Styrtebad

 

Den gudefødte dronnings stue 

er et åbent skår i dit sår 

kuren er en himmellue 

tvivlens livsstykke for et får. 

Din sorte sjæl 

trænger til et styrtebad 

op på den høje hæl 

spiddet af dit had. 

Sølvmedaljer tæver sidelæns gnu 

tvivlen sværter ganen 

uheld er rammen nu 

dæmninger af nødstop topper banen. 

Din sorte sjæl 

trænger til et styrtebad 

op på den høje hæl 

spiddet af dit had. 

Kønnets måge ternet som vanen 

efterdødens nøgler giver såler 

urner af himmellyn over banen 

vrimmel af knoppede svaner skåler. 

Din sorte sjæl 

trænger til et styrtebad 

op på den høje hæl 

spiddet af dit had. 

Perler masserer føddernes dåser 

fødselsve læser ganens celler 

ugler i hver livremshul fråser 

dæmoner pløkker glædefælder. 

Din sorte sjæl 

trænger til et styrtebad 

op på den høje hæl 

spiddet af dit had. 

 

 

Også kys har ham 

slanger er ikke bare 

din benløse grav. 

 

 

 

Puk rømmer æsel 

måge på plæne bag hæk 

i kirurgisk pagt. 

 

 

I muldens tøven 

ligger verdner og kalder  

på hestekræfter. 

 

På trods af blikfang 

suger lyset mig helt ind 

i kurvestolen. 

  

くしゃみを軽減します

 

壁のライトストリップを数える

 

オーツ麦の熊手の音。

Yder nysehjælp 

tæller væggens lysstriber 

havrenegets lyd. 

  

Op mod den rå hud 

ligger min læbe i ly 

af armhulens krat. 

  

 

Så gammel og rig 

skægget jomfrueligt hvidt 

parat til hvile. 

 

Ivrige løgne 

lyssky til sidste kolon 

støv i sofafold. 

  

Bogfinken hopper 

mellem væltede pile 

næbbet fuldt af hår. 

  

Spor fra lettet fugl 

svære helt at udtyde 

som andet end spor. 

  

 

Hvor er svalerne? 

Der er alt for mange myg 

luften står stille. 

 

Cinema Lover

 

Waves from me have breath breathe have forgot world 

my world my missing every are where waves far far

have forgot world  my warmth my

comes live mystery true waves far far from

wind my my every are  where live mystery true

waves far far from blows my missing every

are where live mystery true dream waves

from me have breath breathe have forgot world

my waves from me have breath breathe have forgot 

world from me have breath breathe have 

forgot waves from me have breath breathe

have forgot my world from me have waves

from me have have breath breathe have forgot

world my waves for me have breath breathe

have forgot world from me have breath

breathe have forgot my world from me

have breath breathe have forgot world

my world my missing waves everywhere

my world my missing waves everywhere

my world my missing waves everywhere.

  

 

 

Opskrift

De døde fisk stiger op omgivet af yngel 

de læser mørket og løsner sig ud af hvert bogstav 

de ser solen og ved at det er ovre 

de mimer verdenslarmen 

som nu er opfyldt med deres stilhed 

og deres tyste yngel 

hvor vover du at tvære køjesengens atropiner 

her er recepten på uret uden visere 

du griber fysisk efter istider i stykker 

vores livs emballage 

hvor vover kvoterne at kysse ubehersket 

din moderlige grusomhed er blevet til en isblok 

de fremmede sprog ligger krøllet sammen 

din nytårssushi adlyder ordren om efterliv 

du titter gennem vores vielsesringe

som aldrig blev 

ivrigheden hængt på bøjler 

i et vagtværns cedertræ 

vi vover græsset 

og det omgivende landskab 

ligger her og observerer 

de døde stige op 

de døde stiger op 

de døde stiger op omgivet af engle. 

  

 

Drikker hindbærøl 

én smager også af græs 

lægger mig i det. 

 

 

Vi fylder Charons båd med planter

sejler ind i flammerne

med salatmusik som årer

et slangehug i leveren

er lærdommens ræling

volumenknappen på den blinde kaptajns snorkel

pudser koøjer med en taktstreg

i en sindsyg alders vase

hele skroget er vor guds fagot.

 

 

Junimorgensol 

et kolon af sorte fjer 

skrigene i nat. 

 

 

Glasslottet er brændende frostvejr

i livslegemets yderste poler

det er der jeg bor

i det øjeblik

nogen bliver revet fra mig

er det der jeg bor

når jeg ligner én der sover

og rammerne pludselig sprænges

med et fast greb om struben

sover med åbne øjne

når jeg ligner én der sover

er det der jeg bor

i nøglehullets normalitet

natsværmere i spiraldans

om mine lysende tentakler

i livslegemets yderste poler

hvor glasslottets brændende frostvejr

er.

 

 

 

Intet Andet End Kys

Kys gummen, føl med tungen 

lysets nærvær i tårnværelset 

hvor du ikke længere skal sørge 

kys råder dig i den døve døde verden. 

Kys rækker ud over gløden i glæden 

hver gang du ødelægger din næste sæson 

kys rører dig i den døve døde verden. 

Der er intet andet end kys 

til at røre dit væsen 

den søde isning som snapper 

gode menneskemøder 

og giver din stemme hals 

og fører dig gennem den døve døde verden. 

  

Gennem Drømmenes Gråtonede Verdenforhæng

Dæmringen føles snusfornuftig nok 

gulvet holder tusmørket fanget 

under morgenens gry. 

Du prøver at slå næven gennem 

endnu et rekviem 

at fejre frøhaven med en arm 

gennem drømmenes gråtonede verdensforhæng 

helt parat til at fænge gyvlernes zig zag prins 

der hvor skyggerne dvæler 

og lyset ridser i plankernes mørke 

der hvor du 

søger svanernes fællesskab 

søger gyvelkongen 

til at bortjage trækvognens ligrøvere. 

Så meget må vi give 

for at lyset 

kan skrælle løgets fem frie køn 

og give dagen sit værd. 

  

Du kniber søen sammen som en citron 

samkønnet er din røgelsespind 

fornægtelse kan rive autoværnet fri 

                         af sin flaske 

tavse ryttere fejrer folden 

nu fik de friske vrinsk 

med buens ro søgte pilen egens stamme 

kedelige tyfoner får ruderne ud

                           i samme stilling 

I så en springvandskloak 

skære mordgåden fri 

dit navn er en by fuld af galger 

sådan stiger løkken ud af din mund. 

 

 

Skyernes stille drift er rygraden i hjernens pusterum. 

De fine savtakkede vinger vi fik 

løber ikke med rygter. 

 

Læbernes ryler vipper på lette kløer. 

 

Edderkoppespind som filosofiske knytnæver

volden sover frydefuldt i.

 

Rygradsgallop bortjager kønnet.

 

Et firkløver synker

tør natlig konto spulet for svig.

 

Fuglenes sang

som en nedadgående spiral af lykke. 

 

 

 

  

Du springer fra tømmerflåde til tømmerflåde 

som var hver tømmerflåde 

en messengerbesked. 

Du står i gæld til halsen 

med din uskyld sitrende 

på hver side af lighedstegnet 

du har et bjerg af mølposer 

for alt du har prøvet. 

Du læser dig blå 

før søvnen endelig får dig bøjet 

kysk tristhed er din skræk 

ganske lavt hører du en stemme 

den vil dig så meget. 

Det er dit mentale sammenbrud 

bøjerne føder dig bølger 

bølgerne føler dig og 

spiller sådan her på vandet 

med din ene hånd. 

Sorgen er et væsen 

du ikke må forlade 

hvis du spørger Sorgen. 

Nu går du under.

 

  

 

Med et snuptag løfter fodgængerovergangen sig. 

Nøglerne dølges af ege. 

Vakler i sin ømme begyndelse 

slurken af den rette glød 

forstørret til ulvegabets tyve øl. 

Håndens gyvel lyser elvertåen op 

drøvtyggede edderdunsdyner 

vælter løv over øjets parkeringskælder. 

Gennem hovedpuden 

går den fremmedes familie. 

 

Hver fejl knalder pæl 

ud af kyssets heste nærmer muren sig 

på knæ foran nettet - kværnen af mennesker 

blinklys at fejre 

før rynkepladen er fuld 

floder af koder 

frigør Utopias mål 

det samme løb mellem slalom og gentagelse 

det strakte brøl før okularet 

krammer sine krokodilletårer 

i en kinddans af celler 

æblekerner 

fra et stadion svøbt i slangeskind. 

 

  

Møl vrides ud af flodens tå 

poser vælder rusen frem i hvem som helst 

en fnisen ulmer i høvlens spåner. 

Venneløs fødes græstørvs røntgensyn 

månens skær af diesel 

drypper fra en hugtands rangle. 

Endeløs række af målskiver 

stiger fra følelsens fjeld.

 

Målebåndets lysstofrør 

genføder dig i gyvelsløjfer. 

Verden skælver 

som en begyndende 

Epokrig. 

Du løftes op i solens ske.

 

  

Frøer kan regne et barnløst skrig

skaderne skrælde dagen for blod

sommerfuglen finde

endnu en himmel

at søge tilflugt i

men hullet ind til de forsvundne fyrretræer

står stadig som en åben gåde. 

 

Fred i verden

Hvorfor er der ikke en eneste folketingspolitiker i kongeriget Danmark, der taler om fred. Der taler FOR fred? 

Efter den sidste, som i dét ovenstående perspektiv nærmere er den seneste, verdenskrig dannede en række lande ud fra deres da vundne lidelseserfaring FN - de Forenede Nationer (UN). Mange ildsjæle bar med på at gøre FN til det ideal for fred, som et stigende antal mennesker naturligt hungrede efter. Nogle gik i døden for denne drøm, dette ideal. 

Lad os ikke her dvæle ved det, som endnu ikke er lykkedes tilfredsstillende med dette projekt - eller de mange enkeltstående fiaskoer, skandaler - eller ved spørgsmålet - i hvor høj grad FN også er infiltreret af lobyisme og mørke agendaer. Men holde fokus på et enkeltstående længere varende projekt, som fx Cypern. Dette land blev i begyndelsen af 70'erne invaderet af tyrkiske tropper og græsk-cyprioterne blev trængt op i en afkrog af øen. Grækenlands styre valgte klogeligst at undlade en modinvasion - for ikke at eskalere konflikten til det endnu mere uoverskuelige perspektiv. Men græsk-cyprioterne blev ikke ladt i stikken. FN gik nemlig ind og trak en streg i sandet. Og så måtte tyrkere holde sig i det ene område og græsk-cypriotere i det andet. Denne skillelinie har med en vis succes været oppebåret lige siden. Men 'en vis succes' skriver jeg af den grund, at den jo har kostet ofre, for krigen er jo sådan set aldrig blevet afsluttet, men blot holdt hen. 24 danske soldater har i den forbindelse i de forløbne årtier sat deres liv til for opretholdelsen af det mindste onde. For de berørte implicerede pårørende er dette sandsynligvis en ringe trøst; for dem må det, der har ramt, opleves som urimeligt, al den stund - at ingen af de ofrede soldater sandsynligvis har nogen personlig del i konflikten. 

Men trods ofrene er FN løsningen stadig den man sætter sin lid til. Hvad skulle man ellers?

Hvorfor er en lignende løsning ikke sat på tegnebrædtet for Rusland-Ukraine konflikten? Og for Israel-Palæstina konflikten? 
Hvorfor er det, at verdenssamfundet accepterer disse helt utilstedelige begivenheder blive ved med at finde sted - med så store civile tab til følge? 

Hvorfor gennemtvinger FN ikke en løsning, hvor de russisk talende ukrainere får deres region - og de ukrainske ukrainere får lov at være i fred i resten af det store land? 

Svaret fra de, der ikke ønsker fred, er at så får Putin jo sin vilje. Men er det ikke akkurat også det samme Tyrkiet fik med Cypern? Man valgte jo ikke at trænge tyrkerne helt væk fra øen. Diplomatiet talte - og valgte som man ville gøre det i en børnehave. Der blev opstillet nogle regler, hvor under begge parter kunne leve i nogenlunde "fred og fordragelighed".

Hvorfor opretholder FN ikke også en sådan tilsvarende løsning for Israel-Palæstina?

Svaret på begge opstillede scenarier er - FORDI MAGTFULDE INSTANSER IKKE ØNSKER FRED.

Men hvad siger verdens befolkninger? Hvad siger europæerne? Hvad fortæller det seneste EU parlamentsvalg os?

Hvad siger intelligensiaen i U.S.A.? Tror man virkelig, at et amerikansk præsidentvalg bliver vundet på agitation for amerikansk deltagelse i endnu en optrappende krig?

Hvis verdenssamfundet skal videre uden en gentagelse af historien i opskaleret lidelsesniveau, så må den styrke sine organer for mulig fred. Og dette organ findes i øjeblikket ikke bedre, end hvad FN gøres til.

Den brugte brugde

Jeg er den brugte brugde 

jeg er den oversavde dame 

jeg hører min stemme fra brysternes dyb 

jeg er den brugte brugde 

min slags forsvandt for længe siden 

jeg er det sjusfødte timeglas 

jeg er den brugte brugde 

min slags forsvandt for længe siden 

og er først nu vendt tilbage 

jeg ser soldaterne komme hjem 

i deres kister 

og jeg kender deres blomster på klippekystens kant 

jeg er den brugte brugde 

jeg er det tynde timeglas 

med skulderen mod ørkensand 

jeg er den brugte brugde 

som forsvandt ud for Achills kyst i 1984 

jeg er den brugte brugde 

et ocean fylder min hjerne 

et ocean strømmer gennem min mund 

vi skal alle forvandles 

og de døde skal opstå som uforgængelige 

vi skal ikke alle sove hen 

jeg er den brugte brugde 

hør kirkeklokkerne ringe under bølgerne 

jeg er den brugte brugde 

jeg er en hvilende celle 

i urhavets skød.

  

Fodbold med sneglene

Køerne tyste på marken 

flytter firkløverlykke 

brudeslør førte af vinden 

fra hvidtjørnens spindemider 

disen fra den slyngede flod 

lysets glimten i bølger 

giver knæfaldet røg 

jeg genkender tyvenes nøgler af glas 

jeg spiller fodbold med sneglene 

skyder en plante ind her 

og en anden ind der 

et himmelhav af dufte 

som solen spreder i rummet 

giv alting sin line 

søg lærkernes liflige triller 

noget kigger op over kanten 

romanens åbne kys 

læser boldens langsomme rul. 

  

Nu Sover Verden

 

Nu sover verden 

med gardinerne trukket for 

den gamle maler 

er atter igang. 

De forgangne sæsoner 

lyset løftede 

fik hver deres dage 

og er stadig igang. 

Forhænget er trukket for 

lyset dvæler i dun og møder 

hver sides svanevinge 

i skjul 

af de forgangne sæsoner 

lyset løftede 

alle deres dage 

og sang.

 

 

Gaflen i den mølædte pels. 

Fabrikken får besøg. 

  

Et geværløb 

omfavner kloden 

med nærdødsuskyld. 

  

Ål 

tyder gryde 

som eurytmi. 

  

Du åbner 

nysgerrrig køleskabet. 

Den frosne bagvæg gav lyd. 

  

En pose frø 

kastet ud over plænen 

som bådflygtninge. 

  

Der vokser en blomst på møddingen 

men dine arme er for korte. 

  

Når Noget Bliver Efterladt

Når noget bliver efterladt 

og lyset stadig strømmer nedad 

kommer fremmedgørelsen rullende 

og taler lysets svaneæg 

så må du finde åndskraft nok 

for løsenet slæber løse kæber 

gennem solens mavedans. 

Når havmågens remme døver latterens sko 

kommer arvesølvets kæber 

og rører lysets nålestik 

når lysets ligfærd kommer rullende 

over Kalö Vig. 

Og over høsten regerer lyset 

kæbernes vølve slipper dysfunktionelle snepper 

kan dette valg lede videre 

over stok og sten? 

Lysets hval svæver 

hvor gøgens æg ligger pulveriseret. 

Rullende springer rugmarker 

rullende farer fyldninger 

rullende tegner snøvsen lysår 

og regnen fylder rugens ruder. 

Regnen siler over fipskæg og hesteføl 

regnen kommer hvor du går 

ind i solens sorte hul. 

I bølger står lyset og venter 

og kan med selvfølge give 

det som kommer dig i møde 

mågerne over ligtoget 

mågerne som følger 

mågerne er lysets rullende kors. 

 

 

Jeg hører verden fange din næse

Jeg hører verden fange din næse 

solen frigører tunge frekvenser af slim 

det gammeltestamentelige dværgemørke 

snyder sig vej 

og fanger følelsen af ankelsokkernes 

                      sødmefulde sved 

jeg ved nu hvorfor nåletræernes nåle 

drypper skyldbefrielser 

hvorfor gavlene kysser fosfor i pytter 

som du kan spejle dig i 

jeg ser  

ser hvorfor tårnværelsets løv 

solgennemlyst 

fanger lørdagsudsalgets novellehæl 

hjørnesnip efter hjørnesnip hører jeg 

give væsener deres stemme  

hver mund bevæger sig tomfuld 

som et rullende hoved 

ud over afgrundens rand 

jeg kommer næppe fri før 

alle vores tyngende våde gamle synder 

er forvandlet til glæde 

kys river gåderne løs 

kys river gåderne løs 

kys er kærlighedsvæsener 

hvor i englene genkender sig selv 

kys river gåderne løs 

så kys denne tyste ånd 

kys gåderne du sover på 

det gyldne lys er din våde tunges åbning 

hvem der kysser hvem 

hvem der kysser hvem 

er opløst i den syvende himmel 

lysluers svimle tysthed 

er det fælles hav 

    jeg sidder tågefanget i 

jeg plukker perfekthedens fjer 

og rillerne giver os nålenes toner 

som en hest giver rytteren sit spring 

og ødemarken 

vil jeg skubbe solen igennem 

jeg vil skubbe solen 

helt ind 

i stilhedens ocean. 

  

Kys Din Sø Med Kroge For Menneskefiskerens Søn

 

Parat til at sige jer, at koen skal kælve

himlen vælder over os i menneskelykke 

jeg ånder juveler ud som kys 

og de fænger luften an 

et kys er julenattens hvide vrimmel 

en velbehagelig drømmefanes smæld 

den vågne fødsels slæbetov 

giver os døgn af årets tå i vandet 

og himlen vælder sitrende skovlfulde 

gennem husets vægge 

så tynde står de i bevidsthedens verden 

kys din sø med kroge for menneskefiskerens søn 

kys egeløvets fingerfnug fra galler 

nåle syr kys sammen med kys 

og rydder stemmens spunsvægge 

hullerne i søens lommer 

giver skyggeverdener liv 

dér går dagene rundt 

og bestikker fremtidens hæle 

og kys er deres redningsveste 

du tæller alt, hvad der er jeres 

og himlen vælder menneskelykke 

hvert forhæng er ganske gennemsigtigt 

og himlen vælder menneskelykke 

i hvert skridt kysser jorden dine fødder 

og himlen vælder menneskelykke.

 

Noderne

 

Din alder læser noderne 

der ligger på skelettets følsomme nodestativ 

havreneg og brændenælder 

giver os de sky gavle 

dine såler måler kronens egeløv. 

Valget ser dit valg sitre i en mundfuld luft 

valget er gammelt nok 

til at male dit køn i sæsonens farver. 

Tossernes salve er dit ly 

tosserne fylder mosen 

med skyggerne af dine valg 

og ud af skyggen træder myldrende ål. 

