Kødet snapper hårde slag
vævet kalder enden nær
bryllup mellem pyt og sten

remmen mærker ryggen af
påsken ryster templets piller
øjet uden stuegang

stien fører op til kors
det i midten tager mørket væk
dit ansigts folder gemt i klædet

vi spiser af dit brød
velsigner vinen med din fod
selv soldaten i brusebad
ser kornet suge af dit blod.