I sorghængsler vogter dråberøsten tåen dyppet i snogevifter et vist antal æbler lå hele natten i en kreds af stenrudimenter anret råslebne fisseklemmer jorddetektiven pønser på besyv næppe er det angste knæ strakt ud før negrene læser lattersonetter de agreste gulbegloede lægger juveler tilbage i hver eneste bælg du rasler med.