Under den første verdenskrig lod den meget samfundsengagerede
fabrikant Emil Molt sine arbejdere lægge små (ånds)filosofiske sentenser ind i
cigaretpakkerne, der blev sendt til fronten. I skyttegravene læste mange
soldater disse sentenser, imens de fordrev tiden med at dulme nerverne med et
hiv eller to. Da krigen var til ende vendte de overlevende soldater tilbage med
erindringen om disse lysende sætninger. Den skole og den bevægelse, der var
vokset ud af Molts fabrik og Molts økonomiske understøttelse, blev i de
følgende år opsøgt af mange af disse hjemvendte soldater og fik bevægelsen til
at bevæge sig fra et teosofisk selskab for fortrinsvis borgere af det finere
borgerskab (hattedamer) til en bevægelse, der slog rod i alle samfundslag og
bredte sig ud i Waldorfskoler, medicinalfirmaerne Weleda og Wala, de
biodynamiske jordbrug, Camphill landsby fællesskaberne, tregreningsbanker og
meget meget andet.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment