Velkommen

velkommen til Becketts absurde teater; spotlys på munden der taler gennem et hul i forhænget, bliv ved med at lytte efter stilheden inde bag vandfaldet af ord. Intet er som det ser ud. Alt kommer for en dag. Hæld slanger fra de menneskeskabte krukker af isolation. Hvem kan overhovedet tale efter at have ligget med et knæ presset mod sin hals i ni stive minutter. Jeg kan ikke ånde, jeg kan ikke ånde. Det er sgu et helt samfund, der ikke kan ånde.