Jeg nægtes kun ned
i rækker af tænder
i rædderlige egne
røb ikke de døde
et talløst
bladmaveunder
en eksakt allé
vokser sig stor
træernes rødder
til vished et net
som en hjerne i jorden
en grundakse mellem
tågerekyler og eneladt nat
ræk ud mod de grove linjer
seersken får mod i sin sorg
en dråbe reddet af duvlette slør
for sammensunkne og nøgne
har ingen af os hjemme
i råkalket knogle
med sirlige snørkler
løsnes lidt pus
sælges et skind
vi aldrig fik svøbt
om dit alt for skrøbelige jeg.
Hold lige godt fast
ferien er regeringens handske
for udsatte problembørn
altid dem
der er bange
når de ikke følges
og hviskende genoptager det
der skete foran toget
det
der gjorde
det store udslag
sådan hænger chancer
og holder andre i hånden
mens verden går af lave
så svært hvordan det fortsat
lidt efter lidt og lidt endnu
går længere ud
og er ingens bror
jeg gik ved siden af ham
får den tomme grav
mig til at huske
jeg følte mig tryg
nu ser han afstanden
mellem bakker
ikke andet end følelser
indeni tanken
står vi
indeni hinanden
og ser
hvorhen løber den faste grund?
1994 2017 2027 2038 2051 2059 2073 2085 2100 2103
2004 2010 2013 2019 2031 2037 2049 2064 2076 2091
2006 2014 2021 2026 2036 2047 2060 2068 2082 2094
2008 2018 2029 2042 2050 3057 2079 2081 2092 2105
1861 1877 1900 1933 1966 1999 2032 2055 2088
1890 1908 1926 1944 1962 1980 1998 2016 2025
1906 1922 1936 1955 1975 1997 2023 2028 2040
1933 1949 1972 1991 2011 2015 2023 2030 2035
1936 1955 1975 1997 2023 2028 2040 2046 2058
1943 1960 1976 1999 2027 2038 2051 2059 2075
En arabisk sangerinde
er en støvsuger
med omvendt mundstykke
fra sækken stiger galionsfigurer
helt øre af den fede havgus
som en bølge af plovfurer
går ansigter sandelig
i ti tusind tal i tøvende sug
gennem litanien
bevæger benene i knyttede tuer
galvaniserede gemalers
fiffige slugter
svælger faner
i øredøvende kløfters bølgebrag
gravrøvere hugger sand fra sømandslommer
meget tættere end gedegardiner
tåler evigt dulmende
det kvarte sansehav,
føget til i kys, kys.
Det skete en aften, at en bestemt stjerne talte særlig kraftigt til mig; først troede jeg, at den med rasende fart var i færd med at styrte; det var sådan, jeg blev opmærksom på den. Men snart indså jeg, at hverken den eller jeg faldt nogen som helst steder hen, at det var et spørgsmål om orientering og perspektiv, og at et hvert perspektiv var noget, jeg bildte mig ind. En rum tid der efter fortonede stråleglansen sig, og den intensitet, jeg før havde oplevet som en særlig dialogisk henvendelse, forvandlede sig gradvist til samme grå himmel, samme grå madras, hvor mit jeg endnu engang lå for anker i den foranstående søvn.
Foran billeder lukker synet
det, der befinder sig på plads
anholder hørbart en lukket kasse
hvis ikke fordi at de er
liggende eller gående
gennem det lille hul.
De går gennem sne
der hverken kan beskrives
eller fastholdes i angreb
for menneskeplads bærer luftig hvile
ikke ilagt dem gående forlæns forbi.
De, jeg bøjer, er det, katten
hverken kan eller vil bekræfte
langsomt griber lys
gennem vægen bag væggen
en kold hvid blænde
som kasse og silke gør varm.
Anholder hørbart
bagved dem alle
elektrisk lys
og levende lys
passerer fixérbilleder -
jeg er himmelløg
der kastes dér.
Hvem gav jeg mine nætters styrtdyk
højt nedhøvlet og skriget værdigt
som poser udvidet om sammensyede fødder
fuck alt det af Pommeren til avlet frem i gapahuk
stadig uvelkommen er denne usigtbare uvished
og sæbeskålens fyldte lomme
som elve tal rykket fri af væggen
sålekærester gurgler dit hår
forstår jeg vuggende min fløjte
råder det hele
blot for overskuelighedens skyld
de elskede poser
pustet op af lys
lys som sådan udposet
for ganevejen fylder mit nattely
her i bivuakken
med tusinde solvendte og tilisede skåle -
dugdråber jeg slikkede af mos.
Alle faner er blå
og et fælt søle står og vækfører
stiernes og stakitternes poser
noget bliver gådefuldt stående.
Gyvlerne bløder
og er dog næppe skælvende
som rigtigt gavepapir flænset op.