Vandkalvens nådige boble 

stor som Sylvias klokke 

bevæger sig under gavebånd af sølv. 

Gåden er sål i nattens bål ved højlys dag 

lyset fra månens skjul 

i kanten af en mark 

fuld af sugerør og hjul. 

Du holder begge hænder som fuglereder 

op mod sky gavle 

dine såler taler fuglenes sprog 

gennem kronens egeløv 

fra skelettets følsomme nodestativ 

vokser neg ind i den vældige nat. 

  

Elve hovedbrud

 

Kjolen må passe perfekt 

for at tale den døves sag 

nådiggangen kan alle røre 

den løfter dit valg 

døm uvæsenet uperfekt 

det snød sin pil med skiven 

og stak efeukniven ind. 

Af alle myg så tålte du 

det væsenet forsvor 

at gå på folkets fanedød 

at se nåden spire 

for pøbelvældet er til tælling 

i elve hovedbrud 

og hvem skal så atter løfte 

og hvem skal vaske tavlen ren 

fra Petersen til Borum 

fra Grotrian helt op i Grundtvig? 

 

Selvbesindelse

Hvorfor har bøger så mange døve ører 

og bevæger sig helt parate ind i egen døvhed 

jeg piller ved spørgsmålstegnet 

som var det et hindukastemærke 

man kunne blive lykkemillionær af at skrabe i 

jeg føder min egen forbavselse 

og lys vælder fra solens let-påklædte 

lys, et åndsfællesskab med latterens 

lys - næste sæsons plage 

lysfællesskabets gode dage 

inden pælen gynækologisk hamres i 

parat til at frisætte 

den gammelfølte egekrans 

om hovedets 

lysende glorie 

solens slanke svanefaste 

hvor vingerne atter foldes i slowmotion 

baglæns ind i redens æg.

  

Passager

Fra dit dyb nyder ånden dig som frø 

frøene fra dig i bøn på knæ. 

Drøn min chauffør i solnedgangen. 

Fra frøet udgår en flod 

af løv og gådekældre. 

Fang min chauffør i solnedgangen. 

En smadderflot dråbe  

lyser over dig. 

Ryd min nydelse for oven over alt - 

En smadderflot klarhed 

bliver fremkaldt i dig. 

Frø er alt du er  

fra dybet af dit frø 

lyser floden af fuld hals. 

Drøn min chauffør i solnedgangen. 

Ødemarken får sin nådesløse død. 

Fang min chauffør i solnedgangen. 

Ryd min nydelse for døden viderefører 

i en ny klædedragt. 

Ryd min nydelse i alderdommen. 

Jeg ånder kun for dig. 

 

Landgang verdener imellem

Hvor de gamle verdener råder 

vælder pilefrøerne lådne frem 

kysset af smøger 

uden identitet og stemme. 

Urenes slag lyder døve 

for rørskovens andagtsfulde kurv 

røgsignaler hænger stadig i luften. 

De senere tilføjede hytter 

og det nøjsomme sutra 

et sitrende mol register 

trukket sammen i vene. 

Hvor ofte under cedertræets duft 

hang tøjet sådan atter til tørre 

de groft udhuggede trappetrins plader 

som håbet står og vipper på. 

Elektriske bøger hvisker gyldent til os 

i gudsfødt lexika 

min egen gåde 

trækker våd. 

To indendøres zenhaver 

og din kærestes navn 

så har jeg et kort 

over mine solbeskinnede drømme. 

 

  

Sådan hjalp solen os med at komme gennem tunnelen

Sådan hjalp solen os 

       med at komme gennem tunnelen 

din kuffert måtte tåle gendødsfødselen 

du sad helt fremme på den gode ridders hest 

du gav en gave bundet til hver tå 

du så din broder stå i regnen 

du så ham stå i bålets flammer 

du gav stemme til syvårshøsten 

og var parat med sølverfanen 

du gav røntgentømmer til en lille håndfuld røg 

et væld af sammenrullede faner 

bar vi med os som et nøglebundt.

  

Valdemarsdag

 

Du drikker øl med dit barnebarn 

på Valdemarsdag 

I sidder og taler lavmælt om følelser 

teenage parat 

driver disen ind over 

alvorsfølelsen hilser bølgerne velkommen 

aldringsbølgen byder følelsen velkommen 

regnbygerne sover ind i din favn -

du drikker øl med dit barnebarn 

og det er Valdemarsdag 

med små våde papirsflag over alt. 

 

Teint

På skift kysser skoene tøjet 

dun flyver over dine mimelæber 

hanens næb om brændenældens rod 

ribsbuskens syrlige bær er din ægte brud 

moderkysset 

kan få os op af rhododendrondvalen 

violer fosser fra arbejderklassens violiner 

og under dine sorte hår 

stråler arsenskyggens blege skær så stolt. 

Barmen fylder kuren med Colmare 

kaffe blød som knogler pifter pingvinklubben op 

landkort lapper os sammen 

ingen dom får hele virkeligheden med 

dine fingres rismark 

er din tunges ild. 

Ordvekslinger vekslet til mirabelleblomster 

klipper i din sadels bump 

lysets saurkraut ryster 

os kraftigt med sin frelse 

Vadehavet skubbet 

ind under Alperne 

af Umbriens spurveflok.  

 

Ragnarok

Den biologiske 

maskes tyfondøgn 

ophedes 

og forkulles 

de berusede hænges til tørre 

isbjerge vender sig 

som møl mod vokslysets flamme 

hos låsesmedene 

høres knirkende fostergråd 

blomstens verdenscentrum 

det kommende kaos 

følger dødens selvfølgelige valg 

familier er skum på havet 

hofsavl afkrydser porte 

brevduer flyver op 

fra ruinerne 

sej og flydende asfalt 

med klovdyrs signature 

epidemierne 

er vores rebus, vores kroppe 

på ambolten 

brølende som løver. 

  

Hule

Det er blevet køligere end køligt 

sover du i rævens hule 

åbner du den 

med din stemmes grøde 

næsten en hjælp

fra kok til kok 

dvæler du i dit væsen 

med ræve appetit 

at føle gavelatter sove i hvert exit 

at føle gavebånd løsne sig i kæften 

at føle gaveregn nagle pollenpoten fast 

du siger som en konge 

i din hule 

du siger

hvorfor snød pinsen min snude 

her snublende nær 

vi skudløs jeg. 

  

Ozonforbarmelsen

Snig et væld af osteklokker 

sommerfugle vælger søstrenes morbærløv 

vi vil et andet valg i raske penge 

du har så mange 

med samme værdi som permahavens hosta 

de gamle gaver siger 

blæs nu i din sneppepibe. 

Tag din russerkur 

Indiens næb plukker øjenvipper 

censuren ligger stadig kold i sin grav 

alarmpapegøjer 

kaster sig ud fra kistekanten 

løft dine broccoli-øjenbryn. 

De snilde celler plaffer fjæset 

septemberglatte curlingpuk 

dit yndlingsmærkes nøgne bryst 

appellerer til fugl Fønix 

søstrenes powerpiercing 

døden i alle dens skikkelser. 

Glæd dig våd i fyldepenne 

tøsne er din søn i faldet ned 

den alt for alvorlige dans på høje tinder 

du råber formålsløst 

imens æonens diva klapper dig 

med samme gamle gestus 

så snig dog ozonforbarmelse 

ud af osteklokkens tavse fryd. 

Vandfald vælger huggeblokken 

elverfloden dækker sig med egeløv 

den gule næse giver dig en vældig skygge 

kagedåsen åbner sig i svanevinger 

spindelvævet søger skyggerne fra din lygte 

det gamle skelet er lettere 

end sit rygte. 

Tårnværelset er din snubleruse 

verdens ende vipper svaner 

i solens ligevægt med jordens akse 

på din sidste vagt da gælder dette 

skælvet læser hver apostel 

med næver fast forankret 

i sammensyede ærmer.