Det er provokerende grovhakket rock'n'roll med sådan et fritsvævende blåkaotisk stakit for solen, giver en følelse af, at der muligvis ingen vej er ud af idyllen, vi kan lige så godt blive her og acceptere katastrofen og sutte på de slikkepinde, vi nu engang er; med hovedet sådan stukket i busken, svæver klovne- og ande-idyller rundt omkring, men stadig denne neger af en barrikaderet solgud, et hævnens komma stort nok til ikke at overse - evigt svævende dér i maleriets ellers lykkelige udgang:
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment