Saturday 29 June 2019

Vinden ~




Vinden har et ansigt når det blæser
månen er dens gyldne pandelok
bjergene er sweatre som den sveder
med et koldt og cremet strejf.

Vinden er en babys åbne læber
i et pust fra moders charmesjal
stor er vinden når den puster
cypresser om til flammebål.

Vinden kaster skæbner over ryggen
stammerne er stikker mellem tænder
som den bider masteskoven med
når den nagler dig sit kors.

Vinden har en klo i solen
når planeter styrter ind i smertens punkt
kun i mellemrum står verden stille
der hvor magnetismen vrides rundt.

Vinden har fem verdenshjørner
og et hus med alt forladt
når den løfter dig sit cirkus
elefanter fanget ind med skibets trawl.





No comments: