Showing posts with label vemod. Show all posts
Showing posts with label vemod. Show all posts

Friday, 2 June 2023

Vemod

 


Jeg kender spørgsmålene og modsætningerne

havet - det modsatte af mine negle

vores arme som tid

hvor et varsel og dagen

delt op i eftermiddage og vind

trompeterer ekspanderende vished.


Dér hviler jeg

og bliver menneske

mast og forfalden

- sødme som forekommer

vinen et jeg.


Stormen begynder dér

hvor forsommeren bliver klokkeslag

søm hortensierne fast

til deres oldingekærlighed

og en hvilken som helst skælven.


Vilde måneder hvor solen

er mundskænk

mellem din have og min.


Ingen består snestormen

når den falder fraværende

uden for sæson.


Enhver rute er sin drøms virkelighed

og enhver sæson

rummer de andre

som elastiske tegn.





 

Thursday, 12 February 2015

~



Skæbnens ubeskrevne blad er det klareste billed af det, der er, og altid vil være; det der vil komme til at ske, ligger indfoldet i sin jomfruelige uskyld og skinner vemodigt som et fremtidsminde:


prä