Jeg hører din galgenhumor
fra bunden af brøndens klukken
dine læber vugger som et skib
på det opstigende grundvand.
Du har et følge omkring dig
af foldede skibe
det er bare at kalde dit navn
disse yppige mærkede mod ru stof
fosforiserende gennem issen
gør dit hvin til min balsal.
Kys genhører sansernes Rumi
sov vel i din celle som nogen puppe
er der udlovet dusør for din stedsans
kan et forsølvet bjæf
skjule det bedre
de store tunge klokker
ringer duggen ind.
No comments:
Post a Comment