* Jeg trækker snørrer på skoene jeg strækker benene op i jomfruurnen og rafler mine fans I sidder sikkert nu og undrer Jer når så benene er løftet og skoene sidder, vil gaderne genlyde af brag når hylderne bugner af børnelegetøj og afsværgelser fra jeg'et er det min tur nu hiver jeg mobilen frem og forskønner mørket halvvejs op i håb jeg er dyb havet har snydt bag det værste brag finder jeg i mulmet den første malplacerede formular: Jeg fatter ikke nogen har hængt de rammer og de billeder inde i byens store flab blødt som vådt brød fyldes rummet med fysiske lyde en vinylplade afspilles sine sidste toner mens nålen skærer den op i én lang spriralformet skive noget rammer dyret i mig jeg er en by en baby gylper. * Jeg udfordrer/jeg udmanøvrerer bøj mig blot over myrekryb til kæften lukker sine kæber om mig de definitive ben luftes jeg håber bare den kan nøjes med jeg lørdagsøver fødderne jeg afknapper som sædvanelig det døve Bunuelmobberi det hul jeg omregner til lykke står forhåbentlig lynlåsen nærmere lad mig nu bare vinde den nubrede blå jeg gør mig umage skridt for skridt håber på en bid af det øresønderrivende hyl i ørerne og arkiverne med alle melodierne som vajer med faner uden at jeg rigtigt har anstrengt mig én på øjet er vom placeret højt bøj ned i knæ og urnen nynner med. * Om vi nu rafler med bønner om et nummer på en lille lap om nu du var et slag foran og sidemakkeren fumler med endnu et og nogen bør løbe herhen og nulstille den forbandede behagekorsede kæft og sidenhen spørge da er jeg den der er forduftet til arkivet man får løfte benet udenfor benet beholder dog lige til det sidste sin smag det urneløftede brag er venligt som en familie af malplacerede formulare bare let den nyvaskede og du vil straks høre en sådan tingest du unævnelige dydsmønster jeg er den næsten tydelige sætning til sidst. * Bør pengene nu give dividende jeg basker med sjove luffer og anløber jeg'et lyn jeg er smal møntmåned hvorpå jeg med crazymaner får fuld valuta og om nogen vil bede en bøn er den unge digter parat til lidt lir vi håber at jeg er omme før baby kommer barn mig en ny billedhugger børn sidder ikke stille i en malplaceret ramme bare I er fornøjede med årets første gevinst fyld urnerne med mønter og brag en hullemaskine rammer femfingerdynen og når jeg hører hende er jeg nær ved selv at være rammet ind om I stadig fumler med en malplaceret sætning en eller anden lømmel har efterladt: Jeg er ramt fodsvangerhals fortumlet råber jeg luft råber jeg nu skal den ha nu løfter jeg benene usædvaneligt til brag nu urnefilmer du nok arkivet befolket med brag imens jeg nærmer mig omme fra det omformulerede jeg. * Lad mig vide om nogen er tilladt for alle liebhavervilla er en velåben ramme ingen af Jer mere end jeg forbander byerne får nye ansigter så hurtigt nogen kan stave til m a l p l a c e r e t fortæl mig nu hvorfor den gamle flamme kunne få dig til at aflytte film du aldrig tidligere så: Børnene fra ø-riget stak med læresætninger i vilde hyl giver Jeres fupnummer så frugt? Oven i købet er raflebønnen et usædvaneligt valg arkivmåneden før vanerne begyndte at jage mig stødte jeg på en mand omviklet i bisætninger men ingen af notaterne var hans men så snart braget lød lagde en lørdag sig ud over samtalerne og benene løb af sig selv jeg holdt dynen op for mit ansigt og følte mig derefter frem. * Her i bælgmørket begynder jeg i en sagte omlydemumlen da det næste brag lyder er der nogen længere oppe helt malplaceret og nu lyder endnu et med dynen for øjnene springer jeg ud som en indskudt sætning jeg er en lap nogen har skrevet på en lap nogen har smidt fra sig jeg har dyne nok nu da monologens hul fortæller hvem jeg var jeg morer mig hænderne fulde af langskaftede ord og nu bør lille jeg baske med vingerne og ringe efter hjælp omtumlet af sætninger bliver munden øjenvippeklar. * De uanede fnugmuligheders særlige ro hvor en mule kommer nærmere og grisenes vomme dybfavner unuanceret jeg puster fra oktober hver erobring er dun jeg sparker lydløst ud og derpå pruster jeg mand der blir kærlighed til hver billedbog månekalendre stiger ud af hullet og spørger hvorfor jeg kommer og hvornår igen hvem snuser under arkivets tærskel anløbet ud til rammen dyppet i bønner hvem spørger er denne dør denne nøgle er denne læderbønne du lægger sej mod mit mosehul oh, du hængte mand dit jeg dit sande ansigt preserveret. *******