Hvis vi trækker fanerne af græs med os ind i evigheden
så stjernernes fjernhed ikke længere
har nogen klangbund i vores dybeste brønde
vil øvelokaler afgøre vores genhør
med vellystens slåengrammofon
hvor urhavet kysser vores lygte
med kølen højt hævet
over træernes kroner
vi sejler på gyvlernes glorier
liget til håbets gærde
åbner sit tårerskrin
for himlens lys.
No comments:
Post a Comment