~

Spørgsmålet er jo netop, om et digt, når det rummer let genkendelige situationer, så også per automatik er et godt digt:




 

 I 89% af de skeletter, man kender fra stenalderen til vikingetiden, finder man ingen spor af vold og krig? Jeg vil gå så langt at sige, at det tidsrum synes at have været langt fredeligere, end hvad jeg almindeligvis går og forestiller mig?

Det blir jo nærmest et symposium, når nogen lige stryger fingrene på sidelyren:

Men én ting er jo den vold, som kan aflæses som spor i kranier + knogler; et andet forhold er den vold, som rammer sjæl og krop - uden at det af den grund afsætter spor på knogleplan. Og yderligere kan en skade på sjæl, krop og knogler være forårsaget af hændelser, der ikke har med egentlig vold at gøre. . . Således er f.eks den vold jeg har været udsat for i mit liv næppe aflæselig i min knoglestruktur. Imens de hændelige ulykker - derimod som minimum kan aflæses på kraniet, Dermed kan vi ikke med sikkerhed sige, at vi, når vi 'kun' finder 11 % med spor efter vold på knoglestrukturen, kan vide om de 89% har levet et liv uden krig og vold.

Arkæologer er folk, der må have evnen til at putte kød på skelettet.

Måske har man alligevel haft en vis jomfruelig frygt for at se den anden (og der med sig selv) 

i øjnene under et sådant foretagende. ...

 Iøvrigt så er Tollundmanden, som ligger i en montre på Museum Silkeborg, kun et hoved - resten er noget museumsfolkene har genskabt, men det ser så livagtigt ud, at det havde jeg aldrig tænkt, før jeg fik det at vide.

Vi bliver netop ikke visere; visdommen giver den moderne bevidsthed afkald på. Men med vores klogskab (altså intelligens) kan vi måske aflure naturen al dens uovertrufne visdom.

Bevidsthedsmæssigt har vi bevæget os længere og længere væk fra den visdom, der ellers hersker i naturriget. Søstjerner, firben, regnorme er eksempler på den delvise eller fulde regenerationsevne, som er ét af de konkrete fænomener, vi i stigende grad må give afkald på - til fordel for en stadig skarpere selv-bevidst tænkning.

Når vi rammes af den voldsomhed, hvormed naturens kræfter er vagt til live, så skyldes det alene, at vi ikke har formået at bringe den moral, som vi mener os i besiddelse af, videre til resten af naturen. Derfor står jordkloden nu overfor en nødvendig orientering i horisontal retning, der matcher den vertikale orientering menneskeheden tidligere modtog, som en nødvendighed (for udviklingen af det specifikt menneskelige). Naturen er som det nyfødte barn af natur amoralsk. Det kan man synes er et højeste gode, som skulle blive ved det. Men sådan ser vejen ikke ud. Moral, skæbne og udvikling er universelle størrelser, som vi som mennesker ikke har patent på. Men vi er forpligtigede på vores skæbne som fødselshjælpere.

Peter Adolphsen, Leif Hjernøe, Flemming Røgilds, Jørgen Leth, Svend Åge Madsen, Nina Malinovski, Peter Nielsen, Lotte Inuk og Sven Ørnø blev født i Århus. Kirsten Hamman blev født i Risskov. Lone Munksgaard Nielsen kommer fra Kloster ved Ringkøbing. Niels Hav blev født i Gudum nær Lemvig. Simon Grotrian og Josefine Klougart er fra Mols. Karen Marie Edelfeldt blev født i Ebeltoft. Cecil Bødker og Tage Skou-Hansen blev født i Fredericia. Viggo Madsen og Henning Mortensen blev født i Esbjerg. 
Niels Frank er fra Brædstrup. Eske K. Mathiesen er fra Sønderborg. Janus Kodal fra Aabenraa. Hanne Marie Svendsen fra Skagen. 

Ugh ugh myg dropper TV og ugh
som de påsyr
det våben jeg
hjemsøger
kunne den sennep aldrig
gøre mig receptpligtig
dér går I vågne
væk aldrig drengens hjerte, jazz.

I 1905 udkom Christian Morgensterns digtsamling Galgenlieder, hvori man finder konkret digtet Fisches Nachtgesang - et digt, der gennem 13 linjer udelukkende består af lige og krumme vandrette streger - som helhed betragtet næsten med form som en superellipse. I 1990 udkom Simon Grotrians digtsamling FIRE, hvori man finder konkret digtet SVANER SET GENNEM TÅRER - et digt, der udelukkende består af 0- og 2-taller i to søjler med fire tal (tre nuller + et to-tal)  i hver. 

På 85 års afstand synes det ene digt at vugge på det andet - på en sådan  måde at en kors-form opstår i deres fælles transparense.

*




 Sandheden går kun i burkha for at dokumentere sin modsætning:







 *



*




*

Vi lever med
skorpioner bag ikoner
stampede gulve
med millioner
af laksorte ben:

Johannes L. Madsen, Henrik Bjelke, Emil Bønnelycke, Ole Henrik Laub, Torben Lange, Poul Sabroe, Hans Hartvig Seedorff, Anna Ladegaard & Ole Lund Kirkegaard blev født i Århus, Thorkild Bjørnvig opvokset samme sted. Egon Mathiesen, Henrik List & Knud Sønderby blev født i Esbjerg. Per Larsen, Grethe Heltberg & Finn Gerdes blev født i Horsens. Carit Etlar blev født i Fredericia. Lars Lundgaard, Finn Pape, Poul Vad, Julius Bomholt & Niels Brunse blev født i eller ved Silkeborg. Ulrik Gräs, Inger Christensen & Harald Kidde blev født i Vejle. Og Niels Simonsen blev født på Horstedgård i Højen ved Vejle. Johannes Weltzer blev født i Vester Hassing. Rudolf Broby-Johansen & Klaus Bondebjerg blev født i Ålborg. Og Herman Bang i Adserballe på Als. 

Martinus blev født i Sindal; hans stjerne lyser ud over den ganske verden:
Jeppe Aakjær blev født i Aakjær ved Skive , hans Burn-inspirerede sange gennemsyrer den danske muld
Thit og Johannes V. Jensen blev født i Farsø, begge forfattere, første legendarisk kvindesagsforkæmper -sidste modtog nobelspris i litteratur.
Thøger Larsen blev født på Underbjerg ved Limfjorden, hans kosmiske digtning burde alle danskere kende.
Albert Dam blev født i Virring, Per Højholt i Esbjerg
Asger Jorn blev født i Vejrum, hans talent er verdenskendt og virker med sin kraft den dag i dag.

GEAS TABU:

Gik syv ud og gassede sig
gik syv ud og græd
gik kloden af sin akse
til en klode af samme køn
tværs gennem ønsket, gyset og væksten,
gik horisonten ind i dit kors
og blev ét med din lodrette skæbne.

At Fjerne Stregen I Sin Fylde:

MONSTERBRYDER:

   

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion

Eriktion
.

kivist kümme koormat  kublikut kivitükke!

 

KRÓKUR HUGSUNIN LJÓS :

Ung Jysk Telefonhygiejne

T I S

D S U

C S B

GATES

D S L

L S D

CYKLUS & GALGEBRYST:

PAT

ATP

 TAP.

Børn oplever farver umiddelbart; voksne komplementært. Øjet skal lære at se verden i det rigtige perspektiv. Umiddelbart er verden spejlvendt og vender på hovedet, men vores bevidsthed tvinger signalerne fra øjnene ind i det rigtige perspektiv. Rød er livets glans, blodets farve. Men når en voksen ser rød oplever den voksne GRØN. Grøn er  som Lilla/Violet en harmonifarve. Så når vi udsættes for rødt oplever vi den flegmatiske grønne stemning. Når vi derimod står over for grøn, vågner vi op i rødt, så mærker vi livets glans bruse i blodet. Som når man beruses af forårsgrønne skrænter. Men vores bevidsthed er dobbelt, så vi oplever både komplementært og umiddelbart, men på øjelågets indre afspiller vi altid den komplementære farve, der kan bringe harmoni imellem den verden, der truer med at overmande os med sit farvede indtryk, og den bevidsthed vi sætter ind mellem og mod både den ydre og den indre verdens tryk. For husk på billederne vælter ind alle steder fra UDE FRA INDE FRA og når membranen mellem disse forskelligt artede tryk perforeres, vupti befinder vi os midt i psykosens farveladeorgie.

Både det spejlvendte fænomen ved øjets indretning og vores bevidste evne til at udligne dette - og så - det komplementære fænomen - er videnskabeligt kendte fænomener, som vel at mærke kan efterprøves af enhver med ganske simple midler. Spejlings fænomenet ligger jo lige for ved blot at iagttage lysets brydning i et krystal. Det andet fænomen kan ganske simpelt gøres håndgribeligt anskueligt ved at have en farvet skive, man iagttager intenst i et givet tidsrum, derefter flyttes blikket umiddelbart efter til en tilsvarende farveløs flade (f.eks. hvid): det der da kan iagttages er komplementaritetens fænomen. Det ligger helt inden for en sansbar virkeligheds rammer.

