Sunday, 20 November 2016

JAGTEN PÅ DEN HELT FORSVUNDNE KUNDSKAB



JFK21 - jagten på den forsvundne kundskab (facebook-side) censurerer kritiske røster bort. Hvilket jeg lige er blevet.
JFK21 (Jorden Frihed Kundskab) er et nystiftet parti, som har et partiprogram, som  i den grad virker tiltrængt og nødvendigt. De har så oprettet mindst to facebook-sider, én for partiets politik alene, og så en anden, der har taget navneforandring en del gange, og siden, jeg blev medlem af siden, har udviklet sig i en mere og mere konspirationsteoretisk retning. Stifteren er den tidligere efter eget udsagn gennem mange år virkende investment banker Mads Palsvig, som, så vidt jeg har forstået det, er russisk gift. Den kritiske kommentar, som må være årsagen til, at jeg er blevet slettet som aktivt medlem, blev bragt i et kommentartorspor, hvor Hillary Clinton gennem talrige (for mig at se tvivlsomme links) bliver udlagt som pædofil og satanist. Min kritik gik på, at partistifteren påberåber sig, at Wikileaks jo gennem ti-år aldrig har taget fejl. Hvor til jeg giver udtryk for undren over, hvorfor det så ikke er konkrete Wikileaks dokumenter, der bliver fremlagt, frem for alle mulige links, der ikke direkte er Wikileaks. Wikileaks fremfører jeg endvidere, er jo ikke en meningsmaskine, men en kreds af personer, der arbejder for at fremlægge hemmeligt stemplede dokumenter og korrespondancer. På den måde skulle de jo ikke kunne tage fejl, da de netop ikke slår sig op på at være en meningsmaskine, men 'blot' en kreds skabt til at offentliggøre, hvad magthavere og magtfulde instanser ikke ønsker ser dagens lys.


Når man har et parti og mindst et par facebook-sider, der slår sig op på frihed og kundskab, så nytter det jo ikke at betjene sig af diktatorisk censur og mangel på åben dialog. Endvidere er det lige så meget skudt ved siden af skiven, at betjene sig alene af TRO (på tvivlsomme links, youtube-kanaler og russiske propaganda stationer ), når man påberåber sig at have KUNDSKAB som sit mål.

No comments: