Ægget tåler solens tykke væg
gyldne faner drysser forrudens
isblomster
noget må gennem en snevægs
sorte sole
du skræller huden
for svaner og måger
du vipper sent fra det beskidte råb
kæber fanger sodfugles sang
pisser tålte ophold
gennem tudsers halse
du dækker bunden
med dit sagte had
lys maser sig glædesløst
gennem smerten
solens stråler gløder gudefødte
issen fanger disens blege skær
spiddet på et tusind taks gevir.
Der var
langt ned til den kop for en konge at være
syntes der
at stå mellem Syd og Ruth den kære
søster som
åben og levende østers
fra
øjenkrogen sås rumkapslen lette
op gennem
kronens visne og matte sfære
hallo, jeg
kan se dig, men du kan ikke se mig
der er en
verden imellem vores skæve ringe
ingen
vidste, hvad julen nu ville bringe.
Rågefjæs på randen
af elvenes årstidsforskydning
gør kloden til forvandlingskugle
solvævet dans på dit hoved
vælder kys fra sindet
gyldent dit valg af væsen
rydder min pøl så jeg får gæller
hastige skyer puster poserne op
hastige haletudser sover ålene ind
hastige som den anden halvdel
af søvnens underlige færgeleje.
Gås for
gås for gymnastik gås for
gymnastik gås for gymnastik
gås for
gymnastik
gås for
gås for gås for gås.
Magt
magt som magt
som magt som magt
som magt som magt
som magt.
Slås for
at slås for at slås
for at slås for at slås
for at slås slås
slås.
Violer løfter
fuglen fra læben
fænger løvet flig af kage
lækkersulten er
endnu et løft
hele vejen over plænen
til kirken
dér sniger rålam sig forbi
på en bund af mos og måger
rammer med deres vingespidser
solen, din isse
og pande.
Jeg afsøger omverdenens berusende
afgrund
puste mig i nakken afsøger jeg
berusende afgrund puster mig i nakken
afsøger jeg omverdenens
jeg afsøger
omverdenens berusende afgrund puste
mig i nakken afsøger jeg
jeg afsøger
berusende afgrund puste omverdenen
afsøger jeg afsøger
jeg
genlæser omverdensdommen suger gulve
fri for skyld klodefødt
mæsker læberne
genlæser jeg
suger gulve fri for skyld kuglefødt mæsker
læber genlæser jeg
omverdensdommen
jeg genlæser
omverdensdommen suger gulve
fri for skyld
kuglefødt mæsker læber
genlæser jeg jeg genlæser
suger gulve fri for skyld kuglefødt
omverdensdommen
genlæser jeg genlæser jeg
oplyser lydbølgerne sy hullet
sammen i elve oplyser
opvaskesæben mig ud af
lommen oplyser jeg
syr hullet sammen i elve oplyser
opvaskesæben mig
ud af lommen
oplyser jeg lydbølgerne
jeg oplyser
lydbølgerne sy hullet sammen i elve
oplyser
opvaskesæben ud af lommen
oplyser jeg
jeg oplyser
sy hullet sammen i elve
oplyser
opvaskesæben
lydbølgerne
oplyser jeg oplyser jeg.
“I drink
again into myself the flames that break
forth from me.
Many suns
circle in desert space: to all that is dark
do they
speak with their light - but to me they are silent.
Oh, the
lonesomeness of all bestowers!
Oh, the
silence of all shining ones!”
Friedrich
Nietzsche.
Imens haren mimer månens manér
og himmelskælvet åbner brudens lomme
taler røveren på din venstre side
nu alle menneskesjæles sprog.
Frøene løsner sig
fra fire verdenshjørner
blodsorte styrter de ind i nat.
I gang med at tegne med en lommelygte i mørket:
Serafer er ømme dupper som slås!
Påduk ækypt
kuval ipok
pykku nuddåp
påttö påttö lösök påttö
vögmöf nyff.
Kopi luwak.
Kopi luwak.
Kopi luwak.
Savum ymish
mödun usap
simmo ruwak simi
saffi saffi negrum saffi
deswep riff.
Kopi luwak.
Kopi luwak.
Kopi luwak.
Dinly kanky wassis
dåggæ no pål vælpo:
"Dørf vørl pnælsø.
Vørl yrs yf pygmyg
tyh alvønæs fruf dæfpølvø
digøløf dik.
Galvøsøk yrs vørl vewø måf
føb nødølvøl wal
føb wal frub stabsbif."
Lysylf yrs zål nænnø shavi wålf
lym køsøl.
Lysylf ne vewø vøf nyy lym lysnø
åt queer fraf.
Lysylf gæwøf qy røf
lys zåppøl kaa vul kæzø.
Sålpø thyvønumf baf.
Lys rul lysylf ne køsøvø?
Råf æ filp ka røs vørl dæn gyp,
reddy lysylf ne køsøvø
reddy?
Rælp
rælp
rylpe
rælpø rilpø rålp
rulp
ænni ænni rålpi
nåpfuwitti hilf
nåpfæmi tulf talf
rylfi
rylp
plæsbi.
Forsigtig solsort
måske springer egetræet ud
før din første trille.
En skadeflok gynger
i asketræets gæld
over en krukke guld.
Giv dem solen
og himlens blå violin
inden pupperne brister.
Sæden begynder
at lyse som døvnælder
i gøgeredens asyl.
Gyvlerne bunder
lindetræernes løfte
med høvlens haiku.
Sodnøgler åbner
brændenældernes kisel
mod glødende hud.
Syv skader sidder
som kongehus opera
i snevølvens rug.
