Hvilke læber tager fugten til sit endelige sted
på en tynd pind sidder fuglen
og gylper bogens sider
en stråle lys i tågen knuser de løse påstande
dette får i nakken er tavsheden
vi lader fasanerne plukke af vores hænder
i tusmørket kælver folden
og sluger nøglebundtet
kort efter fosser tusinfold faner forgæves
ind i natten.
