Ønsker du åndens dværgefødte skub
ønsker du tusmørket glide
let hen over jorden som en hugorm
og lysets vugge græsse
djævles rygge
gæstefødt gennem menneskehedens lidelse?
Ønsker du mestertyvene vælge sandhed
ønsker du hænder fulde af violer
lysets rødmen så nær
at alle djævle står nøgne?
Ønsker du snigløb rense geværkolber
ønsker du snottet fra din næse
lyse af følsomme sole?
Ønsker du åndens dværgefødte skub
ønsker du retfærdighedens strålende fane?
No comments:
Post a Comment