Kys gummen, føl med tungen
lysets nærvær i tårnværelset
hvor du ikke længere skal sørge
kys råder dig i den døve døde verden.
Kys rækker ud over gløden i glæden
hver gang du ødelægger din næste sæson
kys rører dig i den døve døde verden.
Der er intet andet end kys
til at røre dit væsen
den søde isning som snapper
gode menneskemøder
og giver din stemme hals
og fører dig gennem den døve døde verden.
Dæmringen føles snusfornuftig nok
gulvet holder tusmørket fanget
under morgenens gry.
Du prøver at slå næven gennem
endnu et rekviem
at fejre frøhaven med en arm
gennem drømmenes gråtonede verdensforhæng
helt parat til at fænge gyvlernes zig zag prins
der hvor skyggerne dvæler
og lyset ridser i plankernes mørke
der hvor du
søger svanernes fællesskab
søger gyvelkongen
til at bortjage trækvognens ligrøvere.
Så meget må vi give
for at lyset
kan skrælle løgets fem frie køn
og give dagen sit værd.
Nu sover verden
med gardinerne trukket for
den gamle maler
er atter igang.
De forgangne sæsoner
lyset løftede
fik hver deres dage
og er stadig igang.
Forhænget er trukket for
lyset dvæler i dun og møder
hver sides svanevinge
i skjul
af de forgangne sæsoner
lyset løftede
alle deres dage
og sang.
Parat til at sige jer, at koen skal kælve
himlen vælder over os i menneskelykke
jeg ånder juveler ud som kys
og de fænger luften an
et kys er julenattens hvide vrimmel
en velbehagelig drømmefanes smæld
den vågne fødsels slæbetov
giver os døgn af årets tå i vandet
og himlen vælder sitrende skovlfulde
gennem husets vægge
så tynde står de i bevidsthedens verden
kys din sø med kroge for menneskefiskerens søn
kys egeløvets fingerfnug fra galler
nåle syr kys sammen med kys
og rydder stemmens spunsvægge
hullerne i søens lommer
giver skyggeverdener liv
dér går dagene rundt
og bestikker fremtidens hæle
og kys er deres redningsveste
du tæller alt, hvad der er jeres
og himlen vælder menneskelykke
hvert forhæng er ganske gennemsigtigt
og himlen vælder menneskelykke
i hvert skridt kysser jorden dine fødder
og himlen vælder menneskelykke.
Med spørgsmål råder selvfølgelighedens svane
af dine pilfingernæseproblemer
kommer giv og tag
ruller svaner kys ud i det kommende farvel
om din sang omslutter svanesavn
og kys giver det dulmende stik
de samlede værker snød smeltevandet
og kyssene snød de vældende spørgsmål
rul dig da ud som svane
så sædemanden og den senere høsttid
i en samlet flod under din bug
glider gennem pilfingernæsens rod
i et forenet giv og tag imod.
Nål syr enebærbuske sammen med agurker
du må smage den her gin
nu hvor du har to døgn.
Nål syr enebærbuske sammen med agurker
du må prøve de her to døgn
med uvejr og gin.
Nål syr enebærbuske ud af ginflasken
agurkerne må prøve at sove i to døgn.
Nål syr enebærbuske ud af ginflasken
i to døgn agurkerne må prøve.
Nål syr enebærbuske ud af to døgn
agurkerne må prøve ginflasken.
Nål syr enebærbuske ud af to dages gin
ud af det agurkerne prøver på.
Imens den forkølede spørger
hvilken delfin er du?
mener vedkommende sig parat til
at give solen stemme
mågerne glider langsomt over palæet
imens verden gætter sig
så parat til at stå på vippen
at gulvene bliver æg
som du måler tysthed op
med dine egne cellers væv.
Elverberøring
er sol udsolgt af pose
efter choksyn.
Sy havet fast til tvivlen.
Endnu smukkere
er genforeningens kys
efter bryllup.
Børn strækker armene ud mod tog
legen koger spiraler sammen til verden.
Under søheste
hviler kirkens nøgne fod
pandens skrabefelt.
Fyrretræernes pollenstøv
fører os frem
mod hver mikroskopiske celles vielse.
Du giver vandet din stemme
du taler og snapper
røde hyazinter
og gemmer den bløde røg
i en kolibri
din hånd har tjekket
din ånde titusinde gange
utydelige ben blegner blod
lørdag låner du træernes kroner dine såler
du hænger sutter
og står på hænder
i et Chagall maleri
den sene kran sabler hundeskoven
for skoven vil være dit tæppe
og tænder champagneblår.
Huse segner i søen
og er ikke til at fiske op
mesterpustet er vores chok
knuste togstammer koger i fingrene
mus strømmer fra overvågningskameraerne
fyrrummet møder os klokken fem
violerne vi favnede bliver vores trin
ud af rulletrappen rives hundeglam
du skyder mennesker som kobberpile
og tørrer dig om snuden
med snippen af et hengemt skørt
der står David på dit glas
og glasset det er blåt.
Det stive engelskgræs rider tidligt
og angerfuldt over kanalen
du ryger åbenlyst
var det igen en plirrende åbenbaring
hvor indvoldsfantasien trak
i sin gode lydløse skønhed?
Denne rynkeløse dimension
eksploderet i spejle
så alt vokser i åbne prismer
trapper ind i guds lussing
så ansigtet summer.
Disse tyfondomme i rotation
har vinger af gamle, lukkede anfald
som dine inden vi trådte ud.
Dette er den rigtige scene
hvor å taler gennem rytterstatuer
alle vores indervægge
berører pandens år
gulvet tabte hud langs det som angiver.
Digtet spejder efter Å.
Angsten er slået fra
kærlighed ingen plukker
ryster sig selv helt åbnet
ord finder sammen
som de eneste to
troende hviler vi i samfundsmusik
imellem og i
kærlighed til alt der har hængt
over ilden i et evigt kys
ned til paradisko
til de hvide fnugmælkebøtter
resten blødt som din græsmark
ansigtet ikke længere bortvendt da.
Hvorfor ruller vi først når sorgen
forlængst er blæst bort
og du cykler kærligheden ind i sine madrasser.
Bistader holdt faktisk regnen
for at snakke for længe
og dér gaslighter du morgenen!
Den koncentrerede engel
møder havet.
Jeg besvarer
Jeg forhindrer
Jeg ryger
natten så den ligner.
En tung matrice af udfald -
ved Blåvand fanger du
sorgen i at rulle
vedvarende ind mod din kyst.
Der sidder måger klar på kanten
deres trædepuder er gulve
vasket af høstens tåge
det første våde hø i et slimet lag
gave-ærmerne er
hoppende afslag fra kyskugler
som giver os skygge
vi er næppe den samme alvor
som kirkesølvet i sin kufferthimmel
ruller sæbefilm
hen over pileskovens
tyvagtige brændenældekrat
ormene får være i fred
for svømmehudens kærlige omsorg.
Du er hos mig om natten når jeg sover
din ryg ligger og gyder kys
hovedets fem veje er nattens næb i mol
din hvide hud lyser
de tæmmede guder læser dine drømme
dine lucide drømme -
tæerne sidder sådan i slotshumør
mere svulne end en tidligere elskerindes lokker
lyset kan ikke stoppe os
længere ind i hinanden
lyset raller i nattens åbne sår
æggene håner den utålmodige banken
du er hos mig om natten når jeg sover.
Kys husker så nøje hjernehalvdelenes møde
kys er nogens sne
kys er ungdomseliksirens gud
og nogle gang er kys døve
er kys fortidsøglens æg
følelser der fødes
i galloperende hvirvler.
Rul gaven sammen til tavs rugmark
ud af næsen snydes
det tætte skyggejeg
selv den i datid elskede
ruller sig ind under skyggetærskelen
hvilket gulv vil ellers kunne føle det
noget er givet og er her nu
i dine drømmes kys.
Jeg står ude blandt køerne på marken
og vifter med et bundt nøgler
de lytter som til en fjern musik
jeg dømmer dem ikke
de dømmer ikke mig
jeg har fodret shetlands hestene
min nakke dufter for dem
som grønkål
dagenes forsølvede opfindsomhed
søger næppe døgnets regler
men ånder blot
igennem mig
som ponyer i en langsomt, slæbende vals.
Af porcelænskopper drikker selv djævelen
muldvarp med rastafarifrisure
er gammel nok til at vide
at sådan et rekviem
trænger til forsåling
forhindrer det os så i at nippe
nej, næppe for alverdens bjæf
hvem banker ellers lufthuller
hvem kan redde rønnerne
tegnfødte bløder visioner
malerierne giver os
kummefrysernoia
for du lader jo bare som om
du ser noget
der ikke er her.
Er dette det eneste du har
strømmen af pis bortviftet
askepothæl der hvisker
søg der henne
omme bag gardinerne
hvor Simon sover
føl på læbernes præludium
alt varer for den tålmodigt døve
til mægtige gæller vokser ud
og dobbeltgængere får strube
forlæns vender hvert lig
sine æg ind i floder
med agernsnipper
fra en friholdt dag
som gaveregnen
der holder dem oppe -
til træernes rødder får fat.
Jeg møder dig følt
og spørger er spørgsmålet dit væsen
hvor har dansen så ført dig hen
hvilket råd valgte dit åndedrag
vil solen affeje alle dine følelser
at elske den du mister
er spørgsmålets væsen
hvor har dansen så ført dig
hvorfor har jeg endnu ikke forstået
hvilket væsen er hvilket
det rod er nogets væsen
uden nogen som helst tvivl
pilfingernæsen er din tyv
når du elsker
den du mister.