Helt ude
hvor de rører dråberne
er et sløvet lys
alt de kan give.
Elskede kuffertfødsel
din elskede forlanger
gyvlerne slipper deres faner
deres sidste lange venten
efter de sortnede bælge
forlængst eksploderede
som lyden af gult i mørket.
Du er dig
og ikke den
jeg siger
at du er
du er dig
du er dig selv
du er en anden
end du er
du er den
du er
og ikke nogen anden
du er ikke den
du tror
du er
du er ikke den
du tror
de tror
du er
du er
dig selv
du er
den
du er.
Sjældent når cigaretrøgen sit nul
skeden krymper frisuren
øjenlågene kunne græde ølskum
de vidste efter lang tid
at stemmens parate tavshed
abstraherer noget klokken ret ømt
smutter til købmand efter
kørvel
må pumpe cykel
spanskrørskørvel lysner ryggen
i en knækket film
ud af hånden håndens bevægelser
flagrende
du kan være
færdigklippet og alligevel
forstår du ikke
de sammensmaskede
papirsposer
lige op i dit ansigt.
Gigantisk digt
er aftagende hæmning
før du beskriver
eller forklarer
aftagende jordisk hæmning
gigantisk blander det sit centrum
og har i sit indbyggede indre
det hele
det hele forlader
andet gigantisk er der ikke
det bliver aftagende
for det
det har
det er et gigantisk indre centrum.
Hæmninger deler gigantisk centrum
som flyveblade
det bliver her ikke før at
det gigantiske indre forlader sit centrum
og vender drypvis tilbage
fra kvadratets åbnede sår
beskrivelsen er aftagende for dem
hvis digtet har sin beskrivelse indefra
eller at det gigantiske centrum forlader
flimrende eller gigantisk aftagende
det jordiske centrum beskriver dem sådan
dér foran hæmningen
se centrum åbner sig
imens de forlader det indre eller gigantiske
for at nå det inderste
i det hæmningsløse centrums lys.
Fordi den findes eller blot
går gennem caféen
henover det indadvendte
blad grønmalet
drypper helt ned i en fåmælt
Charlotte Cordays hundrede tusinde hoveder
en aften
fordi det blå går gennem
cypresserne
falder haven i glimt og går
gennem en forblæst facades blade
altid i det han ham den
af intet andet end gammel sørgemarch
er blevet væk fra
fuldførte chauffører
gennem
billedet i de indadvendte ansigters glasur
eller porcelænshjørnet indeni
fører dig bag blink
der får dig til at genkende
hendes Liebchen
at den findes
som en fødsel du kan ane
i en sidste trækning.
Kristus er ikke kristendommen.
Kristus er til for alle mennesker.
Kristus er et væsen og en kraft i sin egen ret.
Muslimer vil også komme til Kristus
og Kristus vil også komme til muslimer,
hvad enten de tror,
at han "kun" var en profet eller ej.
Islam er kristendommens skygge.
Uden den skygge ville de kristne ikke erfare
at kristendommens skygge handler om
deres egen ufuldkommenhed
som de kan se genspejlet i deres forhold
til netop denne skygge
som kun venter på at blive gennemstrålet
af Kristi Lys gennem Logisk tænkning.
Det er hvad islam og kristendom
skylder hinanden
som to tilsyneladende adskilte religioner
udsprunget af de samme
gammel testamentelige skrifter.
Man kan ikke på samme vis sige
at buddhismen og kristendommen
"skylder hinanden noget".
Men kristendommen "skylder" alligevel
buddhismen sit visdomsfulde liv
sådan som det kommer til udtryk
i Lukas Evangeliet
plus de fra dette evangelie
udeladte kapitler =
Evangeliet Om Det Fuldkomne Liv
De Tolv Helliges Evangelium.
Buddhas liv og Jesu Kristi liv
er vævet sammen
på en helt anden lysfyldt måde
end mange levende mennesker
rigtigt kan forestille sig.
Månen maler tunet og kyklopen
månen over månen og over og over
månen alvorsfødt og rodet
måne, menneske og tålmodighed
hvormed vi venter
på det bortdragendes
selvstændighedsgørelse
kun for for en stund
at få lukket disse skakter
hvormed mørket bliver ved
at komme på besøg.
Skægstubbe udgør en gave
gnubbet af samme alvor
og selvfølgelig gør de rullende sten
endnu engang at vi står i farvekø
kun for at male noget der ligger
mellem dét egetræ og evigheden -
syndedøvhed og palmebladssave
mellem kirkeklokker og tysthed -
og tysthed mellem månen og resten
der som en glassplint
har boret sig ind i min tå.
For hver fødsel har livet foldet visse prøvelser ud
for hver fødsel er du blevet dulmet og fængslet.
Sådan ser vel et menneske sine filtede vægge
sådan giver hver snigpremiere sit næste rekviem.
Sådan mærker du disharmoniernes gyvel
og ser gyvelposen stramme rebet.
For hver fødsel deler du lysets lådne latter
i dét sus, der valgte din krop som sin violin.
Stemmer gentager næsten samme tema
og giver dig stadig flere deja vuer.
For hver fødsel folder du disse prøvelser ud.
So listen
to everything that is buzzing
and give a
taxi home
to count
the sentences
you have
heard during the day
when you
shouted very loudly
and spoke the
time
you touched
native language behind the veil.
A gift one
must say it was
you carried
a shovelful and stirred tissue
from the
family tree
rock by
rock you ate presence
and the
nights asked you
if your
speech was the sound of ocean
the foaming
desire and the restless sound
and much more than that
the naughty tissue of your second birth.
The harvest
eats your hesitation and your doubt
completely groky presence
of recognized happiness
completely
groky presence of enigmatic heaviness.
You also
banged the thick silent reeds
the sooty
typos of tottering towers
and much
more than that you ask cheekily
for birth
tissue and to be born again
that's how
you reach your goal.
Up where we
suck deep
and give a
taxi home
and the
gifts are webs of swirls
and we suck
green pots
eat again
eat once more
and float
through nights
even teeth
start to whine in tears
and the
sound of the ocean's roar
pulls the
shuttle through your eye.
Another world's sound
dives through the tissue and asks and sucks
it is the palate that even in its own words
lifts the body of mighty rock
a light of light lifts your tissue
above the dog sled
just for
you
and lifts
the moss a millimeter above the rock
and detaches itself
from the saved touches your rough tongue
so that you
are ignited in twinkling inner flames
and lifts you deep and moved above the deep.
You
remember the gift of the pots
you take
the light of tissue with you
and you choose to open yourself
to the next question
you rise up
foam-born and the sound is heard
fables of
grace
and you
hail a taxi home
to your
drawer you pull
its gift of riddles that will be snowing
and the
gifts rise in swirls from green pots
like lone
seagulls in the night.
PET talte usandt, da de påstod at Findsen modtog SM-sex som belønning fra sin kone for at stjæle dyre cykler.
PET-chef Finn Borch Andersen gav Folketingets partiledere usande, retsstridige, krænkende og fabrikerede informationer.
Justitsministeriets reelle begrundelse for at søge at undgå Morten Messerschmidts vidneforklaring var ikke hensynet til landets sikkerhed, som det ellers var blevet påstået.
Over vores afsked: Månen
lige så bleg som døv
du står parat og ånder
og spørger dit åndedrag til råds
du har kun svanerne at vente på
findes du overhovedet
andet end som muligheder
du taler op af vaser
langt borte skimtes de
glidende gennem luften -
som duften af te
kan de indforvæves
som svaner nu engang kan være
gaver af væren
mage til dit åndedrag
kan de rigelige muligheder
du taler op af vaser
høre månen væve
og så hører de den nok
fortælle dit åndedrag
hvor døv du er
og dit åndedrag væver og
dit åndedrag
finder de mange muligheder røre
vores afskeds
åndedrag
vores ånde parat
til savnets elastiske sprængning
- vi har kun lutter svaner
over vores afsked: Månen.
Når verden er parat til at die
af det, du prøver at være
kommer du i ét eneste åndedrag
på knæ, imens du prøver
at være for enden af lyset
altid en anden end lyset fotograferet
i alvor et fravær parat
til at die den, du prøver at være
den, du tænker, du er
og helt parat kan verden die
dine tanker
det kan lyset bevidne
et andet lys strømmer gennem dig
et andet fravær løber ned over
det, du prøver at være
og du tænker, du er
parat til at vælge og du dier
det, du prøver at være
og du tænker, at du er.
Pæle holder skyggerne fast
i regnvejrets sorte furer
fed regn falder
over urtepotten på altanen
hvor Nattens Dronning udåndede
før Sommerfuglebuskens kviste slog rod
dråberne samler sig i pytter
langs de stride pigge
umulige at opløse
umulige at håndtere
og løber til sidste ud over randen
ned ad den hvidt glasserede flade
for at oversvømme underskålen
selv regnmåleren
synes fuld af pis
som den står spiddet
på sin lange tynde pind
regndråberne kører taxa
ned ad det rustne jern
og den oversvømmede potte
får mig i det samme til at mindes
værelset, du sagde, ikke fandtes
noget andet sted
og latter som vedblev
at vokse
sig
til dommerfuldmægtige sorte tangenter
på mine skuldre
som et fugleskræmsel
af en pukkelhval
gled jeg sidelæns
ud af hævngudindernes frådende vande
og ind i en anden verdens høst
hvor overspændte pukler
kunne sove ind
i natlige drømmes vrang-vendte liv
pukler der som nålepuder
drev jeres voodoo seancer frem
og se - stadig bliver regnen
indforstået ved med at løbe
og dråberne høster og høster
pukler parate til applaus og hån.
