvstændiggørelse. Det er rigtig nok ikke en paradisisk tilstand at gå igennem. Paradiset opleves i denne bevidsthedsudvikling kun momentant som glimt og erindringsglimt. Men det er en nødvendig vej, en nødvendig udvikling. At blive stående tilbage ville være den virkelige ’synd’ og et for menneskehedens udvikling – direkte onde.




Tuesday, 5 July 2016

Religion og bevidsthedsudvikling

Den der undres over, at en muslim kan spise svinekød, bør lige vel undre sig over, at en kristen kan, for [...] i biblen står der, at ingen troende bør spise af klovbærende dyr... jeg undlader her ordet 'også', da kronologien nu engang er sådan, at koranen er skrevet efter biblen, og endda i nogle henseender fremstår, som om den er skrevet af efter biblen.


Men når Latifa Ljørring skriver, at religion generelt forbyder brugen af forstand, så er det jo ikke sandt. Jødedommen og dele af kristendommen problematisere ganske vist forstanden, det ligger i selve skabelsesberetningens paradisfortælling, hvor det belyses, at det koster noget for mennesket, at udvikle sin forstand, men de to testamenter viser netop en bevidsthedsudvikling, hvor det, der mistes ved at vinde forstand, udvikles hen mod en erkendelse af det, der er mistet, og hvordan det mistede kan re-etableres på et andet niveau. Jeg mener ikke, at forbud mod udvikling af forstand er en generel karakteristik for kristendom eller buddhisme, omend man helt sikkert kan finde fanatiske grene indenfor kristendommen, som har dette som sin doktrin.