Du ser ud over væskende haver
kys går rundt blandt krøllede lys
og mæsker sig i sol
omverdenen er vores løv
noget at tage på sin kappe
noget som bevæger sig ind i vævende råd
for at følge skæbnespyddet helt ind.
Kys klistret til fjæset uden en eneste dussør
giver hver rille sit Himalaya præg.
Imens dit mindstemål kun den ene gang
svømmer i floden
skal låsens nøgle bøje dig
skal din balsal være en lok af dit hår.
Lave sekunder hvor sorg står malet
i strømmende stråler
fra Judastulipaner
fra den sidst hyrede rutsjetur
hvor du endelig ser
hvem lynet mimer
i det lys som kommer dig i møde
fra det, du tror, er din grav.
No comments:
Post a Comment