Gør intet træs honning til driver af sand
og saml ikke for tidligt
landkort under de bare fødder
de lykkeliges land
er den sociale norm
kufferter hungrer efter
som enhver senfølge rejser lig sig op fra døden.
Koranydelsen skvulper i de blå sakramenter
bogstavsbølger mere svungne
end solsortens greb om solens sidste stråler
en buttplug af solnedgange
at cirkle svimlende om
med alle de bølger kroppen har syet af hav.
Våben ladet med naftalinlæber
levner de vippende vandrefalke
billet til et fritgivent syn
en sæk fuld af tørrede berberisbær
klumper af myrra og sandeltræs røg
der er intet mere at fortvivles over
tomheden kæntrer i en bøtte mælk.
No comments:
Post a Comment