Hvorfor
William Seward
stod ved siden af mig
da jeg lod den gå af
i håndvasken
ved jeg ikke.
Hun havde helt ufatteligt
små brystvorter
i forhold til de balloner
hun rendte rundt med
men kom senere
til at gå med aviser
i Hinge Sogn
og blev på trods af sin pollen-allergi
gift med en postarbejdersøn.
Elise derimod
var ikke til at styre
på et handicaptoilet
nu er hun selvstændig
et sted i trekantsområdet
skrævende over
apostlenes gerninger.
Gungrefjæs lapiddo
fulspektak skepgnuf
haulis none volder
trubli stumpi tup.
Funkepex davolnje
sempifitrum dalila
lovad lilja regenfjæs
freggenilje schabutt.
Bawli basbal
makko mamolut
labaludi ruffurum
gabsgalanje kranka.
Gabsgalanje gungrefjæs
bagger limpi bakkalit
katkep skuffi
holenvorte trauma spot.
Holenvorte vuti
ifusukse pektaril
tilakabla fulenbot
sjæperiksi skulentuu.
Tag bad i stjerneregn
lungehøsten fosser
sømmåtter gennem rummet
balsalens nældeporte
glider tømte ud af næsen
sådan får du skovlen under
illusionerne omviklet din trøjes skyggetråde
raflebægeret lukker skypumper ud
håndens nodehæfte ånder
når hatten løfter lyset op
i rifterne -
din tryllebundne kratervugge.
Jeg er blevet gennemsigtig
ikke som en diamant
men som levende plasma
en regnbue af hvalsang
og gople
havene stiger
og presses
gennem
min
strube.
En fløjlshimmels rolige bølge
af andre soles bjerge
tegner sin sensitive ramme
med alverdens gyldne skyer
en langstrakt fødsels
golgatakrammer
for åndernes hengemte poser solskin
nåle trådet med syner
synger alvorlige kirkers molepæle
golanhøjdens blodige faner
trevlede
lig monarchsommerfuglenes
elskovsagt
tusinde rekviems tilsynekomst
over fredens tålmodige bakkekam.
Böa musk rou sprulaaf
pazdyn denfe dænvödålp
mashan mulk völtör vonk
mönme rulsot mågrål
dylp dynpel dånpel lye
luæ muk noy knum
rölsöt rehm nui wildervank
kåbvol kip kist valk
kafmus kyp kyf jansje
fao liy född
fysæk fyd köfrök
gefge råhm rålk
jansje wildervank valk
relm gye volk
serhed hunsyf hörm
henkef harm zeå
torgipdef tåy terv.
Zögfælærum
snumål gerlöp
slaffy kapkap
bidöhh bidöhh
amzhyhöfgö sulvænna.
Plåf håpp bynnö
rurr ånuhum plænæ
malqåvy mexi
zæzzug slånæ tyhlukarna.
Klytfe kufpu
æxæ myælöl
faffa pöq.
Begre redypnåm kneff
zlyp zlyp zlyp zlyp zlyp
palup unqaxa
ugpe ugpe ugpe ugpe ugpe paa.
Whygyt ænygg tænkå
knåfæl åhæg fæfænæg
padazzö znuuuzz
æzæ pnæsæ æzæ pnæsæ
æzæ pnæsæ æzæ pnæsæ
badyrp!
Ægløxfug elgug køxfug knurræ tnåck
lugu fugu fugu lugu
lego legöre tarantulla
lego lego kå lego lega
fugu fugu
slö slö slö legafö
fugu fugu fuu.
Ånto zöfo kako nurug
Znæmk!
Knöguf skezzö glyrtt
jydæf tnæffæfu glue.
Gypråt såssug
yrxyl zyrxyl vespa.
Zårzå xænnog kråxfyl
meqöm meqöm meqöm
cuba vivarlarium
prokzyp
gefella gluwöl
slåffy köpköp zylvö
bidöhh bidöhh
bi.
Will fill
them my birth
will fill
them my birth birth
lying and
will fill them my birth
will fill
them my birth birth
open your
hand and see
open it and
see
birth looks
all the way through
looks right
through
like a call
from dolphins
a call that
takes away
somewhere
you know so well
deaf tears
run deep
somewhere
we can meet.
All bellies
have tower
umbilical
cord's anchor rope
drop by
drop you will enjoy
you will
announce the weathercock's death
save me
with a halo globe.
Oh birth
birth birth birth
will fill
fill fill
will fill
birth birth
will fill
fill fill
oh birth
birth birth
will fill
fill fill
will fill
fill birth birth
will fill
fill us
fill us
fill fill us up.
The
warnings will sit here
dwelling
tears dipped in body
dwelling
sun shine
so raw plum
space
lifts
railings around our visions
creates
cave
shelter
birth will break through.
All bellies
have tower
umbilical
cord's anchor rope
drop by
drop you will enjoy
you will
announce the weathercock's death
save me
with halo globe.
Oh birth
birth birth birth
will fill
fill fill
will fill
birth birth
will fill
fill fill
oh birth
birth birth
will fill
fill fill
will fill
fill birth birth
will fill
fill us
fill us
fill fill us up.
Oh birth
birth birth
will fill
them my birth
will fill
fill fill
will fill
them my birth birth
will fill
birth birth
lies and
will fill them my birth
will fill
fill fill
will fill
them my birth birth
oh birth
birth birth
will fill
them my birth
will fill
birth birth birth
lies and
will fill them my birth
will fill
fill fill
will fill
us
fill us
fill us up.
Lige før lyset bryder frem
væver et nødblus på himlen
ud af ganer nedknoppes blade
solens fane i hvert svømmetag
i den anden kuppel råder
toners mørke nødudgang
I vil alle drukne i havet fyldt med livets salt
de dødes sorgfulde biografi danner rammen
gyvler taler i guløjet fos
væven går gennem hjembyens bål
lys begynder at tale til suppeskeer
løv plukker trin ud af havets sål.
Rælinger skyder solens kirke
valgfaser spærrer faner af egeløv
forkullede skægstubbe fylder marken.
Pulverkøllen hvirvler gennem togkupéer
lyset skriver stadig i sit ord af rav.
Jeg har hilst på mestertyve
de stod i kø med hver sin viol
lys sparker i et dryp.
Kys splintrer i gøgepuder
pupper sniger spurve foldet til paté
tønder klipper neglene med måner
danermalet danser grænsen
med en gennemtygget fane.
Mælken kysser glemslens kærhøg
is hobes op i jer
og falder som måneskæl
parat til at bytte
om på træernes blade.
Kys drukner sæbehænder
med samme glød
hvor med du åbner
verdensskabets whiskey.
Hvis en gråspurv sluger et stadion
og bagefter begynder at sige som en rangle
og noget får de gamle molepæle til at lyse
en kuffertpose parat til at plukke høstsøjler
et vådeskud af manglende bogstaver
en pælfuld grus puttet til at please halse
lyser sole af såmaskiner og svaner
og lyset tager lyset og
sømmer mundhulens biograf
en kirkeslugt kuffert til at kneppe regeringer
en skygge parat til at knuse regnbuen.
Kvak ysch myggrup
pæddehop gol bælp
bugpöl fæggöl futfut vagrum
gæf fymgæf wuuusch
gooork klubatji wimpelvup
fremal frrr frablo
zusken zånkö huinbal
tessen tægmyf hauser.
Jeg har mistet min sky
heden tog den og skabte
den om til morgendis
som en kort overgang
fik lyngen til at
tage sig ud
som et vinterlandskab
lånt for at gøre myggene bange
de svaner jeg derefter så
komme ud af disen
løsnede med ét den store hedes hat
sådan så jeg heden slås
med en ydmyg hymnes løv
for siden at pege hvert enkelt træ ud
som helbredende oaser
det var ren stuegang
for amputerede skyer
der bragte strå med sig
som var min isse deres rede
under en forlænget jubelfanfare.
Mogfæx differ vysk
kynyx golyv hvölk
zonyl zöå dåw
hæzö hvölk tyflin
væbtel arp prablin
tarba bantal trudarcia
latva schradlick tup fu tup.
Den eneste bøn jeg hørte
var nattens
nattens bøn
nattens bøn
nattens bøn.
Det eneste lys jeg så
var nattens
nattens lys
nattens lys
nattens lys
midnatsolens flamme
du er min amme.
Min eneste bøn jeg er
din søn
nattens søn
nattens søn
nattens søn
midnatsolens flamme.
Pølen æder det halve
svanehvælvingen falder kirkefødt
i pytten
for den nålefødte råder syd for
omkrængede nævningehoveder
åndedraget runger og toner
kranierne faner
sårskorpens filtpen køler
optegnelserne
gnaver rifler åndevæsener guffer
de kendte bevægelser
i dyb alvor er ryggen sårsåler
gået ud efter råd
-
de støder floder
græder over hver en løkke
alvorskongen i biografens mørke
føler den skælvende opgangsfølge
dét mål støder flod af manddom og
suger på vej ned i dyndet
fanerne med sig
som væltende hølæs
kys vil fosse, savklinger save og falde
i poser af alvorsplastre
hvem vil da øge disse lys knebet gennem ruder
hente et usædvanligt rekviem
lade kys være kys -
stemmeskovens døve fløjlssilke
som kan tælle muler
falder kirkefødt gennem svanehvælvingen
”Fattigrøv Fattigrøv Fattigrøv” -
En sky er
ude at gå med to mennesker
jeg kan se
den skubber dem i nakken
jeg kan se
de bøjer sig fremover og
er ivrige
efter at komme afsted
en sky er
ude at gå med to mennesker
den skubber
dem foran sig
kysser dem i
nakken
og de bøjer
sig fremover
for at få
deres ballonsky med sig
eller er det
for at undslippe den
er de på
flugt
som to
bogstaver i alfabetet
der flygter
fra det første A
jeg kan se
de er langt
fra at segne
skyen synes
at være smuttet
ind i dem
og har fyldt
dem med mod
to mennesker
er på vej ned ad bakken
fyldt med
sky
de må bøje
sig fremover
for ikke at
lette.
