Hvordan går det til, at det er muligt for så mange umoralske personer uretmæssigt at svindle sig til så mange både millioner og milliarder af kroner fra den danske stat.
Mangel på effektiv kontrol, er det helt enkle svar.
Hvorfor er der opstået en sådan udbredt mangel på effektiv kontrol med statens midler.
For få mennesker involveret i en egentlig kontrol - i mange og årevis gentagne tilfælde er det de samme mennesker, som rekvirere, som kontrolerer sig selv for det, der rekvireres, bruges ydeleser eller puljemidler til, det er det bedrøvelige svar.
Hvorfor er der så forholdsvis få administrative personer ansat til den helt vitale daglige kontrol.
Gentagne reformer har netop haft dette som sit helt essentielle sigte: Nedbarbering af statslige organer. Dette i en sådan grad, at den fremmeste ideolog bag de bastante neoliberale angreb på socialstatens institutioner af journalister og især karikaturtegnere blev omtalt som GRØNTHØSTER & HULEMAND. Han var ikke den første med ønsket om udlicitering, privatisering og nedjustering af statslige funktioner og opgaver. Den, der lagde de første parfurmerede spor i den retning, var den ellers konservative Poul Schlütter - godt fulgt op af de efterfølgende regeringer. Men ingen som Anders Fogh Rasmussen mejslede i stentavler, hvad hans ærinde var. I sin primitive bog Fra socialstat til minimalstat er der ikke fejet noget ind under gulvtæppet. Konklusioner er givet på forhånd ~ underbygget af få men udvalgte 'folkelige' eksempler på de store mangler og tvang ved den efter bogens hypotese umenneskelige socialstat. På den led udgjorde Foghs reformer fra starten af en selvopfyldende profeti. Mennesket blev hjemløst og protesterede nogen, var de blot socialistiske ballademagere. Dét er resultaterne og virkningen af det, der med dén ideologi blev sat i værk, der har skabt svimlende muligheder for svindlere af enhver afskygning. I socialstatens ruiner spinder visse mennesker guld på andre menneskers ulykke. Og fænomener som xenofobi henter næring deraf. Noget som i den grad blev netop Anders Fogh Rasmussens instrument og grundlaget for, at han over så langt et tidsspænd lykkedes med at finde råderum til til stadighed at sigte mod sit primitive mål. Dét, han beskyldte sine forgængere for, kom i den grad til at gælde, efter de af ham iværksatte reformer:
Pengene fosser ud af statskassen.
Mangel på effektiv kontrol, er det helt enkle svar.
Hvorfor er der opstået en sådan udbredt mangel på effektiv kontrol med statens midler.
For få mennesker involveret i en egentlig kontrol - i mange og årevis gentagne tilfælde er det de samme mennesker, som rekvirere, som kontrolerer sig selv for det, der rekvireres, bruges ydeleser eller puljemidler til, det er det bedrøvelige svar.
Hvorfor er der så forholdsvis få administrative personer ansat til den helt vitale daglige kontrol.
Gentagne reformer har netop haft dette som sit helt essentielle sigte: Nedbarbering af statslige organer. Dette i en sådan grad, at den fremmeste ideolog bag de bastante neoliberale angreb på socialstatens institutioner af journalister og især karikaturtegnere blev omtalt som GRØNTHØSTER & HULEMAND. Han var ikke den første med ønsket om udlicitering, privatisering og nedjustering af statslige funktioner og opgaver. Den, der lagde de første parfurmerede spor i den retning, var den ellers konservative Poul Schlütter - godt fulgt op af de efterfølgende regeringer. Men ingen som Anders Fogh Rasmussen mejslede i stentavler, hvad hans ærinde var. I sin primitive bog Fra socialstat til minimalstat er der ikke fejet noget ind under gulvtæppet. Konklusioner er givet på forhånd ~ underbygget af få men udvalgte 'folkelige' eksempler på de store mangler og tvang ved den efter bogens hypotese umenneskelige socialstat. På den led udgjorde Foghs reformer fra starten af en selvopfyldende profeti. Mennesket blev hjemløst og protesterede nogen, var de blot socialistiske ballademagere. Dét er resultaterne og virkningen af det, der med dén ideologi blev sat i værk, der har skabt svimlende muligheder for svindlere af enhver afskygning. I socialstatens ruiner spinder visse mennesker guld på andre menneskers ulykke. Og fænomener som xenofobi henter næring deraf. Noget som i den grad blev netop Anders Fogh Rasmussens instrument og grundlaget for, at han over så langt et tidsspænd lykkedes med at finde råderum til til stadighed at sigte mod sit primitive mål. Dét, han beskyldte sine forgængere for, kom i den grad til at gælde, efter de af ham iværksatte reformer:
Pengene fosser ud af statskassen.
No comments:
Post a Comment