Helt fysisk stråler solen
stråler fysisk
helt fysisk
det er solen
der soler der soler der soler
solen er et strygejern
det er solen
strygebrættet er solens bane
men er strygebræt
strygebræt
strygebrættet er fysisk
det er strygebrættet
helt fysisk er strygebrættet
helt fysisk
helt fysisk stråler solen
helt fysisk
stråler solen
på strygebrættet
helt fysisk
helt fysisk
er solen
gloende
jern.
||: ALDO MORO
ANDROMEDA
ALDO MORO
ANDROMEDA
LAID BLACK
LAID BLACK
LAID BLACK
ROTE BRIGADE
ALDO MORO
ANDROMEDA
ALDO MORO
ANDROMEDA
CASSIOPEIA PEGASUS
ANDROMEDA
ALDO MORO
ANDROMEDA
ALDO MORO :||
Should have me a
skill
swallow drops drop
by drop
seven seven and I am
teen and away
seven seven and I am
teen anyway
june drains my
collection of save birdsongs.
Cry shoe pot coffee
shake sleep sleep
pot out
high five grouse
coffin soft-boiled.
It’s a real bargain
will you loot it
show them the lice
under your fur
show them you live
in your fur
all things are for
sharing from your shore.
Cry shoe pot coffee
shake sleep sleep
pot out
high five grouse
coffin soft-boiled.
Brorson, Jørgensen, Larsen, Olsen, Larsen, Nielsen,
Petterson, Nielsen, Eriksen, Nielsen, Breving, Olsen,
Jensen, Svanen, Rasmussen, Sørensen, Jensen, Madsen,
Nielsen, Dinesen, Pedersen, Christensen, Buxbom,
Larsen, Berggren, Jensen, Hede, Hammeleff,
Brumfitt, Jørgensen, Rasch, Jeppesen, Jensen,
Hansen, Christoffersen, Conevski, Stumpe,
Sethsen, Jacobsen, Talb, Imandi, Fur,
Geldam, Vittrup, Wæver, Nielsen, Poulsen,
Smidt, Christensen, Bundgaard, Przenioslo,
Arnborg-Nielsen, Lundin, Peters, Sharma,
Thorup, Kristensen, Jensen, Beblein, Drewsen,
Kramer, Christensen, Andersen, Abbas,
Grevsen, Petersen, Petersen, Knudsen,
Lassen, Skipper-Pedersen, Hansen,
Linnet, Hansen, Smith, Alam,
Larsen, Saugsted, Haferbier,
Rudgaard, Hansen, Jensen, Hansen,
Andersen, Madsen, Mahmoud, Jensen,
Pedersen, Danielsen, Findanis, Schmidt,
Khidir, Merei, Ismail, Ali, Afriye,
Andersen, Dreier, Degn,
Brønnum, Kahsai, Mogensen, Nur,
Mojib, Nadeem, Ôztas, Tüfekcioglu,
Mala-Zade, Baker, El-Haj, Hanic,
Bahrain, Ahmad, Tunryd, Faal,
Høgh-Nielsen, Westh, Skriver.
Dænnæ Åm Ålvög Önmö
Tövö Köffö Rönmö
Sullof Ziqel pluw
Mysölg Öpæf Ålfört
Zölv Ynö Fåsö
Kånnö Noya Måfælug
Ziqåflöp Kynu Åflö
Rynsöf Tælle Döflöf
Xinnaug Tælle Kynu
Tålp Kynu Brumfitz
Qefsöl Qyrl Önmö
Tövö Æz Zefö
Laum Rålg Göffer
Læx Myråmmöw Måfföl
Kövö Öfæp Qolk
Önægåzof Qefsöl Töraf
Læng Dåssel Giföl
Xræg Kådön Nof
Köffö Rönnö Gålqåo
Qolk Zölfö Hågmug
Qål Mæpö Måfæl
Nöllöf Qåxyz Srunåm
Sullaf Nof Måffæl
Qyrl Giföl Myfföl
Måfxön Ålvfok Qylåk
Dælxölf Båfup Måffel
Qefsöl Råtöfzæf Köffö
Xrægfælå Ånöckålvöf Æl
Xrægfæål Köffö Röwå
Fyfzöl Geföl Gifötål
Ånöckålvöf Måffæl Zællæ
Qåmög Xyfleæg Ygåmå
Æzfåzæm Målgyf Myhråmmöw
Zölqåmæl Kåfhæx Mæxpöo
Måffæl Qögg Råzöl
Bnymmæls Åouzi Ræxråm
Vållægger Fynså Mörmöf
Æzhåræm Vöngråv Årmåv
Mæy Kå Mæxrån
Krænnæk Önæg ...
