Thursday 18 August 2016

Afí




Afí tog tænderne ret så ydmygt
kaffen kunne vel nok erstatte
sådan at byde gummerne et stykke pumpernikkel
langsomt i enzymjubel levne resten
til spyt og kysk evighedstrance
Afí tryllede vinger på hverdagen
med sin blokfløjte hjembragte han toner
langt mere tusind indviede
lidt lige som at se en dugvåd rose i vinden
eller høre rosens melodi
imens maleri efter maleri passerer forbi
selvom han blev undfanget tredive år før krystalnatten
mente han, at de mange jøder, som nazisterne bragte bort som røg
stod her lige midt mellem enhver nyfødt dreng eller pige
med selvoplevet stigma
og i total kulturglæde foldede de deres arme ud til vinger
som de igen og igen tabte sæben til
ud af de millioner lig
rejste medmenneskeligheden sig atter på tå
mange rakte ansvaret frem
uden at skylden blev helt kanaliseret retfærdigt
vingerne såede nåde og Afí talte esperanto
bare for at kunne nå ethvert internationalt individ
drømmen sendte ham udførligt evighedsmaskinen
og i stadig flere versioner
drev maskinen ham ud af den bane
der hedder de ypperste når det banale
som guderne har viklet ind i tiden som klarsyn
ethvert fatamorgana står naglet med søm i organet
rolig interesse som patentkontoret tog nogle tusinde kroner for
de så ikke latterkraniet som hang på væggen
i en lejlighed i Sverige
hvor Afí nogle måneder i treogfirs boede
her kunne han sidde uanfægtet og filosofere over livet
og de kosmiske sammenhænge
der var en naturlig bestanddel

af hans trivsel og hele hans brillante nærværd.


 

No comments: