Hvad nu hvis den bøn, du gerne vil have, jeg skal bebo, er en faldefærdig rønne, og vi nødtørftigt må pakke vores aller mest nødvendige ejendele, for det at vi er på flugt, som så mange andre før os. Så anerkender jeg da for første gang midt i din bøn, midt i min drøm, at materialerne bøjer sig, giver efter, ned om ørerne på os, at alt falder sammen, og vi må se at redde os ud til stenene, hvorunder noget synger noget andet noget inderligt noget udenfor noget fremmed, gammelkendt noget, der i stilheden står og dirrer mere bestandigt end mos.