Showing posts with label Digtsamlingen Dobbeltpolet. Show all posts
Showing posts with label Digtsamlingen Dobbeltpolet. Show all posts

Thursday, 27 June 2024

Intet Andet End Kys



Kys gummen, føl med tungen 

lysets nærvær i tårnværelset 

hvor du ikke længere skal sørge 

kys råder dig i den døve døde verden. 


Kys rækker ud over gløden i glæden 

hver gang du ødelægger din næste sæson 

kys rører dig i den døve døde verden. 


Der er intet andet end kys 

til at røre dit væsen 

den søde isning som snapper 


gode menneskemøder 

og giver din stemme hals 

og fører dig gennem den døve døde verden. 





  

Gennem Drømmenes Gråtonede Verdenforhæng



Dæmringen føles snusfornuftig nok 

gulvet holder tusmørket fanget 

under morgenens gry. 


Du prøver at slå næven gennem 

endnu et rekviem 

at fejre frøhaven med en arm 

gennem drømmenes gråtonede verdensforhæng 

helt parat til at fænge gyvlernes zig zag prins 

der hvor skyggerne dvæler 

og lyset ridser i plankernes mørke 

der hvor du 

søger svanernes fællesskab 

søger gyvelkongen 

til at bortjage trækvognens ligrøvere. 


Så meget må vi give 

for at lyset 

kan skrælle løgets fem frie køn 

og give dagen sit værd. 







  

Saturday, 22 June 2024

Nu Sover Verden

 


Nu sover verden 

med gardinerne trukket for 

den gamle maler 


er atter igang. 


De forgangne sæsoner 

lyset løftede 

fik hver deres dage 


og er stadig igang. 


Forhænget er trukket for 

lyset dvæler i dun og møder 

hver sides svanevinge 


i skjul 


af de forgangne sæsoner 

lyset løftede 

alle deres dage 


og sang.



 







 

Thursday, 20 June 2024

Kys Din Sø Med Kroge For Menneskefiskerens Søn

 


Parat til at sige jer, at koen skal kælve

himlen vælder over os i menneskelykke 

jeg ånder juveler ud som kys 

og de fænger luften an 

et kys er julenattens hvide vrimmel 

en velbehagelig drømmefanes smæld 

den vågne fødsels slæbetov 

giver os døgn af årets tå i vandet 

og himlen vælder sitrende skovlfulde 

gennem husets vægge 

så tynde står de i bevidsthedens verden 

kys din sø med kroge for menneskefiskerens søn 

kys egeløvets fingerfnug fra galler 

nåle syr kys sammen med kys 

og rydder stemmens spunsvægge 

hullerne i søens lommer 

giver skyggeverdener liv 

dér går dagene rundt 

og bestikker fremtidens hæle 

og kys er deres redningsveste 

du tæller alt, hvad der er jeres 

og himlen vælder menneskelykke 

hvert forhæng er ganske gennemsigtigt 

og himlen vælder menneskelykke 

i hvert skridt kysser jorden dine fødder 

og himlen vælder menneskelykke.








 

Friday, 14 June 2024

Svaneham

 


Med spørgsmål råder selvfølgelighedens svane 

af dine pilfingernæseproblemer 

kommer giv og tag 

ruller svaner kys ud i det kommende farvel 

om din sang omslutter svanesavn 

og kys giver det dulmende stik 

de samlede værker snød smeltevandet 

og kyssene snød de vældende spørgsmål 

rul dig da ud som svane 

så sædemanden og den senere høsttid 

i en samlet flod under din bug 

glider gennem pilfingernæsens rod 

i et forenet giv og tag imod.







 

Thursday, 13 June 2024

Drink



Nål syr enebærbuske sammen med agurker 

du må smage den her gin 

nu hvor du har to døgn. 


Nål syr enebærbuske sammen med agurker 

du må prøve de her to døgn 

med uvejr og gin. 


Nål syr enebærbuske ud af ginflasken 

agurkerne må prøve at sove i to døgn. 


Nål syr enebærbuske ud af ginflasken 

i to døgn agurkerne må prøve. 


Nål syr enebærbuske ud af to døgn 

agurkerne må prøve ginflasken. 


Nål syr enebærbuske ud af to dages gin 

ud af det agurkerne prøver på. 






  

 

Imens Den Forkølede Spørger

 


Imens den forkølede spørger 

hvilken delfin er du? 

mener vedkommende sig parat til 

at give solen stemme 

mågerne glider langsomt over palæet 

imens verden gætter sig 

så parat til at stå på vippen 

at gulvene bliver æg 

som du måler tysthed op 

med dine egne cellers væv.







 

Tuesday, 11 June 2024

Der Står David På Dit Glas (4)

 


Elverberøring 

er sol udsolgt af pose 

efter choksyn. 


Sy havet fast til tvivlen. 


Endnu smukkere 

er genforeningens kys 

efter bryllup. 


Børn strækker armene ud mod tog 

legen koger spiraler sammen til verden. 


Under søheste 

hviler kirkens nøgne fod 

pandens skrabefelt. 



Fyrretræernes pollenstøv 

fører os frem 

mod hver mikroskopiske celles vielse. 







 


Saturday, 8 June 2024

Der Står David På Dit Glas (3)

 


Du giver vandet din stemme 

du taler og snapper 

røde hyazinter 

og gemmer den bløde røg 

i en kolibri 

din hånd har tjekket 

din ånde titusinde gange 

utydelige ben blegner blod 

lørdag låner du træernes kroner dine såler 

du hænger sutter 

og står på hænder 

i et Chagall maleri 

den sene kran sabler hundeskoven 

for skoven vil være dit tæppe 

og tænder champagneblår.







 

Der Står David På Dit Glas (2)



Huse segner i søen 

og er ikke til at fiske op 

mesterpustet er vores chok 

knuste togstammer koger i fingrene

mus strømmer fra overvågningskameraerne 

fyrrummet møder os klokken fem 

violerne vi favnede bliver vores trin 

ud af rulletrappen rives hundeglam 

du skyder mennesker som kobberpile 

og tørrer dig om snuden 

med snippen af et hengemt skørt 

der står David på dit glas 

og glasset det er blåt.







  

Thursday, 6 June 2024

Der Står David På Dit Glas (1)

 


Det stive engelskgræs rider tidligt 

og angerfuldt over kanalen 

du ryger åbenlyst 

var det igen en plirrende åbenbaring 

hvor indvoldsfantasien trak 

i sin gode lydløse skønhed? 


Denne rynkeløse dimension 

eksploderet i spejle 

så alt vokser i åbne prismer 

trapper ind i guds lussing 

så ansigtet summer. 


Disse tyfondomme i rotation 

har vinger af gamle, lukkede anfald 

som dine inden vi trådte ud. 


Dette er den rigtige scene 

hvor å taler gennem rytterstatuer 

alle vores indervægge 

berører pandens år 

gulvet tabte hud langs det som angiver. 


Digtet spejder efter Å.





 



Tuesday, 4 June 2024

Akrostikontra



Angsten er slået fra 

kærlighed ingen plukker 

ryster sig selv helt åbnet 

ord finder sammen 

som de eneste to 

troende hviler vi i samfundsmusik 

imellem og i 

kærlighed til alt der har hængt 

over ilden i et evigt kys 

ned til paradisko 

til de hvide fnugmælkebøtter 

resten blødt som din græsmark 

ansigtet ikke længere bortvendt da.







  

Monday, 3 June 2024

Følgeslutninger Af En Bestemt Orden



Hvorfor ruller vi først når sorgen 

forlængst er blæst bort 

og du cykler kærligheden ind i sine madrasser. 


Bistader holdt faktisk regnen 

for at snakke for længe 

og dér gaslighter du morgenen!


Den koncentrerede engel 

møder havet. 


Jeg besvarer 

Jeg forhindrer 

Jeg ryger 

natten så den ligner. 


En tung matrice af udfald - 


ved Blåvand fanger du 

sorgen i at rulle 

vedvarende ind mod din kyst. 






  

Sunday, 2 June 2024

Der Sidder Måger Klar På Kanten



Der sidder måger klar på kanten 

deres trædepuder er gulve 

vasket af høstens tåge 

det første våde hø i et slimet lag 

gave-ærmerne er 

hoppende afslag fra kyskugler 

som giver os skygge 

vi er næppe den samme alvor 

som kirkesølvet i sin kufferthimmel 

ruller sæbefilm 

hen over pileskovens 

tyvagtige brændenældekrat 

ormene får være i fred 

for svømmehudens kærlige omsorg. 







  

Du Er Hos Mig Om Natten Når Jeg Sover



Du er hos mig om natten når jeg sover 

din ryg ligger og gyder kys 

hovedets fem veje er nattens næb i mol 

din hvide hud lyser 

de tæmmede guder læser dine drømme 

dine lucide drømme  -

tæerne sidder sådan i slotshumør 

mere svulne end en tidligere elskerindes lokker 

lyset kan ikke stoppe os 

længere ind i hinanden 

lyset raller i nattens åbne sår 

æggene håner den utålmodige banken 

du er hos mig om natten når jeg sover.







  

Saturday, 1 June 2024

Kys Husker Så Nøje Hjernehalvdelenes Møde



Kys husker så nøje hjernehalvdelenes møde 

kys er nogens sne 

kys er ungdomseliksirens gud 

og nogle gang er kys døve 

er kys fortidsøglens æg 

følelser der fødes 

i galloperende hvirvler. 


Rul gaven sammen til tavs rugmark 

ud af næsen snydes 

det tætte skyggejeg 

selv den i datid elskede 

ruller sig ind under skyggetærskelen 

hvilket gulv vil ellers kunne føle det 

noget er givet og er her nu 

i dine drømmes kys.








 

Jeg Står Ude Blandt Køerne På Marken

 


Jeg står ude blandt køerne på marken 

og vifter med et bundt nøgler 

de lytter som til en fjern musik 

jeg dømmer dem ikke 

de dømmer ikke mig 

jeg har fodret shetlands hestene 

min nakke dufter for dem 

som grønkål 

dagenes forsølvede opfindsomhed 

søger næppe døgnets regler 

men ånder blot 

igennem mig 

som ponyer i en langsomt, slæbende vals. 





 

Af Porcelænskopper Drikker Selv Djævelen

 


Af porcelænskopper drikker selv djævelen 

muldvarp med rastafarifrisure 

er gammel nok til at vide 

at sådan et rekviem 

trænger til forsåling 

forhindrer det os så i at nippe

nej, næppe for alverdens bjæf 

hvem banker ellers lufthuller 

hvem kan redde rønnerne 

tegnfødte bløder visioner 

malerierne giver os 

kummefrysernoia 

for du lader jo bare som om 

du ser noget 

der ikke er her.  







 

Er Dette Det Eneste Du Har

 


Er dette det eneste du har 

strømmen af pis bortviftet 

askepothæl der hvisker 

søg der henne 

omme bag gardinerne 

hvor Simon sover 

føl på læbernes præludium 

alt varer for den tålmodigt døve 

til mægtige gæller vokser ud 

og dobbeltgængere får strube 

forlæns vender hvert lig 

sine æg ind i floder 

med agernsnipper 

fra en friholdt dag 

som gaveregnen 

der holder dem oppe - 

til træernes rødder får fat.










 

Jeg Møder Dig Følt



Jeg møder dig følt 

og spørger er spørgsmålet dit væsen 

hvor har dansen så ført dig hen 

hvilket råd valgte dit åndedrag 

vil solen affeje alle dine følelser 

at elske den du mister 

er spørgsmålets væsen 

hvor har dansen så ført dig 

hvorfor har jeg endnu ikke forstået 

hvilket væsen er hvilket 

det rod er nogets væsen 

uden nogen som helst tvivl 

pilfingernæsen er din tyv 

når du elsker 

den du mister.