Showing posts with label Der er skyer under din hat. Show all posts
Showing posts with label Der er skyer under din hat. Show all posts

Friday, 15 July 2022

Der er skyer under din hat

 


Der er skyer under din hat

i din skygge danser månen af

selvom det er nat

er der mere og mere at ta’.

 

I ruinerne står de halve huse

et gennemskåret klædeskab med silkekjole

døgnet blev en sikker ruse

hvor din glæde gled ind til den sorte skole. 



Der er skyer under din hat

i din skygge danser månen af

selvom det er nat

er der mere og mere at ta’.



Der oppe på tredje sal

hænger et badekar i et hårnålesving

barderne fra en kæmpe hval

de rustne gitre af jern gjort til ingenting.



Der er skyer under din hat

i din skygge danser månen af

selvom det er nat

er der mere og mere at ta’.