Med paddehatte syet fast

til den blafrende fane

begynder løbet

og man må da næsten være døv

ping, siger pikhammeren

en punktlig gammel node

bliver usædvanlig paf

og ladet buldrer endnu

de skraber bugen

og føjer lurmosaik af løver

en jættevals med jomfruer

som jævner alt med jorden

sphinxen som ligger her

og logrer med halen

sørger lige godt

over hvad de gør ved din fane

de rykker sammen

i kim og syner

bagude det mørke

hvor de for en måned siden faldt

de leger med kloder på banen

ører vendt mod høj frekvens

hysch, du folder din fane

og jeg ser dig knæle på gaden

som var du ramt af skud.

"Når Yahya Hassan skriver om at sidde alene i børnehavens garderobe ved juletid og betragte de nellike-gennemstukne appelsiner som voodoo-dukker, kan man læse det som et udsagn om en muslimsk indvandrerdreng, der er ekskluderet fra det danske (kristne) julefællesskab.

Men samtidig kunne digtet være noget fra min egen barndom. At føle sig uden for fællesskabet er en følelse, de fleste af os har til fælles. Og jeg (hvid kvindelig gammeldansker) er Hassan taknemmelig for at have givet mig voodoo-appelsin-metaforen, som et billede, hvor også min barneaggression pludselig får den plads, den ikke havde i børnehavens pædagogunivers. "

Lillian Munk Rösing.

Hvem er døv 
i sækken
og dør for os
i døve  bølger 
som omhyller
døveorkesteret
dør dér lige foran os
dør og bliver vores helt
havet med solen oven over
er kanosol
vi folder vores fangstnet ud
og åbner døre dér lige foran os
garnene smælder
som en bagdør i havet
som en dør i ryggen

vi har dig i nettet
og du spræller
du er vores sprællemand
vores eksotiske sprællemand
vi har dig under luppen
og du spræller
du er vores sprællemand
vores lille bitte sprællemand
sprogets Columbus
vi strammer ganske roligt til
og smiler når du spræller
vi strammer ganske roligt til
for du er vores sprællemand
vi har dig i nettet.

HJERTEBOG

Høimmyr snavlechfyf gacwyo øqenpjikyk
høimmy døyrmyf chormch rych ahyf
gacwyo ucovyk ihovi oyz nagyk
vefmych am snavlechfyf pabkrych nav øqenpjikyk

vefmych snavlechfyf pabkrych øqenpjikyk
søl høimmyr lav døyrmyf chorm
ma gacwyo jonape ucovyk chom ihov
øp snavlechyf mab øqenpjik

snavlechfry chobchyf øqenpjikoy zhoxiyk
øp vefmych lab døyrmyf chormch
åx pabkryi jonape ucovyk ihovi
søl høimmyr mop gacwyo

vefmych chopchyf pabkryi zhoxiyk
øp snavlechyfry lav bønchyf
åx øqenpjikry jonape xåqzyk
u chormy banchyf rych ahyf

høimmyr tu ihovy xanquzyk oyz nagyk gacwyo
høimmyr chopchyf gacwyo zhoxiyk
øp vefmychel chormy snavlnyf
åx pabkryij ihovy øqenpjiyk kyk.

At 

Julia Timosjenko

er blevet

løsladt

er dagens gode nyhed

men at Ukraines præsident

er forsvundet

er mistænksomt

(forbereder han en invasion?)

...

Den Rigtige Medalje til den helt Rigtige - uddeles om en måned:

Jeg ser dem hvirvle opad
omkring en indre ro
et landskab tar en omgang
og stemmer med mit sind

men intet bjerg er hals nok
når sky og smerte svæver
med hagl og elektroner
og intet skrig blir hørt

for kun det fæle ekko
står oprejst som en mur
og minder om hvert fejltrin
i alt hvad jeg har glemt

jeg ser dem hvirvle opad
i alt hvad jeg har glemt
et hus af tabte vinger
tilbage i det blå.

Der findes en side så standset
at sproget blir nærvær
i fravær af sprog

ikke et eneste insekt
i den standsede sætning
kun det  stadigt mere

vide rum
af betydning tydet
til tavshed.

Mandlernes snurren på tungen
hvisker fortroligt om syrlige tapeter
i tårnværelset
hvor den dømte
med hånden begravet og beskyttet
af puls
indsnuser de sidste
mønstre af snørklet blomstring
det inderste stik
forvandlet til bolig,
smerte og rus.

SURAMI
FARAO
GIRAF
MARIUS
______

mORfeUS


   

SURAMIFAKIR

NSA ~ DENMARK