Citrontræernes blade er bedst
når de ikke har dette præg
af rurbefængt skibsskrog
sådan at tilse deres
lysgennemstrømte glatte form
er så godt som noget kys
som violers rensede hyl
gennem sneen og gennem søvn
for i løbet af en enkelt dag
vil solens glødende bane
bære gevaldige poser
af tilfangetagne væger
noget solene gerne og altid gør
imens de kredser om hinanden
imens de prøver at nå
hele vejen rundt
i deres strikke opskrift
af ret og vrang.
- Jeg er en
ild der brænder dig op.
- Ha, men det kan du ikke,
for jeg forsvarer mig med min violin.
- Men jeg
har jo smeltet dine hænder.
- Du er bare en pissemyre,
der bliver slugt af en myresluger.
- Du er
græs, som bliver spist af en ko.
- Du er en
flue, som bliver suget op i støvsugeren.
- Men jeg lever da bare nede i posen
og guffer af det, der er i den.
- Du får et
strygejern lige ned i skalden.
- Nej, det
er jo en ting; det må ikke være en ting.
- Vi er slet
ingenting.
- Jo vi er
da så.
Du spørger om violerne
om de ånder
ligesom svaner
om de deler samme lys
men før nogen får sagt
det de har at skulle sige
har træerne allerede
fortalt dig alt
om hvad der lige er sket
hurtigere end at blinke med øjnene
sender de dig den alvor
hvor med du nu må bære
svaner og violer
resten af dit liv.
Du stod i himmelporten og var svanger
dine træer var grønnere end mos.
Fra sammenlimede kuverter med globens lukkede øjne
lød aborternes autistiske protest.
Du vidste allerede hvorfra jeg kom
igennem dine øjenlåg svang tågen
Kopavoki tilbage i mit fjæs.
Den tvilling du fik placeret
var ti år gammel, da jeg gik i land.
Hen over heden glemte jeg tiden
og de ormehuller hvor fra du forsvandt
var halvt så gamle som en regnfuld dag i Berlin.
Dine træer var grønnere end mos
du stod i himmelporten og var svanger.
Som gyldne urkroge fæstnet
er hele vores fødselssjæl
en gældfri urkrog! Som berører træet
og ånder mosset grønt på grænsen til sort
hvor det sparsomt er
og som hele dagens redningssjæl
rører og dulmer.
Får øjne, fængslende øjne
det lurvende løv over dugget, tyndslidt mos
hvor eller så glat en væge
hvilende øje
hvilende øje, når dagen hælder
natten ned i sit hul.
Gyldne verdensøje, hold fast
i dine berørte blade
og de usle, hårdt prøvede råb
af tålmodige ofre
før korset endeligt blev til
i et levende træ.
Alt går gennem dit øje
hvilken dundersol
har søsat en fyldigere klang
alt til din ære
niløvede solfyldte træ.
Senere kom
du her
det var ikke
bare noget
jeg drømte
jeg gik ind
fra skovens bagside
og skoven
var et svunget møbel
for det var
sådan
du bedste
kunne lide det
foroven slap
du ud
lågen var
ryddet for råd
nøden fødtes
hård og du måtte sys
væggene sås
gløde op ad de pæne søkort
det var mig
de søgte
veer bar dig
stadig som en fugl
åh, hvor den
sang.
Nattens ål bevæger sig i græsset
de har de samme mål som girokort
vokser og må sno sig.
Øvelsens alvorsfulde dirrende landskab
bevæger sig om ålens glatte skind
ulve går med poter løftet
og snuser og snuser.
Landskaber stiger gennem halse
ulveånde har øjne af nåle
tårne bor i tårnhelvedet.
Der fra høres en velgørende raslen
fra dæmringens sål.
Engang var her mange træer
og folk gik almindeligt klædt
en tynd stribe lys
til at røre bjerget af violiner
fanger scenens løft
en fold fæstnet til noget
kun søvnen vil kunne tåle
hver rille lyser violer
der hænger arme og ben i træerne
det er nogle af de døde
der med deres gennemlyste væv
sætter nye blade på træerne
gråden fylder hver kuffert med støv
talen forstummer i sin kaktusdronning
høstens trompeter blænder dine øjne
reglerne er lovløse og klippet helt ind til kraniet
glasset dirrer i hvert menneskes sjæl
snart er der ikke et træ tilbage
husene jævnet med knogler og ben.
Dage gjorde
kælvende vaser i pindsvineskygger, dage af kælvende glæde gjorde poser, sneede
skyggekirker, glødende papirsposer af vølvesyner.
