Jeg kender spørgsmålene og modsætningerne
havet - det modsatte af mine negle
vores arme som tid
hvor et varsel og dagen
delt op i eftermiddage og vind
trompeterer ekspanderende vished.
Dér hviler jeg
og bliver menneske
mast og forfalden
- sødme som forekommer
vinen et jeg.
Stormen begynder dér
hvor forsommeren bliver klokkeslag
søm hortensierne fast
til deres oldingekærlighed
og en hvilken som helst skælven.
Vilde måneder hvor solen
er mundskænk
mellem din have og min.
Ingen består snestormen
når den falder fraværende
uden for sæson.
Enhver rute er sin drøms virkelighed
og enhver sæson
rummer de andre
som elastiske tegn.
