Sunday 22 November 2009

God hallo ja det er mine fingres aftryk går det okay her i de sidste novemberdage; hvor er ø'erne henne! Ah, men du er i KBH* Skrivemaskiner er skønno! Hov hvordan kom den sammenføjning istand? Det er da wunderbar! Er det virkelig noget programmet gør af sig selv? Ja åbenbart. Nå ... øh. Hvad behøver jeg ikke? Hvis mest gør eller larver, men det er jo en harmonisk dans, så egentlig danses jo harmonisk bevægelse altså der bevæges ikke siden turneen i 2003, men nu gør mine børn eurytmi, og så drømmer vi han har en god verdensforståelse, har dog kun læst tror jeg et digt af ham, og så noget essayhalløj; han er vel sådan en slags midtjysk Blakefyr, ikke? Ja nemlig - også min bedstefar døde jo i år, han var elev af Martinus. Desværre kunne jeg ikke være hos ham i dødsøjeblikket. Ja jeg erindrer det, at vi talte om de respektive. Nu er jeg på bar bund hvad det genetiske åndssprings ophav angår sådan indisk i hjertet. Ja lige præcis. Nu har de store guder forladt mig, og hvad hjælper det at forgude nogen somhelst. Men måske får vi børnebørn en dag? Uhyggeligt og zen. Jeg er også bange for validiteten af ordet vi. I unge mennesker gir alt for let op, var de sidste belærende ord min danske bedstemor fortalte mig. Jo ollekoller for soffer hæ, na stoffer tager livet af den halve ungdom, men en del af dem lever i en svunden stammementalitet; ja som metafor men også som en realitet i sindet som siver ud gennem fingrene og ud i alt det der ikke bliver gjort rent, but. Jeg kan kun tale om det jeg kender fra mig selv. Men nogle psykologer og psykiatrere siger vi lever i en tid, hvor man måtte være tilfreds om bare tiden kunne skrues tilbage til en almindelig neurotisk tid. De savner neuroserne fremfor vores tids helt udbredte og almene ANGST.Vi kan altså ikke længere nøjes med roserne nu står tårnene væltet fulde af torne. Og filtrene kan ikke skrues på de cigaretter, der er røget.

No comments: