"Ikke bare 'aldrig mere en 22. juli', men derimod 'aldrig mere en tankegang, som kan føre til en 22. juli'."

Jan Kjærstad, Essay, Information 30.-31. juli 2011

Syv gange skifter Jacob øjenskyggen, gnider øjnene, sænker blikket, tossede hjemmeslagter, regnpytter tager Jer til øjet løber over med spillegæld.

1. 1. de søde jordbær de søde jordbær Din tand er diadem de røde roser de røde roser et skøjtesikkert dogme de dødes kranse de døde dødes døde kranse de dødes døde døde kranse de døde ja de døde dødes kranse din dømmekraft var sne gift ja gift lykkelig lykkelig gift ja gift da brevet blev skrevet. lykkelig gift gift lykkelig ja lykkelig gift 2. 2. elskede elskede Tuen viser os hvor tæt det evige livs krone det evige livs krone frakken snuser blokvogn de dødes kranse de dødes kranse mens alpestrømpen dækker de røde roser de røde roser det gamle varsel. blev en helgen blev en helgen 3. 3. de søde jordbær de søde søde jorbær Skuddet vugger stadigt de røde roser de røde roser fra mundingen af en pistol af hele sin sjæl af hele sin sjæl hver bølge du traf blev ulykkelig blev ulykkelig blev så ulykkelig i søhestens navn.

Det ville jo være klogt af den. Men de dør vist af sig selv, og det lige pludseligt, hvilket kan være katastrofalt. Det er nok bedre med i morgen; soveshowet begynder nemlig inden så længe. Yes vi ses! Er I oppe? Vi påtænker just nu at tage på bagagerumsmarked - det foregår på Søtorvet ved Kvickly. Er det noget, der har Jeres interesse? Ja, vi gik en tur i skoven der omkring, og kunne høre det meste. Det var rigtignok et kort møde, men det var sandelig godt at se Jer! I har ikke cyklet i dag vel? Nå nå, det er godt nok underligt. Måske er det noget med at strømmen har været afbrudt, og de automatiske døre sat ud af funktion. Måske var der en enkelt dag, hvor vi slet ikke fik post? Er hoveddørene i trappehuset stadig låst? Et brev stilet til mig er røget retur. Med Jer som de elektriske ål? De har fri klokken tolv i dag. Johannes El Madzen. Så ville de ikke kunne høre noget; men er du sikker på, det ikke er Hoffmanns, der kører derude?

Oslove oslove!

Ja, måske nogle af de nedskudte eller bomberamte ofre til og med havde Dogville som deres yndlingsfilm. Men hvordan skulle det nogensinde kunne overtrumfe en grandios sympati for og ros til den siddende danske regering anno juli 2011?

Tonens efterklang er lyd: se den kommer til syne som blomster; hør libéllula og nymfer svirrer om ærteplantens fremtidsarme!

Ridser i lack Ustabilitet er en videnskab kinden den sprak jeg studerer hoven så sort midt i en afvisning fører dig bort af en anden paraplyrosenport jeg er. Det ryger fra dit styr.

Proleotar aristeokrat:

Det lagen var så hvidt Det lagen var så rent Når daggryet brager Det lagen var så hvidt i nøgne basunribs Det lagen var så rent snitter du havet af sårenes øer Det lagen var så hvidt til flyvåbnet bliver din hørives øje Det lagen var så rent så mange små haver falder alene Det lagen var så hvidt og finder i gabende hul Det lagen var så rent sin vinder Det lagen var så hvidt Det lagen var så rent Dog hundrede terrængående konger Det lagen var så hvidt bortgiver gerne løvernes hule Det lagen var så rent Så rent og hvidt så rent Ordpupper åbner jordens indre Det lagen var så hvidt giv ikke deres guder endnu en krig Det lagen var så rent der kun rummer hjemvind og afsind Det lagen var så hvidt Det lagen var så rent Kæmper tog brynjer Det lagen var så hvidt af den grumme krumme Det lagen var så rent og inden hver jordkilometer river Det lagen var så hvidt stødtænder brændenældemægtigt Det lagen var så rent ned i sin revne Det lagen var så hvidt er din pudehelt antændt Det lagen var så rent i gudernes billed Det lagen var så hvidt Det lagen var så rent Åh, reneste ravsødme ægger til bryllup Det lagen var så hvidt avleremmen kigger sit Josefskridt Det lagen var så rent gennem hvert indspændte hul Det lagen var så hvidt Det lagen var så rent Fremad, en dødvægt forlader sin brysteholder Det lagen var så hvidt stryger mærkedage nedad din ryg. Det lagen var så rent Det lagen var så hvidt Det lagen var så hvidt og rent.

:

Ja, jamen, det tror da pokker, at vore grænsebrødre og søstre mod syd tror, at Danmark allerede er hermetisk afspærret á la hedengangne DDR, når Lene Espersen har været fremme i Tyskland med en erklæring om, at vi skam da ikke påtænker at bygge nogen mur. Tyskerne ved nemlig godt, hvad dét betyder, når en politiker fremture med slige udsagn. Alt kan sættes i tendentiøs sammenhæng - som f.eks. med denne optagelse med forhenværende formand for DDR's statsråd Walter Ulbricht fra d. 15.6. 1961, hvori han netop siger: "Niemand hat die Absicht, eine Mauer zu errichten!". Jovist henviser Espersens udtalelse netop til Berlinmuren, det er selvklart, når det jo er om ikke 50-årsDAGEN for Berlinmurens opførelse, så dog i det selvsamme halvtredsindstyvende år; men det kan ikke undgå OGSÅ og endnu mere at henvise til lige præcis Walter Ulbrichts udtalelse. Mindre end to måneder efter statsrådsformandens før nævnte svada påbegyndtes jo som bekendt (13.8.1961) opbygningen af muren, der skulle dele Berlin i to. Jeg ved sgu ikke, hvor tendentiøs sammenhængen egentlig er; mig forekommer den mere åbenbar og tragikomisk.

JEG ER DE BLÅ KYLLINGERS KRANKENSCHWESTER.

Godt, når den er underskrevet, siger vi op. I morgen søndag? Æskerne og papiret er jo tilvejebragt, så forlaget får ingen udgifter på dét. Ventetiden har varet længe nok. Jeg vil videre. Vi skal videre. I er velkomne. Dog kan jeg ingen steder tage, da jeg er alene med børnene i eftermiddag og i aften. Kigger I op? Jeg har kaffe og brød. Og en vidunderlig urtesnaps ... Ah, det lyder fint - er I nord eller syd for slusen? Klokken tyve er vi jo ufravigeligt i selskab med Asterix og Obelix, hvordan lyder det? I morgen eftermiddag er der jo NB fri friluftskoncert med Secret Oyster! Ja, din orienteringssans lyder yderst fornuftig. Kommer I igennem Brassø? Ja, mon ikke det er Oves stemme. [Ej, gu' var det ej]. Den har jeg svømmet tværs over tur-retur som tolvårig! Husk, hvis I blir udmattede, at hjemturen er medstrøms. Ja, strømmen er ikke ubetydelig. Ja, det var jeg jo. Vi dykkede også ned på bunden ud for rutebådenes bro. Det kan man ikke sige. De sidste to år har vandet pga. vandremuslingen været fuldstændigt klart, som det aldrig har været klart før. Men for nogle måneder siden blev det så algegrønt igen, hvilket iø om ikke andet er en fordel for sandarten.

Konjunktionkundalinikonjunktion kundalinikonjunktionkundalinikon junkikon Ikke bare solen konjunktionkundalinikonjunktionjunkikon men også aftenstjernens nådefulde længsel konjunktionkundalinikonjunktionjunkikon vil ramme dig konjunktionkundalinikonjunktionjunkikon før brandalarmens skingre stigmaarme konjunktionkundalinikonjunktionjunkikon endnu engang slår til. Konjunktionkundalinikonjunktion kundalinikonjunktionkundalinikon junkikon

Dug Dug Dug Dug Dug Dug Du falder Gud dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Mobilsnurrebasse snurrer ZZZ En mand bærer sine tarme på ryggen Dug Dug Dug Dug Dug Dug som om det var hans ansigt Dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug siger han Dug Dug Dug Dug Dug Dug det er sket i lommen Dug Dug Dug Dug Dug Dug vil hans gravven Dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Mobilsnurrebasse snurrer ZZZ ZZZZZZ aller nærmest mis(t)forstå ham. Dug Dug Dug Dug Dug Dug Du falder Gud dug dug dug Dug Dug Dug Dug Dug Dug Mobilsnurrebasse snurrer ZZZ.

Tungt lastede tunger glider fra kaje Havets udråbstegn er en hjerteformet knogle Skibe gør munden til havn.

Èn kom efter efter én kom Jeg ser stenen Èn kom før før én kom før den bliver afsløret To døde brødre brødre døde to en køllesværmer hvisker mig min egen mave har jeg omkring mig mig har jeg omkring er det da ikke poesien har jeg omkring mig omkring mig har jeg der pludselig To døde brødre to døde brødre kan få kæden til at hoppe af? Èn kom før Èn kom efter

VOKALKOLA TIL MINIMALSTATEN

Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Her ender røven sit selvmord Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um her favoriserer kedelfornærmelsen sugeorgeler Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um og rister et lys over fumlefingre Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um evighedschecken oplever hudruder få tåreræblet vendt Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um det forkortede liv reder jernkogerens sårindlæg Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um biavlerens søenkesøvntræ lader os rigtig nok mærke Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um hvordan september ruger ørnehugst Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um hvor sten er snegles bryllupsklokke Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um vi klæder os i andre ønskesøer Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um for træer drikker sølvforniklet væske Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um og Eriphyle sender sin elskede over Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um jordmulden er et pennestrøg af skønhed Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um men tag os blot med ned under kødadressen Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um sænk det syge tov fra alt der tæsker kranieknogler Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um tænk på peberrodstærskelen med liturgisk længsel Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um de ternede vinger dypper lysbroer Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um og har hjemme i et læns af marmorblokke Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um endelig ødes faner sitrende bort Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um i det vi tar imod. Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um

DEN REJSENDE SPEJLER SIG I SIN BAGAGE

Det er ikke godt for mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en medhjælp, som passer til ham! Ansigtet stikker op af halsen Men jeg må sige det skær mig i hjertet for helten Odysseus, ham der så længe så langt fra sit hjem har døjet så bittert ude på øen der er som en navle på havoverfladen, øen bedækket med skov som et skægomkranset røvhul Chiron var Peleïdens, og jeg er Cupidos professor, begge to vilde af sind, med en gudinde til mor eller hodet er et sæt spille Da langt om længe tordenens rallen var dånet hen mellem de formørkede bjerge, forsamledes vi alle på dækket til en takkegudstjeneste, hvorunder jeg uværdige talte og takkede Gud for nådig frelse, idet jeg mindedes Davids ord i hans 18. psalme: Han udrakte sin hånd fra det høje, Han ventede mig, Han drog mig op af mange vande kort ud på bagsiden af sig Brystsvære Krager, med brede luffevinger, som jeg blæste ind i mørket selv hårtoppebelyst mødes Stormlyn blitzer kvalmt; jeg vil, jeg vil grænser i et punktum skuldrene Jeg må hellere spørge fru Grubach, hvad meningen er med at lade fremmede mennesker komme ind og forstyrre mig her trækker pikken sammen i en Jeg er på stranden på marken slipset sæbegejser pilfingret Hver nat ser jeg hesten tager afsked uden næse uden ansigt To trin nede løfter jeg gaderne som et tæppe over det flydende blod kroppen er den fede bjælke Som hvis jeg ikke havde sat mine forførelser ind under bordene til ingen verdens nytte over ansigtet ansigtet Hvorledes lærerne overhovedet nogen sinde havde held til at afsløre os på de bageste pladser og drage os frem af et mørke, der var større end det, jeg senere skulle synke hen i på Københavns Universitet, er mig den dag i dag en gåde hænger uden hals og dingler Hvordan kan jeg overhovdet trække vejret, når mine lunger er større end dette rum? røven godt i en kasket Nej, jeg bliver aldrig befriet for min søgen, aldrig duelig er gryden kroppen koger i. Jeg er tosset efter dig. Og tværs over sorte portrætter - af alle hans stolte drabanter - disse glemte ord: Jeg tror. Jeg forestiller mig altid dine indfald begyndte, hvor ordene her grænser tilfælles med kaos.

"Det eneste der trøster mig er, at de Radikale er med, og at selvsamme allerede har hentet nogle rigtige penge ved at skære i efterlønnen."

Men hvor er de 'rigtige penge'? Allerførst skal de (Staten) jo ud og låne milliarderne, for at kunne betale penge til de, der allerede nu ønsker deres indbetalte beløb udbetalt... mod at droppe efterlønnen - for de indbetalte finanser er nemlig ALLEREDE forbrugt. Så de 'rigtige' penge eksisterer ikke, men andre allerede forbrugte penge skal rigtig nok ud og lånes!

Ergo er de 'rigtige' penge alene fremtidsmusik, eller om man vil pt. 'fugle på taget'.

Der er ikke tale om en fremtidig indtægt; der er tale om en mulig fremtidig besparelse. Hvad der der oveni måtte komme af fremtidig indtægt via øgede skatteindtægter på det ønskede senior-merarbejde er for nuværende gisninger. Den fremtidige besparelse må også være betinget af, at senior-årgangene virkeligt er eller kommer i arbejde. Og som det ser ud nu, hvor en stor del af de, der er gået på efterløn, netop er arbejdsløse forinden.

Ja, det var rigtig nok argumentet i sin tid - for indførelsen af en efterlønsordning: at de ældre ikke skulle optage arbejdspladser for de yngre arbejdsløse årgange. Så der er og var naturligvis aldrig tale om at bringe så mange som muligt på passiv forsørgelse, målet var, at de unge ikke skulle gå ledige. Det gør jo så en hel del unge fra forskellige faggrupper desværre ligegodt netop i dag, så det ser ikke ud til at efterlønsordningen har haft den store altafgørende indflydelse på lige netop dét. Men jeg vil stadig væk mene at efterlønsbesparelsen er et regnestykke med visse ukendte faktore. Økonomer er i det hele taget de dårligste til at spå om fremtiden. Førtidspension har iø til hver en tid som én af forudsætningerne krævet lægeattest. Men det har ikke været lægens rolle at sidde med den endelige afgørelse. Får lægerne den rolle i en Seniorførtidspensions-ordning? Eller er reformen ikke netop endnu en smart måde at losse endnu flere byrder over på den kommunale forvaltning!

Nu var det jo heller ikke alle kvinder, der på én gang kom ud på arbejdsmarkedet med den ligestilling, der sidst i tredserne og begyndelsen af halvfjerderne blev søsat. Men da min mor iø netop den gang trådte ind i et lønarbejde, blev min far usjovt nok kort tid efter arbejdsløs. Og det var han bestemt ikke ene om. Et markedsøkonomisk samfund er jo netop betinget af, at lønningerne holdes på et profitmaksimerende lavt stade i kraft af, at arbejdsledigheden ikke bør ligge under et bestemt niveau. Også derfor giver det naturligvis stor mening at beholde folk så længe som muligt i et tilknytningsforhold til arbejdsmarkedet.

OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO Min høne hedder Aftenkælder OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO Min høne hedder Tungen Tæt På Ild. OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO

Albert Dams Eg:


Konditor Mose i Midterp:

 

TVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTV TVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTV Hans kastede sit TVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTV fjernsyn ud fra femte sal. TVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTV Det var en faldskærm. TVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTV TVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTV TVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTV TVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTV

"Osama bin Laden billedet, som var manipuleret, så han så ud til at have været skudt i hovedet, var baseret på et andet billede. Hvordan kunne det ske? Og hvorfor har det ikke konsekvenser efterfølgende? Jeg spekulerer bare på, hvad fanden der virkelig foregår. Jeg ved eet, og det er, at hegemonien nu kan slippe afsted med påstande, uden at bevise noget (vi har stadig ikke set bevis på at Osama bin Laden blev angrebet og dræbt for nylig). Og alligevel godtager ALLE påstanden som sandheden. UDEN ET ENESTE BEVIS" Rune Hjelm 17. maj 2011 kl. 19:26 på Information.dk

bzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZ bzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZ Insektbilen folder sine krøllede vinger bzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZ en motor af bier gennem kølerhjelmens front. bzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz bzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz bzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz

Man bliver fuldt intergreret i den samme grad, man får mulighed for at udvikle og udfolde sit hele potentiale. Den, der mener, at dette ikke gælder for det individ, der bryder loven, bør læse Vagn Predbjørn Jensens roman Frosten i hjertet, som hovedsageligt bygger på den dødsdømte Ole Kollerøds efterladte dagbog, samt biografiske noter om digter og underviser ved Sorø Akademi Carsten Hauch.

MRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMR MRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMR MRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMR Skriget var ikke og MRMRMRMRMRMRMRMRMRMR langt fra nok MRMRMRMRMRMRMRMRMRMR brostenene stadig MRMRMRMRMRMRMRMRMRMR tungt over hver paraply MRMRMRMRMRMRMRMRMRMR uanset. MRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMR MRMRMMRMRMRMRMRMRMRMRMRMMRMRMRMR MRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMR

Usama Bin Laden Usama Bin Laden Usama Bin Laden Usama Bin Laden Usama Bin Laden Usama Bin Laden Usama Bin Laden Usama Bin Laden Usama Bin Laden Usama Bin La Bin La ... havde han allerede været død i godt 9 år, da de "skød" "ham"? UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU

EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE Bagefter ved undervandsguden EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE intet af det vrøvl EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE en dødelig sygdom lader øde EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE et hus elsker den dømtes latter EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE og kvitterer med svømmetur EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE de lyse nætter EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE søvrinske læber glider togene knoer EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE lårbenet stikker kedler ud EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE stederne falder mig kært EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE en ren anatomi skåret til søjle EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE jeg er min dukkes elektriske kældersnigøje EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE regenten over andre stier EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE træerne hvælver store porte EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE over hinandens kileskrift EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE to elegante floder i slalom EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE er det stunt, de peger ud. EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE

YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY Kim er et navn YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY din begejstring et savn YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY hvad laver du her YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY i sokker med tær YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY sodpollenbas YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY forstår ikke glas YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY det helfulde liv YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY ranglet og stiv. YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY

FRIHED, LIGHED & BRODERSKAB!

!

Dezeur brülo inudee lanyase oigen dandre belregue

zxcvbnmasdfghjklæø'qwertyuip娽1234567890+ZXCVB ZXCVBASDFGHJKLÆØ'QWERTYUIPŨ½123456780+ÓOQWERTYUIOPÅÄTV7½ÆL ZXCVBNMASDFGHJKLÆØ'QWERTYUIPOÅ ¨ZXCVBM,ASDF½12 ½1234567890P0+´S5E,ÆLOUUW3½WERO4SFYTKCX qwertyuipå¨x1½z5zftporuo,luo2opøæoow ½123456ws1½z2xxd ostewsxwq12½q3a3swqewrtyj½xeq Isold so8½pæiop0o½o½q1w3e4rt56y7u8iklæpo ½1xwsdfre1234½46t zxw½sdefoij2ows662sa½1qw662sagfiodsa½q1w21q3e2w4r5t6y7u8i90op+å´¨ow365½1qzæølkiu89o0owq89o o½o90p+ploiutrokioqw563421½opælø'¨åp+0rewqazsxdcfvo 6½q1w2e3r4t5y6u7io9o0p+´å¨w1½2i1

~~~~~~~~~~~~ ~~~~~~~~~~ \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\ ~~~~~ De yrbreatu schmehnt gemuidsch vekaenn du ennde woigel geludig? €€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€

µµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµ Foügl de ewti beldeive bomrours-getseni. \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

Hånden ned i borgernes lommer:

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU I sorghængsler vogter dråberøsten UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU tåen dyppet i snogevifter UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU et vist antal æbler lå hele natten UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU i en kreds af stenrudimenter UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUuUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU anret råslebne fisseklemmerUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU jorddetektiven pønser på besyvUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU næppe er det angste knæ strakt ud UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU før negrene læser lattersonetter UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU de agreste gulbegloede UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU lægger juveler tilbage UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU i hver eneste bælg UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU du rasler med.UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU

I sorghængsler vogter dråberøsten tåen dyppet i snogevifter et vist antal æbler lå hele natten i en kreds af stenrudimenter anret råslebne fisseklemmer jorddetektiven pønser på besyv næppe er det angste knæ strakt ud før negrene læser lattersonetter de agreste gulbegloede lægger juveler tilbage i hver eneste bælg du rasler med.

UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU  UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU

Benjamin var over- mandet, liggende da de trampede på hans bryst og gjorde ham til en grøntsag nu protesterer Benjamin ikke mere.

][]}[[][}]{}][{}]{}]{}][{}]{}]{}]{}]{}]{}]{]}{][{][[{€{$€£$€€{[{][{[}][][][[}]{

Tak alle I anonyme papnæser mærkeligt nok hænger jeg på en eller anden måde sammen endnu.

QQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQ QQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQ Hånden strejfer gennem håndens rygUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU sådan føler vi os venner UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU bemærk lige en måned op i måsen UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU at taste de grimme UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU elsko hjemsendt af bæverdingsfe UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU skær aldrig stegen UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU ned gennem UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU hovedet sidder lidt løst UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU hør lyden af dybt falder. UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU

Jeg har en gave til dig, siger du, og skubber dit trussebeklædte skød frem mod mit ansigt. Alle gulvene er fulde af sne. Men udenfor har det ikke sneet. Vi siger til hinanden: Det er jo helt surrealistisk.

Fino. Sejt. Ude? Bare sådan? Ti af hvilken samling. Tænk dig godt om mht fælleseje. Ok. Ok. Ja på det transparente papir! Ja, det har jeg. Nej, det har jeg ikke. Ja, det tror jeg, du har ret i. Ja, har du ikke fået korrektur? Æv, jeg kigger på det. Det røde er problemet; det grønne er løsningen. Den er kommet ja. Ja! Hæ hæ! Ja ja ja - du har været gavmild! Nogle steder synes jeg dog, det kan forsvares som en virkningsfuld stil. Jeg har været en sort djævel indeni i dag. Men vi har lige spist i al fordragelighed. Hvor skal I spille henne? Det er jeg ikke sikker på, at jeg synes; og så kan jeg godt li det arenarøvhul til sidst, det er så god punkinga. Det er jo som at spille indeni sin egen fede digtsamling! Ja, det er noget slidt Billy Skiit. Natürlich! Det væsentlige er bare, at bogstaverne, der erstatter courier, udfylder nøjagtigt samme space, så hvert bogstav er ligeværdigt mht udstrækning. Alletiders! Skal det ikke bare være så hurtigt som muligt! Den må vi bare æde. Ja. Ja. Super. Hvornår kan vi underskrive kontrakten?

^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^Fire bokse /(fire boxes)/{]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]] kan smelte og forsvinde =)))))))))))))))))))=))))))))))))))))men et terrorist- =(((((((((((((((((((((((((((((((((((((pas kan modstå (===============selv den værste ?)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))eksplosion. } ] ] } } ] [ [{{]=(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((

*** {***]***]***{***{***{***}***{{***}***[***{***{***{***{***}***}***{***{***}***{***}***}***{***{***{***{***{***{***{***{***{***}***{***[***{***}***[***]***{***{***}***]***{**}**]***{***}***]***[*****]***{^**[***{***}***[^^^^}^^*{***^^}^^^^[^^]^^^^]***{***[***}***{***]***[***{***[***}***]***[***}***{* Nøgne øer river øjne savtakkede ^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^ ^^^^^^ havets bølgeslag ægter guderne IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII drej mig idealfold iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii to igler skadefro uuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuu hun er ophørt med at se mig ^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^ det afrevne ærme, hånden vil ind i, ^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^ drikker af mit øre ^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^ danser omkring den strandede krop ^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^ åh fuck øretæv ][[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ dette ur er til at gøre ternet med ][[[[[[[[[]][[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ tragedien er en ængstelig ressource ^^^^^^^¨¨¨¨¨¨¨¨~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ senere hedder røven ryste-accent ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ hun låner sit ar almenssfære ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ bezappet i lider peger skidehangar ******************************************** den ædle McOlgas ræv. [* * ' ] ]* * * *[ [* * * *] }] [ ]* * * { [* * * } [* * *} * * * * * * ********************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************

[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ ]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]] Kom nu stå ved køllens ende [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[en rygekilometer opgir snart sin bil [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ ved også godt, at det klunkesæt [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[er ret godt gået til [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[det franske dyr kombinerer kaosporte [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ og er helligbesat [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[se smertedysse [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[den tre-skålede brysteholder [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ lytter til tidevandskedlen [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ er den ikke gået lidt af led [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ der er ingen sengeben [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ på de henrettede [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ vendelbosydtamiler [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ motoren suser iscafé. [] }[ }[ [ [ [ [] }[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[

[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ [[[[[[[[[[[[[[[[[ Det befriede medlem dæmrer [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ nøjagtigt da det bryder ud [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ kloden iagttager kanen køre gennem ventesale [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ agt på elskede dattersne [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[sagt under duerne dunkelt derovre [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[i det vågne er andre aftener basilikum og elsparepære [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ kunne ikke slette specialværktøjet bedre [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ fryd Jer over vores veksel [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ med andre ord for [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ brusejubel, søhjul. [} [} [}[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[

}[ {{} }{ ]{{][{][{][{][{][{][{][{][{][{][{][]{[]{][{][{[{[[]][][]][{][{][{][{][{]{][{][{]{][{][{]{][{][]{][{][{][{][{][{]{[][{]{][{][{]{][{][{][{][{][{][{][{][{][{][{][{][{][{{[]{[]{]{][{{}{{}}{{}{}{}[[[[[YYYYYYY Jo tættere jeg kommer på ]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]][{[{ jo mere bliver jeg en gåde. {] {} {} {} { } { } {} ]{ 88]]{]}{}{[]{][{}{}{}]{}{][{[]}{[}]{}[{][}{}][}]{}][{}{}{}]{[{}{}{}{}{}{}]{}]{}]{}]{}]{}]{}]{}]{}]{}{}]{}]{}]{}]{}]{}]{}]{}]{}{}]{}{}{}]{]{[{[{[]}[{}[[[}[{][{[}][}][{}[[}][{}][}}][}]{][{}]{}]{[{][{}[]{}{[{][{][{][{][{][{][{][

////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;Frygt, er klodens hale. { ] { { } } { { } } { { } } { [ } } [ { ]{ ] { };;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;

Find Holger

Holger Danske, der sover under Kronborg; Holger K. Nielsen, der solgte Danmark for drømmen om en taburet - og så lille Holger, der som et billede på den danske folkesjæl forvilder sig mellem sumpede huller, og alligevel imod alle odds og den store stygge skov af mørke stammetræer går verden rundt uden at sige et eneste kvæk - og lige ind i statsmedisterens mund, der jo også sidder på en lille én, der ganske vist ikke hedder Holger, ikke sover under Kronborg, men gerne går i pagt med den store stygge skov af mørke stammetræer om lille Danmarks fremtid.

]]]]]]]]] {]]]]]]]]

Graver

Graver Da vi rydede urnegraven, havde jeg støttebind om det ene ben. Jeg var i et uopmærksomt øjeblik faldet og havde forstuvet vristen. Det var sket, da jeg alt for brat rejste mig fra sædet i en mørk biografsal. Jeg havde overset, at der lå noget, jeg ikke selv på nogen måde havde placeret. Og jo mere jeg tænker over det, jo mere besynderligt forekommer det mig. Der var 48 små huller. 48 huller, der passede med den oversigt, vi var gået ud fra. Når jeg står mellem hullerne, kan jeg se ud over havnen fra den temmeligt højt beliggende plads. En udsigt jeg ofte før har hengivet mig til, men som netop i dag forekommer mig ekstra fascinerende. Skrævende over et af de otteogfyrre huller kan jeg ikke lade være at tænke på, hvor meget smukkere det ville være at sprede asken ud over havets uendelige vidder, fremfor at lade den pakke i et klaustrofobisk og af overdistriktsgartneren strengt koordineret hul. Da hører jeg pludselig en stemme, der synes identisk med den røst, der lød fra min mor, da hun havde kaldt mit navn Emanuel og bedt mig slå gardinerne til side, så hun kunne se flagene vaje. Det var den dag, fire køer fik trommesyge, fordi de kom på græs første dag efter den lange vinter. Jeg stirrer ud over havnen, imens jeg hører noget for mit indre. Som havde jeg med en skærpet hørelse med ét kunnet høre ormene synge. Og jeg kigger ned i hullet. Og op af det rejser sig en fredfuld stemning. Og af gammel vane tager jeg familiens spindeside i ed. Mændene lader jeg være - hjemsøgte som de er. Bare et enkelt døgn ved en krematorieovn - eller tre under myrernes hærgen kan overbevise én om, hvad der ville være at tabe eller vinde ved at trække et lod i min families manddomsmørke. Nu er min nøjsomhed og langmodighed, noget jeg anser for en dyd, og før hen var mit køn, noget jeg bar i en amulet som et nøglebarn sin nøgle. Ja, ligesom selv det at være dansker. Når jeg ingen kvinde fik budt op, hænger det nok sammen med min evne til at forskanse mig. Men ikke mindst mit hjerte, som, jeg fra en meget tidlig alder opdagede, tåler meget mindre belastning, end hvad der er normalt. Ro må jeg have. Og det får jeg, når jeg lukker min dør. F.eks. udhusdøren. Så sidder jeg og taler med Muscha. Ja, hende kan jeg tale med i timevis. Hende får de ikke ram på, tænker jeg tit. Jeg har ofte bandet over, hvor ubetænksomme mennesker er overfor dyr. Og mindes, hvordan hun kom til mig første gang. Hvordan hun, når hun slikker sig på maven, ligner en kugle. Jeg giver hende al min opmærksomhed. Ja, hun får vel mere, end hvad nogen kæreste kunne være blevet til del. Jeg kan lide at se hende slikke sig om munden, når hun har spist leveren, jeg forinden altid har varmet i kaffemaskinens kolbe. På den yderste kant af hullet lader jeg min venstre skosnude stikke en anelse ud i det fri. På modsatte side møver en myre sig op. En af den slags med vinger på. Og snart ser jeg, at hullet vrimler med vingede kræ. De kan da for pokker ikke have været inde i urnen, tænker jeg, og tænker straks, at det i sig selv er en sjov tanke: Urnen er myrenes hellige kube. Og jeg myreavleren malker kuben for formica og bladlus - og hælder sukker tilbage i urnen i stedet. { [} }{ {]

Fløjtespiller

Bryllup

{{

{{

Den stenomkransede kirkegård rækker ud til kanten af en stor grøn bakke. Hvor bakkeskråningen ender glor en sø op på kirken som fra et okkular i skovens dyb. Kirken ligger til hvile i den yderste kreds af byen. Selve landskabets form, gravenes tysthed, alt sammen ånder det harmoni. Også en døv vil kunne høre det, når vedkommende passerer forbi den hvide låge op ad grusstien. Rundt om den kalkede mur. Mærker sig nøje hvilken fred. Bag stendiget på den lille plads. Fløjtens melodi høres stadig, selvom fløjtespilleren forlængst er borte. Der findes virkelig mennesker, som har hørt melodien. Anna Ellenor f.eks. Lige siden den dag, hun hørte, at Nora og Ragnar skal giftes, har hun vidst, hvad der ventede. Og længe har hun haft sine krukker parat. De er grundigt vaskede og nænsomt viklet ind i linned. Hun ser folk gå ind i kirken. Enten i grupper eller enkeltvis en efter en. Til aller sidst kommer Nora. Hun ankommer sammen med sin far, idet stilheden sænker sig. Måske nogen i den lille kirke allerede nu bliver grebet af en forudilende panik. Foran kirkedøren ved den store tværlagte sten slipper Nora sin fars arm, idet hun giver den et klem. Hun ved godt, at denne dag gives der ingen omveje. Men en pludselig indskydelse driver hende. Faderen, der ikke er særlig høj, står strunk og venter i sin sorte smoking. Han krummer fingrene let ind i sine små, firskårne hænder. Fra skovbrynet ser Anna, hvordan Nora flakker rundt mellem stenene. Hun går fra den ene til den anden, og der fra hvor Anna står, ser Nora ud som en stor, hvid svane, der hele tiden bøjer sin lange, slanke hals. Pludselig afbrydes bevægelsen, og Nora bøjer sig ned. Med foldede hænder og hagen hvilende på det ene knæ læser hun inskriptionen. Anna kniber øjnene sammen. Der synes at gå en evighed. Så rejser Nora sig. Og gamle Anna vejrer morgenluft. Nærmer sig på listepoter. Da Nora er forsvundet bag et af kirkens hjørner, er Anna næsten allerede helt henne ved stengærdet. Hun kaster sin stok ind på grusstien. Lægger rygsækken forsigtigt på den mos- og græsklædte rygning. Så løfter hun op i skørterne og svinger højre ben over kirkemuren, tager afsæt med hænderne, griber med begge fødder om tørvekanten. Hun hiver efter pusten, og retter sig op. Sætter sig på rumpen med begge ben dinglende ind over kirkegården. I næste nu står hun på grusstien med stokken i hånden og sækken atter velplaceret på højre skulder. Solen spiller i torskemundsvedbendens små, hvide blomsterranker. Inde fra kirkerummet bruser orgelpibernes toner. Hun pejler sig ind på stenen, som hun så, Nora ruge over. Synes jo nok ellers, hun skulle kende kirkegården, men det må være glippet for hende med den der. Hun læser eftertænksomt inskriptionen. Nej, hun synes ikke, hun kender det navn. Han må være en udenbys. Hvad laver han dog her. Stedt til hvile den femtende november nittenhundredetooghalvfems, men af hvilken årsag? Særlig gammel er han jo ikke blevet, bare sølle seksogtyve år. Forhåbentlig har han ikke nået at stifte familie. Hun må spørge Nora næste gang, de falder i snak. Der er ingen, der vender sig om, da brølene lyder. Selvom der hist og her vel nok er en og anden, der stivner et kort øjeblik – ind til erindringen om, hvordan og hvor Nora og Ragnar har mødt hinanden, melder sig. De seks handicappede har ellers været helt stille, og deres kraftfulde udladninger er egentlig på sin egen måde udtryk for sand andægtighed. Det er på de aller højeste toner brølene samstemmende kommer – i et endnu dybere leje end tyregale køer, og altid lidt forskudt som en understregning. Ingen af de øvrige tilstedeværende ville nogen sinde turde give deres begejstring så frit løb. Heller ikke brud og brudgom, da præsten udæsker dem deres lovformelige svar. Men for mongoliderne og de to psykotiske piger er det et sandt eventyr. Denne dag er et billed, en afglans af en højere verden. De fornemmer det umiddelbart og jubler. Her står for dem to guder, to ligeværdige. En krans af mælkebøtter bandt han om hendes hår, de havde leet og fjantet på eftermiddagsturene. Kirkegulvet blusser ved tanken om, hvad natten skal bringe. Hun har aldrig før ventet så længe. Omend krukker kan krakelere, og små frø knuses mod granit. Glas mod glas mere dumpt. Fra skyggetræet har hun fulgt ceremonien lige ind til sidste udstødning. Nu vil byrden veje tungere på hendes ryg. Anna fejer grynene op med en lille kost. Fem timer senere får regnen de få oversete til at ligge og lyse i aftenskumringen. Om natten bærer Nora Ragnar ind i seng. Hans ryg kommer blegt til syne. Det var altså det. Hun har stadig brudekjolen på, da hun går tilbage langs vejen. Disen smyger sig op over gærdet. Nu kender hun stien i blinde. {} {}

Det regner mig ned i nævnte ligning det ligner mig ned i nævnte regning. * Thake That er jo ikke andet end en flok gamle hanhunde der letter ben. * Sådan en bunke plattenslagere kvaste pindsvin på pophimlen kysser dåseambulancer. * Nej, jeg har ikke noget ønske om at min datter kommer til at stå på den scene. * Men jeg vil lære hende at skyde til måls så hun er parat til borgerkrigen. * Nu rumler brag i den tætte røg der henne nu tælles de op i de tæt affyrede skud. * Når dagen er ovre er den ikke ovre endnu én er benævnt den måbende vogter vores nyvundne fund. * Nogen har pillet rammen af og puttet mappen ind i buret nøglen ligger helt bekymret. * Lige fra hun var helt lille animerede hun til mine nu kaster hun maleposen ind bag sin skive og lader bevægelsen dryppe. *** ] }{ }{ }{ }{ {

] ] {} U

Spørgsmålenes by løfter sig ud af min favn jordskælvsarkivet råber forskrækket hvem flytter ind bag den stramme muskel. Vi nævner den som den triller ud af sit bur før den løfter munden som barnefødder sparker dynen af hver aften blir begyndelsernes bog båret som kanariefugle i kraniet. I næven skyerne presset sammen i daglige bjæf hvem skal undfolde dette bolsje af silke åbne uniformerne som en stor ensom skede af himmelsk fred. [} }{ ] } } } } } }

En enkelt her ude kan rejse dem sejrssikkert rundt omkring. De hjemløse eller arbejdsløse har et helt andet billede af Oksevej 8. Én eneste formørket af fred deler blomster ud på torvet eller vander en særlig nat med olie. Eller de mister alle lammelsen og trygheden et helt sekund. Jeg betyder så uendeligt lidt, og slipper højlydt min mangel på identitet i en lugt- og farveløs sky. Vi ligger helt stille i vores nathud eller driver omkring de nyklækkede Skytsengle, før vi atter diffust opløses i dis. {} {] } ] {} }{

Efter at jeg undlader alt det inden under Marquis de Sade, bliver vi indfanget af fædrenes uudtalte ønsker; de hader ham, men slipper ellers næsten intet ud. Omkring ligger den helt eksakte, åbenlyse tavshed - imod det, at vi engang vil slippe ind i den paradisiske hvile med rejste stumtjenere. Vi modtager beskeden som Sæbeopera. Eller vi var faktisk skamfulde i starten, skamfulde alle til hobe, skamfulde over vore skingre fistelstemmer. Men vi er iskolde, vi vil aldrig igen modtage de mange ligninger. Vi får nok næppe vores tilgodehavende fra mit skab. Det vælter ud, og forlader hvert mareridt med et smil. ]{ }{ }{[ }[ [ }[

Den fredelige regeringsstøtte indlader altid mange forskellige og spredte enkeltindivider. Næsten alle har været beskidte mønsterborgere. Den mindste enhed var tidligere Blæksprutteprofet. Og den var altid mange ikke specielt samlede lemmer uden alternativ broderlighed - langt fra de sammenhænge, den helt konkrete konfliktperson befinder sig i. Og det var altid spørgsmålet, hvorfor det er så let at ophæve tilfældighederne, når Profetblæksprutten kan gå ind i krigen eller hævntørsten uden at afgive noget løfte om nogen gyldig vej ud af ærens mark. {} {} [} }{ [} }[ [[