Tegner med en revolver
mit omrids
i luften
løsner floden
ud af sin pose
gør med strømmen
min stemme tydelig.
Hele dagen er der denne pukkel
en rød gevækst
som et luftballonformet jordbær
der smerter, når jeg ligger på ryggen
sådan er det
at være svane uden æg
sådan er det aldrig
at være udruget
jeg ser rækker af snusfornuft tynge
foldet i rangler og uregelmæssigt slået hjem.
Du sad udenfor min dør og jeg ville bare se
flod var alt der krævedes
for at vise mågerne min rangle
døve ville en snes puder give mine læber samme lyd
da opdager jeg forhænget
som jeg umuligt kunne skubbe til side.
I den tætte tåge turde jeg ikke skyde
kongeranglen solgte solen sin stemme i et kort skrig
sådan ligger jeg i lang tid
og tæller fingre og vender
mig mod netop den stemme
lys tilslører den snævre passage med ålegræs.
Jeg trækker i ravkæden
øver mig på en remse af endestationer
det er da jeg hejser en tånegl op mod himlen
som et signal til en enlig
forbipasserende måge.
Jeg vil ikke stoppe
før jeg står midt i strømmen
med en kugle af sølv
ruget ud af min mund.

No comments:
Post a Comment