Jeg er og bliver gæstens lys
bider igennem den vinkel
putter den hånd ingen rører nogen med
frem mod et intet
lytter forberedt i lydens glatte hud
jeg omvender rummet og befinder mig i min hånd
lyst går foden og ånder glimrende
foden løfter sig og går og lyset
bider mig ind i sit æble
min hud har intet jeg
i den hånd ingen rører nogen med
befinder lyset sig i fodens bue
gennem luften hukommelsens lyde
gennem rummet som en kniv
helt glimrende ude af min hud
ude af mig selv
foden tager endnu en drøm ind
i min hud kan bladene falde
ud over hver grænse gæsten
lader lyse sig med.
No comments:
Post a Comment