Den der finder lav i
højlandets dyb
mærker solens forvitrede
vers
lille myre der af lutter
ønske øser tæthedsskumring
op over sky sky sky
lille grædende triumfator
du som finder lav
lyder som skyer der danser
lav savnet og gennemsavet
af højtflyvende svaners sus
opvokset med en mimet fryd
den der uafbrudt finder
svungne tentakler
og svæver i hvirvlers
løftede loop
i uldtenens
dyb
samler i duske
den der finder lav
under skyernes langmodige
bomuld
vil have lungesaft
bedre
end valmuernes beske beskærersaks
sådan som skyerne
umådeligt kysser
lav i gyldne lag
den der finder lav
lærer
at skibe kan sejle fra
urtid til urtid
den der finder lav
vågner op foran æoner
og ryster nagler fri for
skumring
den der finder lav
kryber sig lille
og ånder lav ud under
andres lup
i et uskyldsnys.

No comments:
Post a Comment