Følelsen svømmer rå
søvnløs vender sort sol sig
noget dækker dalen
trækket drejer og deler sig
solen vinker søvnig
gyldne delfiner genlæser
lyset der vipper
hvide prikker vugger på vandet
sort gæld deler sig under vinger
og begynder langsomt at bedømme havet.
1 comment:
På digtets bare plads står der med usynlig skrift : stenene har stemmer. Sådan som Bo Green Jensen skriver i Requiem & Messe.
Post a Comment