:::

 

I en mørk årstid genopstår

en almægtig og usynlig cyklus

gasovnenes efterår

er asketræets hjemvendelse

til solens lysende afsked

hele landskabet låst inde i et ligklæde

kun det åbenbare beholdt

i en flig af evig bikini.

Møntkister glitrende

i kor af udstrakte hænder

her er al din møje

kanten af koppen så kvindelig

fyrretræer messende uskyldens s.o.s.

mørket bevæbnet til tænderne

dinglende i betroelsens tov

giv dem alt deres had tilbage

som et ganske lille smykke

tungere end nogen møllesten om halsen.

For hver luge er der en hasp

en skalpel tværs gennem øjet

robotternes shamballa vælter

til solens lysende afsked

asketræets hjemvendelse

ind i gasovnenes sidste efterår.