Bæltesøens sindssyge løgne lurer i limstiften
intet fif kan undvære gnisten
urner proppet med sprødt høvlede spåner
ofre svæver væk i nys
aftenstunden løber følehorn op langs husets mørtel
det sammensurede næsebundt
benytter altervældet som dukkehus
ganske langsomt glider datoen baglæns
i en hanekam af tommeltotters hørelse
flammetal skriver med latter
morgengryets trefoldige år.
