Wednesday 26 March 2008

Hjortefod

* Er du arbejdsfri, og har måske fået ansættelse et sted, hvor du skal starte om 14 dage? Så vil det nok være en god idé at sende kopi af alle dine lovpligtige ansøgninger til bureaukratiets arne = Beskæftigelsesministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ved Stranden 8, 1061 København K. Husk at adresser specielt til Claus Hjort Frederiksen. Du kan gøre det enten ved regulær post, hvilket jeg anser for bedst, da det nu engang er bedst at stå med lorten i hjortens egen hånd; men har du ikke lige et frimærke ved hånden kan du jo også sende pr. e-mail, send til: chf@bm.dk - så er du en god lovlydig borger, der gør mere end sin pligt, ikke sandt. & Beskæftigelsesministeriet må naturligvis give dig et regulært svar, så fremt det er påkrævet, eller som minimum sende en kvittering for modtagelsen, så du kan vide at din dokumentation vitterligt er nået frem til rette vedkommende. Hvis du sender kopi af dine 4 ugentlige ansøgninger, bliver det 8 i alt; og hvis der sidder andre i en situation noget lignende din, så kan det nok blive til rigtig mange henvendelser. Beskæftigelsesministeriet skulle jo gerne have den korrekte up-to-date dokumentation for at du og alle andre lige til det sidste vitterligt søger med lys og lygte efter det I allerede har fået. Så bliver der også brug for flere hænder i Beskæftigelsesministeriet, hvorved der kan lægges flere administrative kontrolforanstaltninger over på fagforeningerne, for hvor er de medlemmer henne, ja, hvor er de henne, når nu Beskæftigelsesministeriet har brug for flere afrevne hænder der henne. Og så kan vi vel også snart få nedlagt fagforeningerne, ligesom kommunerne, der jo heller ikke magter opgaverne; se bare hvor tosset de har administreret kommunalreformen, og hvor lidt de kan finde ud af at forblive indenfor spændetrøjen. Det er tid, hvor alle foranstaltninger må sættes ind på dette ene endgyldige mål - tidligere kaldet MINIMALSTATEN - men her blot benævnt Reformgevinst. *

No comments: