Regnmåleren kunne bløde regn
og fylde natten med mørke.
Huden lægge sig stramt over ansigtet
og holde dig vågen for ilt.
Ja, planter kunne slynge sig i stadigt nye forklædninger.
Og blankt kunne kroge forlise
nyvaskede versefødder
til fordel for et enkelt grin.
Havets uendelige brønd
hvælver sig som et hjerteslag af bølger
en kolossal krop
krænger sin sorte blues
som en tropenat i slowmotion
dybt der nede kan du
fange manien
som et langt udstrakt
kærlighedsfløjt.
Skår trækker nye ruter
gennem landskabet
selv det store kollektive
Midteuropa
viser sig at være del
af en større plan.
Samme fortid postuleret
tragediens dybsindige
brug nu din fordel.
Sted opdynget foran sporadiske troner
latterlige tilbøjeligheder
i uoprettelig gentagelse
af utilbørlige stød.
Jeg kan ikke skjule et eneste ord
blodsten triller ud under døren
for at standse det åbne sår
vender jeg en sætning
lægger den mod sin egen grammatik
som kunne den sive baglæns
ind i mit gispende svælg.
Tropenattens sangfugle
gemmer sig
under en sort regnbue.
Hidsige riller
blotlægger
regnbuens natur.
Sengen står lænet
mod væggen væggen
brænder under hænderne.
Stenene og trappen trappen
der skubber gaden ned
billeder du vender.
Mindes ryg kastet mod sengen
bag nogen ridset frem
deres lyde slår op gennem vand.
Så mange griber for sig
kryber våde mod bunden.
To døre
kender øjeblikket
som et valg
husker ryggen
på lydens tætte erindring
ørernes sejlbåde
gennem barndom og digt.
Sneen bliver pludselig ét med grenene
forbifarten breder sig nærmest
og fortsætter i udbredte vifter.
Fugle jorden spiser
forstummer.
Stilhed blankslidt
som intet andet end sne.
Spiser bogens ord
optaget af deres klanglige beskaffenhed
sorterer vokalernes rare brunst
fra regnens galvaniserede nodesystem
bøjer rummets eksplosioner
ind mod fragmenternes orden
absorberer konsonanternes rasende totempæle
ret ned gennem kraniets omvendte parabol.
Sol flænser luften over rugens formsag
blus under fremspiret korn
rosmarinlyngen ryster
i sin gentagne bedreviden
omslutter roligt en nervøs trækning.
Dråbernes nøjagtigt fuldkomne orden
til stede som brus.
Langs placeret fart
tømmes du for blomst.
Banegårdes mumlen omkring håndens ru lampeskær.
Selv du blød tilbage
i græssets sovende bølge.
Glimtet du besvarer brænder gyldent
synker i natten og er saligt.
Dit hvorfor hvorfor
slukker vores ild
i en dråbe liv.
Stilheden dør inde i hjernen
slaget tænder stemmerne som når helt op
i mit øre
taler udenom det
du ikke ser og tror på
morgenmørket med skraldevognens
raslende blodbad
erindringer falder fuldt møblerede
med en orden
intet symbol kan gentage
ensomheden proppet op i enden
som en skuresvamp
saksens hidsige trin på trappen
kun det.
Skriver dugdråbe er havens kuglepen
den korte afstand skriver tattoo på din kind
skriver med lyd: blade brændende:
skriver gruens korte tid
skriver fjer mod ekstra linie
ud bag den pegefinger her
skriver blyantspidsen bryder ordet tyst
skriver ordet tyst er uden betydning
nogen giver dig ord til randen
og skriver havens kuglepen er dug
havens dugdråbe skriver
havens dugdråbe skriver
havens kuglepen er dug.
Møder byen oversvømmet
styrer hvorhen vi blæser.
Hænder befriet for frugtbar hud
i stenhavet blandt lænkede skeletter.
Stjernehavnens broder
samler stykkerne sammen på stranden
balletdansere, pansere,
avantgarde spekulanter,
håbløse grønthøstere
i den tidlige morgen
ligger de spredt i milligram
stemmerne i mørket
er mere end skrøbelige
barberet for minder.
Jeg rejser ingen steder
uden det sekundts genkendelse
slynger munden direkte mod solen
knuser mit ansigt
og glemmer virkeligheden
ser drømmene splintre.
Stilhed borer fingrene
ned i en langstrakt ansigtsmimik
hudfolder eksploderer i bundter
fremkaldt af dugperler og sol.
Ruden stirrer igennem rummet
kender sammenhængen jeg har set
og strømmer drømmespændt
som lyden af stemmer gennem gaderne
det er hjertet
mod bevidstheden
det er en sort regnbue
mod mit sind.
Når natten er omme
når natten er omme
skal du komme til mig
og du vil se mig græde
og du vil se mig le
når natten er omme
vil bjergene stadig være bjerge
som bliver forladt af sne
sådan som du forlader mig
når natten er omme
når natten er omme
skal du komme til mig
skal du komme til mig
så vil jeg se dig igen
når natten er omme
så husk kun den kærlighed
som altid består.
Nytårsglød
stirrer gennem
peberkorn
fester parat
til sidste hvæs
parat til hvæs
sorte floder
side om side
er tidens
grammofon.
Nogen slæber
uanede summer
vælg en hals
nogens pote
hænger
gådefuldt
på nytårets
stakit.
Hændernes
fem fingre ønsker tillykke
du klarede
den denne gang
skygger
maner åndedrættet
her har du
to poser
men har du
egentlig
virkelig
noget valg.
Det jeg bærer livgivende
bærer jeg i buer i rummet
for bestemte organer
bevæger jeg staven rundt
så bevægelsen skaber
organernes rytme i rummet
roligt rundt i lemniskater
harmonisk indeni lyden og lyset
bærer jeg i buer
livgivende bevægelser
formet med omhu og flid
rundt og rundt i rummet
for sundhed og helse og krop.
Gulvet har såler
der hvor du tøvende står
og solen rammer din hals
er du parat til at følge
vi sender barnet
vil du vente på mig der
lyset er på vej hjem til sin rang
og du har nok af brændstof
lidt af mit rekviem berører dit kraveben
og dine læber lyser forsitrede som aldrig før
vi sender barnet
vil du vente på mig der
hænder får håb i et aftenskær
gennem alfabetet får hånden håb
vil lyset så nægte det tyngdefødte åndevæsen
at finde ind gennem sprækken
hvor noget for alvor siver ganske svagt
vi sender barnet
vil du vente på mig der.
Rører fiskene med blindestokken
imens stemmen langsomt forsvinder
et folk af skyer vil være i træernes form
hør den smukke røst i skelettets hulrum
af stilhed og fjerne klokker
et mindstemål af dun bor i violiner
deler slørdans med flammer og vand
en fane af lys beholder
hvælvingens knipper af døgn
i sine strålende folder
og brænder
et telt af gennemsigtige duge
i bølgernes gyldne og langstrakte
lys sitrende i lys.
Søger i hver
pose
tusmørkets
komme
stenene
lyser
ud på os
alle
gyvlerne
rykker
et
slangerevir
stenene
lyser
oplyser gold
sø
med et
særligt skær
de nødstedte
gaver
i enebær
æter.
Går i dalens
slugt
lysende og
hvid
igennem
liljer
lyser
krystaller
undersøiske
goplelys
stjæler dit
gebis
lys ganske
sirligt
som
honningsvampens
mægtige mycelium.
Og over
vores søvn
fældes en
saga
lys nipper i
chok
toners
rekviem
det du vil
møde
bærer lyset
med
og lyset
dåner
i din
åndenød
foran dig
strækkes
uendelighedens
hegn.
Stjerne organer sigter frihedens pande
lys over magrede rygter du søgte
sprossen i venstre hånd
løb i en bue essens lyn-ægypter
før ottetalssolen føder lege som lønner
livstrådens befriede stråler
spyer nordlys i glædesstød
solhvervssløjfer om fimbulvinter
nu lukker I op for indstrømningskanaler
måneder summer fobiske sole
far ud basuner for valgets klange
hylden vidner sin hvide ringfærd
vasalerne saver selvbinder-roret
bøtternes bunde for fulde baron
de muntre fabrikker tiljublet lilla
fredsbruden skåret til rille
efterlader buskede dværge
søde små klokker i læber mod læber
stille chaufførfryd
hvisker dagenes søvngænger fyr:
det er dråberne
der holder dæmonerne for døren.
Sygdomme korsfæstet
til hver sin kuffert
et pust af øko systemer
snusfornuftig snuser du os ind
hoveder snorker under skørter
på lykkefødder fanger de rejselyst
på lykkefødder fanger de rejselyst
hoveder snorker under skørter
dine aftener tømt for døre
marker brøler om kap
bliv her på din ø af søfryd
her kan du vogtes
af et lys over deres grave
er du et bogstav i kærlighedsbogen
hoveder snorker under skørter
samfund af søvnmuld som vi
folder ud i søanemoner og
hoveder snorker under skørter
fødder sømmer fremtid
fast til spor som kommer imod os.
Helt nær er vi bølger
sådan nogle som saver familier
vi tuder brylluper
vi suger alt hvad der kommer til os
det er et værre hjerte
vi solløser hellige øjeblikke
alt hvad du arbejder for
vi tyder det ydre rums navne
taler med stjålne sakramenter
du er en søvn min søvn
en stol af skyer
vi er savnets kraft
vi er lysfyldte familier
der oppe står der én
og lytter
jeg bor i den snilde jaguar
ud af safranens læber sukker askeskyer
kom nærmere her vogter
sukkerknalder søde som familier
fødderne ser
de henlagte hemmeligheder
og helt nær ved døgnet bor vi
jeg føler døden nu
kaffekopperne står i mørket
i bønnernes helvede.
Det var de nærmeste trapper
vores fødder kunne føle
svinde for hvert åndedrag
som solenes sol
og over mig kun sol
en søspejlet slyngning mod issen.
Hver fane bærer dun
rystet ud af vinger
som ønsket i det åbne sår
det lav der voksede mod nord
jomfrueligt og fattigt
hyler sin tavshed til månen.
Vores overbevisninger sået
af mødre i vuggegave
blev dyner af modstand
lad himmelmoderen løfte
dig stille ind
i din egen syvstjernede mor.
Der danser sølv som savl
løber alt som var
erindringen om dit selv
som fik dig til at føle dig hjemme
og varmede din sammensyede moral
som så mange før dig.
Det du anså for legetøj
var dine medmennesker op i røg
de står i din ryg mod muren
og hvirvler gennem dig nu
giver sorgen ånde
og dæmringen omfavner din usle bolig.
Alle de mange gemt i lommer
er dem hun nu giver navne
koen river sig løs fra sin slagter
og kaster sig i bølgen
og se - hvor den stiger i land
står grønne tun under rosa himmel.
Valka våbnyp vajlma vii
vulknyp volkok vylpo va
visjlok vasjlok vusjka vo
vonplik vanpap vilmsa vyy
vöska vaska valuski vu.
Loftet er sne
snuser til køkkenduft
tager et hvil i dig
hvil i dig
svaner hænger rekviemfødte.
Bamser gnider
dulmende vores gummer
dine såler
lyser kys
som
loftet
savner.
Riller tømmes for snepper
gruset maler sine faner
rører et kys
du lyser
svaneæg spiddet
af mågelatter.
Gyvlen har
fehår som rier os sammen
maltstrømmen
gemmer en fane af diesel
remmene
knækker
en spand
fuld af tomhed
ålene
slynger sig over gulvet
jeg er
svaneulven givet bækkens kluk
gyldne
kerner vil sende høstudtaget
elgenes
unævnelige knæpudetræf
køkkenet
flipper ud af en tyr
i staver
over gulvet
løg er
skibets planker
drysser krymmel
ud af vores frakker
ovnene
snorkler som spørgsmålstegn
solen er en
brækket arm af soya
jeg tøffer
som et orakel min bassynkope
snørklede
cykler lirker barnegråd frem
et
drengebarn kommer ud af em
fra en okses
mule
bekymrer hun
loven om fødderne er hjemme
jorden er cellen
vi centrifugerer om.
