Jeg var flyttet ud i den yderste dumhed, hvor avissælgerne kom anstigende i tennissko, og s'erne stod i kø for at blive døbt. Dér mellem rækkerne af ubevidste konsonanter skulle jeg æde, den dumhed en cykelhandlers enke vogtede mere end dobbelt - alt det hun havde skidt ud gennem årtier, og nu lå tilsløret mellem fattige sandkorn som et eksplosivt krudt - nok til at antænde den lange kæde af klodsede forankringer, et nok så kærligt forsyn åbenbart mente, var mit behov. Men midt inde i den under besættelsen byggede mur var en sort svunget gitterport, jeg måtte rive alle væggene ned for at finde ud af, på mystisk vis var blevet væk.