VOKALKOLA TIL MINIMALSTATEN

Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Her ender røven sit selvmord Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um her favoriserer kedelfornærmelsen sugeorgeler Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um og rister et lys over fumlefingre Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um evighedschecken oplever hudruder få tåreræblet vendt Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um det forkortede liv reder jernkogerens sårindlæg Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um biavlerens søenkesøvntræ lader os rigtig nok mærke Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um hvordan september ruger ørnehugst Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um hvor sten er snegles bryllupsklokke Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um vi klæder os i andre ønskesøer Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um for træer drikker sølvforniklet væske Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um og Eriphyle sender sin elskede over Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um jordmulden er et pennestrøg af skønhed Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um men tag os blot med ned under kødadressen Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um sænk det syge tov fra alt der tæsker kranieknogler Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um tænk på peberrodstærskelen med liturgisk længsel Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um de ternede vinger dypper lysbroer Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um og har hjemme i et læns af marmorblokke Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um endelig ødes faner sitrende bort Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um i det vi tar imod. Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um Pluto ni um

DEN REJSENDE SPEJLER SIG I SIN BAGAGE

Det er ikke godt for mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en medhjælp, som passer til ham! Ansigtet stikker op af halsen Men jeg må sige det skær mig i hjertet for helten Odysseus, ham der så længe så langt fra sit hjem har døjet så bittert ude på øen der er som en navle på havoverfladen, øen bedækket med skov som et skægomkranset røvhul Chiron var Peleïdens, og jeg er Cupidos professor, begge to vilde af sind, med en gudinde til mor eller hodet er et sæt spille Da langt om længe tordenens rallen var dånet hen mellem de formørkede bjerge, forsamledes vi alle på dækket til en takkegudstjeneste, hvorunder jeg uværdige talte og takkede Gud for nådig frelse, idet jeg mindedes Davids ord i hans 18. psalme: Han udrakte sin hånd fra det høje, Han ventede mig, Han drog mig op af mange vande kort ud på bagsiden af sig Brystsvære Krager, med brede luffevinger, som jeg blæste ind i mørket selv hårtoppebelyst mødes Stormlyn blitzer kvalmt; jeg vil, jeg vil grænser i et punktum skuldrene Jeg må hellere spørge fru Grubach, hvad meningen er med at lade fremmede mennesker komme ind og forstyrre mig her trækker pikken sammen i en Jeg er på stranden på marken slipset sæbegejser pilfingret Hver nat ser jeg hesten tager afsked uden næse uden ansigt To trin nede løfter jeg gaderne som et tæppe over det flydende blod kroppen er den fede bjælke Som hvis jeg ikke havde sat mine forførelser ind under bordene til ingen verdens nytte over ansigtet ansigtet Hvorledes lærerne overhovedet nogen sinde havde held til at afsløre os på de bageste pladser og drage os frem af et mørke, der var større end det, jeg senere skulle synke hen i på Københavns Universitet, er mig den dag i dag en gåde hænger uden hals og dingler Hvordan kan jeg overhovdet trække vejret, når mine lunger er større end dette rum? røven godt i en kasket Nej, jeg bliver aldrig befriet for min søgen, aldrig duelig er gryden kroppen koger i. Jeg er tosset efter dig. Og tværs over sorte portrætter - af alle hans stolte drabanter - disse glemte ord: Jeg tror. Jeg forestiller mig altid dine indfald begyndte, hvor ordene her grænser tilfælles med kaos.

"Det eneste der trøster mig er, at de Radikale er med, og at selvsamme allerede har hentet nogle rigtige penge ved at skære i efterlønnen."

Men hvor er de 'rigtige penge'? Allerførst skal de (Staten) jo ud og låne milliarderne, for at kunne betale penge til de, der allerede nu ønsker deres indbetalte beløb udbetalt... mod at droppe efterlønnen - for de indbetalte finanser er nemlig ALLEREDE forbrugt. Så de 'rigtige' penge eksisterer ikke, men andre allerede forbrugte penge skal rigtig nok ud og lånes!

Ergo er de 'rigtige' penge alene fremtidsmusik, eller om man vil pt. 'fugle på taget'.

Der er ikke tale om en fremtidig indtægt; der er tale om en mulig fremtidig besparelse. Hvad der der oveni måtte komme af fremtidig indtægt via øgede skatteindtægter på det ønskede senior-merarbejde er for nuværende gisninger. Den fremtidige besparelse må også være betinget af, at senior-årgangene virkeligt er eller kommer i arbejde. Og som det ser ud nu, hvor en stor del af de, der er gået på efterløn, netop er arbejdsløse forinden.

Ja, det var rigtig nok argumentet i sin tid - for indførelsen af en efterlønsordning: at de ældre ikke skulle optage arbejdspladser for de yngre arbejdsløse årgange. Så der er og var naturligvis aldrig tale om at bringe så mange som muligt på passiv forsørgelse, målet var, at de unge ikke skulle gå ledige. Det gør jo så en hel del unge fra forskellige faggrupper desværre ligegodt netop i dag, så det ser ikke ud til at efterlønsordningen har haft den store altafgørende indflydelse på lige netop dét. Men jeg vil stadig væk mene at efterlønsbesparelsen er et regnestykke med visse ukendte faktore. Økonomer er i det hele taget de dårligste til at spå om fremtiden. Førtidspension har iø til hver en tid som én af forudsætningerne krævet lægeattest. Men det har ikke været lægens rolle at sidde med den endelige afgørelse. Får lægerne den rolle i en Seniorførtidspensions-ordning? Eller er reformen ikke netop endnu en smart måde at losse endnu flere byrder over på den kommunale forvaltning!

Nu var det jo heller ikke alle kvinder, der på én gang kom ud på arbejdsmarkedet med den ligestilling, der sidst i tredserne og begyndelsen af halvfjerderne blev søsat. Men da min mor iø netop den gang trådte ind i et lønarbejde, blev min far usjovt nok kort tid efter arbejdsløs. Og det var han bestemt ikke ene om. Et markedsøkonomisk samfund er jo netop betinget af, at lønningerne holdes på et profitmaksimerende lavt stade i kraft af, at arbejdsledigheden ikke bør ligge under et bestemt niveau. Også derfor giver det naturligvis stor mening at beholde folk så længe som muligt i et tilknytningsforhold til arbejdsmarkedet.

OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO Min høne hedder Aftenkælder OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO Min høne hedder Tungen Tæt På Ild. OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO

Albert Dams Eg:


Konditor Mose i Midterp:

 

TVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTV TVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTV Hans kastede sit TVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTV fjernsyn ud fra femte sal. TVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTV Det var en faldskærm. TVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTV TVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTV TVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTV TVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTVTV

"Osama bin Laden billedet, som var manipuleret, så han så ud til at have været skudt i hovedet, var baseret på et andet billede. Hvordan kunne det ske? Og hvorfor har det ikke konsekvenser efterfølgende? Jeg spekulerer bare på, hvad fanden der virkelig foregår. Jeg ved eet, og det er, at hegemonien nu kan slippe afsted med påstande, uden at bevise noget (vi har stadig ikke set bevis på at Osama bin Laden blev angrebet og dræbt for nylig). Og alligevel godtager ALLE påstanden som sandheden. UDEN ET ENESTE BEVIS" Rune Hjelm 17. maj 2011 kl. 19:26 på Information.dk

bzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZ bzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZ Insektbilen folder sine krøllede vinger bzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZ en motor af bier gennem kølerhjelmens front. bzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz bzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz bzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz

Man bliver fuldt intergreret i den samme grad, man får mulighed for at udvikle og udfolde sit hele potentiale. Den, der mener, at dette ikke gælder for det individ, der bryder loven, bør læse Vagn Predbjørn Jensens roman Frosten i hjertet, som hovedsageligt bygger på den dødsdømte Ole Kollerøds efterladte dagbog, samt biografiske noter om digter og underviser ved Sorø Akademi Carsten Hauch.

MRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMR MRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMR MRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMR Skriget var ikke og MRMRMRMRMRMRMRMRMRMR langt fra nok MRMRMRMRMRMRMRMRMRMR brostenene stadig MRMRMRMRMRMRMRMRMRMR tungt over hver paraply MRMRMRMRMRMRMRMRMRMR uanset. MRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMR MRMRMMRMRMRMRMRMRMRMRMRMMRMRMRMR MRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMRMR

Usama Bin Laden Usama Bin Laden Usama Bin Laden Usama Bin Laden Usama Bin Laden Usama Bin Laden Usama Bin Laden Usama Bin Laden Usama Bin Laden Usama Bin La Bin La ... havde han allerede været død i godt 9 år, da de "skød" "ham"? UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU

EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE Bagefter ved undervandsguden EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE intet af det vrøvl EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE en dødelig sygdom lader øde EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE et hus elsker den dømtes latter EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE og kvitterer med svømmetur EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE de lyse nætter EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE søvrinske læber glider togene knoer EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE lårbenet stikker kedler ud EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE stederne falder mig kært EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE en ren anatomi skåret til søjle EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE jeg er min dukkes elektriske kældersnigøje EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE regenten over andre stier EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE træerne hvælver store porte EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE over hinandens kileskrift EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE to elegante floder i slalom EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE er det stunt, de peger ud. EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE EEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE

YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY Kim er et navn YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY din begejstring et savn YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY hvad laver du her YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY i sokker med tær YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY sodpollenbas YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY forstår ikke glas YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY det helfulde liv YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY ranglet og stiv. YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY YYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYYY

FRIHED, LIGHED & BRODERSKAB!

!

Dezeur brülo inudee lanyase oigen dandre belregue

zxcvbnmasdfghjklæø'qwertyuip娽1234567890+ZXCVB ZXCVBASDFGHJKLÆØ'QWERTYUIPŨ½123456780+ÓOQWERTYUIOPÅÄTV7½ÆL ZXCVBNMASDFGHJKLÆØ'QWERTYUIPOÅ ¨ZXCVBM,ASDF½12 ½1234567890P0+´S5E,ÆLOUUW3½WERO4SFYTKCX qwertyuipå¨x1½z5zftporuo,luo2opøæoow ½123456ws1½z2xxd ostewsxwq12½q3a3swqewrtyj½xeq Isold so8½pæiop0o½o½q1w3e4rt56y7u8iklæpo ½1xwsdfre1234½46t zxw½sdefoij2ows662sa½1qw662sagfiodsa½q1w21q3e2w4r5t6y7u8i90op+å´¨ow365½1qzæølkiu89o0owq89o o½o90p+ploiutrokioqw563421½opælø'¨åp+0rewqazsxdcfvo 6½q1w2e3r4t5y6u7io9o0p+´å¨w1½2i1

~~~~~~~~~~~~ ~~~~~~~~~~ \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\ ~~~~~ De yrbreatu schmehnt gemuidsch vekaenn du ennde woigel geludig? €€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€€

µµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµµ Foügl de ewti beldeive bomrours-getseni. \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\

Hånden ned i borgernes lommer:

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU I sorghængsler vogter dråberøsten UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU tåen dyppet i snogevifter UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU et vist antal æbler lå hele natten UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU i en kreds af stenrudimenter UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUuUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU anret råslebne fisseklemmerUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU jorddetektiven pønser på besyvUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU næppe er det angste knæ strakt ud UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU før negrene læser lattersonetter UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU de agreste gulbegloede UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU lægger juveler tilbage UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU i hver eneste bælg UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU du rasler med.UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU

I sorghængsler vogter dråberøsten tåen dyppet i snogevifter et vist antal æbler lå hele natten i en kreds af stenrudimenter anret råslebne fisseklemmer jorddetektiven pønser på besyv næppe er det angste knæ strakt ud før negrene læser lattersonetter de agreste gulbegloede lægger juveler tilbage i hver eneste bælg du rasler med.

UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU  UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU

Benjamin var over- mandet, liggende da de trampede på hans bryst og gjorde ham til en grøntsag nu protesterer Benjamin ikke mere.

][]}[[][}]{}][{}]{}]{}][{}]{}]{}]{}]{}]{}]{]}{][{][[{€{$€£$€€{[{][{[}][][][[}]{

Tak alle I anonyme papnæser mærkeligt nok hænger jeg på en eller anden måde sammen endnu.

QQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQ QQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQQ Hånden strejfer gennem håndens rygUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU sådan føler vi os venner UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU bemærk lige en måned op i måsen UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU at taste de grimme UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU elsko hjemsendt af bæverdingsfe UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU skær aldrig stegen UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU ned gennem UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU hovedet sidder lidt løst UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU hør lyden af dybt falder. UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU UUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU

Jeg har en gave til dig, siger du, og skubber dit trussebeklædte skød frem mod mit ansigt. Alle gulvene er fulde af sne. Men udenfor har det ikke sneet. Vi siger til hinanden: Det er jo helt surrealistisk.

Fino. Sejt. Ude? Bare sådan? Ti af hvilken samling. Tænk dig godt om mht fælleseje. Ok. Ok. Ja på det transparente papir! Ja, det har jeg. Nej, det har jeg ikke. Ja, det tror jeg, du har ret i. Ja, har du ikke fået korrektur? Æv, jeg kigger på det. Det røde er problemet; det grønne er løsningen. Den er kommet ja. Ja! Hæ hæ! Ja ja ja - du har været gavmild! Nogle steder synes jeg dog, det kan forsvares som en virkningsfuld stil. Jeg har været en sort djævel indeni i dag. Men vi har lige spist i al fordragelighed. Hvor skal I spille henne? Det er jeg ikke sikker på, at jeg synes; og så kan jeg godt li det arenarøvhul til sidst, det er så god punkinga. Det er jo som at spille indeni sin egen fede digtsamling! Ja, det er noget slidt Billy Skiit. Natürlich! Det væsentlige er bare, at bogstaverne, der erstatter courier, udfylder nøjagtigt samme space, så hvert bogstav er ligeværdigt mht udstrækning. Alletiders! Skal det ikke bare være så hurtigt som muligt! Den må vi bare æde. Ja. Ja. Super. Hvornår kan vi underskrive kontrakten?

^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^Fire bokse /(fire boxes)/{]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]] kan smelte og forsvinde =)))))))))))))))))))=))))))))))))))))men et terrorist- =(((((((((((((((((((((((((((((((((((((pas kan modstå (===============selv den værste ?)))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))eksplosion. } ] ] } } ] [ [{{]=(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((

*** {***]***]***{***{***{***}***{{***}***[***{***{***{***{***}***}***{***{***}***{***}***}***{***{***{***{***{***{***{***{***{***}***{***[***{***}***[***]***{***{***}***]***{**}**]***{***}***]***[*****]***{^**[***{***}***[^^^^}^^*{***^^}^^^^[^^]^^^^]***{***[***}***{***]***[***{***[***}***]***[***}***{* Nøgne øer river øjne savtakkede ^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^ ^^^^^^ havets bølgeslag ægter guderne IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII drej mig idealfold iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii to igler skadefro uuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuu hun er ophørt med at se mig ^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^ det afrevne ærme, hånden vil ind i, ^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^ drikker af mit øre ^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^ danser omkring den strandede krop ^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^ åh fuck øretæv ][[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ dette ur er til at gøre ternet med ][[[[[[[[[]][[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ tragedien er en ængstelig ressource ^^^^^^^¨¨¨¨¨¨¨¨~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ senere hedder røven ryste-accent ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ hun låner sit ar almenssfære ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ bezappet i lider peger skidehangar ******************************************** den ædle McOlgas ræv. [* * ' ] ]* * * *[ [* * * *] }] [ ]* * * { [* * * } [* * *} * * * * * * ********************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************************

[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ ]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]] Kom nu stå ved køllens ende [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[en rygekilometer opgir snart sin bil [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ ved også godt, at det klunkesæt [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[er ret godt gået til [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[det franske dyr kombinerer kaosporte [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ og er helligbesat [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[se smertedysse [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[den tre-skålede brysteholder [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ lytter til tidevandskedlen [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ er den ikke gået lidt af led [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ der er ingen sengeben [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ på de henrettede [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ vendelbosydtamiler [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ motoren suser iscafé. [] }[ }[ [ [ [ [] }[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[

[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ [[[[[[[[[[[[[[[[[ Det befriede medlem dæmrer [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ nøjagtigt da det bryder ud [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ kloden iagttager kanen køre gennem ventesale [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ agt på elskede dattersne [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[sagt under duerne dunkelt derovre [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[i det vågne er andre aftener basilikum og elsparepære [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ kunne ikke slette specialværktøjet bedre [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ fryd Jer over vores veksel [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ med andre ord for [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ brusejubel, søhjul. [} [} [}[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[

}[ {{} }{ ]{{][{][{][{][{][{][{][{][{][{][{][]{[]{][{][{[{[[]][][]][{][{][{][{][{]{][{][{]{][{][{]{][{][]{][{][{][{][{][{]{[][{]{][{][{]{][{][{][{][{][{][{][{][{][{][{][{][{][{{[]{[]{]{][{{}{{}}{{}{}{}[[[[[YYYYYYY Jo tættere jeg kommer på ]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]][{[{ jo mere bliver jeg en gåde. {] {} {} {} { } { } {} ]{ 88]]{]}{}{[]{][{}{}{}]{}{][{[]}{[}]{}[{][}{}][}]{}][{}{}{}]{[{}{}{}{}{}{}]{}]{}]{}]{}]{}]{}]{}]{}]{}{}]{}]{}]{}]{}]{}]{}]{}]{}{}]{}{}{}]{]{[{[{[]}[{}[[[}[{][{[}][}][{}[[}][{}][}}][}]{][{}]{}]{[{][{}[]{}{[{][{][{][{][{][{][{][

////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;Frygt, er klodens hale. { ] { { } } { { } } { { } } { [ } } [ { ]{ ] { };;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;

Find Holger

Holger Danske, der sover under Kronborg; Holger K. Nielsen, der solgte Danmark for drømmen om en taburet - og så lille Holger, der som et billede på den danske folkesjæl forvilder sig mellem sumpede huller, og alligevel imod alle odds og den store stygge skov af mørke stammetræer går verden rundt uden at sige et eneste kvæk - og lige ind i statsmedisterens mund, der jo også sidder på en lille én, der ganske vist ikke hedder Holger, ikke sover under Kronborg, men gerne går i pagt med den store stygge skov af mørke stammetræer om lille Danmarks fremtid.

]]]]]]]]] {]]]]]]]]

Graver

Graver Da vi rydede urnegraven, havde jeg støttebind om det ene ben. Jeg var i et uopmærksomt øjeblik faldet og havde forstuvet vristen. Det var sket, da jeg alt for brat rejste mig fra sædet i en mørk biografsal. Jeg havde overset, at der lå noget, jeg ikke selv på nogen måde havde placeret. Og jo mere jeg tænker over det, jo mere besynderligt forekommer det mig. Der var 48 små huller. 48 huller, der passede med den oversigt, vi var gået ud fra. Når jeg står mellem hullerne, kan jeg se ud over havnen fra den temmeligt højt beliggende plads. En udsigt jeg ofte før har hengivet mig til, men som netop i dag forekommer mig ekstra fascinerende. Skrævende over et af de otteogfyrre huller kan jeg ikke lade være at tænke på, hvor meget smukkere det ville være at sprede asken ud over havets uendelige vidder, fremfor at lade den pakke i et klaustrofobisk og af overdistriktsgartneren strengt koordineret hul. Da hører jeg pludselig en stemme, der synes identisk med den røst, der lød fra min mor, da hun havde kaldt mit navn Emanuel og bedt mig slå gardinerne til side, så hun kunne se flagene vaje. Det var den dag, fire køer fik trommesyge, fordi de kom på græs første dag efter den lange vinter. Jeg stirrer ud over havnen, imens jeg hører noget for mit indre. Som havde jeg med en skærpet hørelse med ét kunnet høre ormene synge. Og jeg kigger ned i hullet. Og op af det rejser sig en fredfuld stemning. Og af gammel vane tager jeg familiens spindeside i ed. Mændene lader jeg være - hjemsøgte som de er. Bare et enkelt døgn ved en krematorieovn - eller tre under myrernes hærgen kan overbevise én om, hvad der ville være at tabe eller vinde ved at trække et lod i min families manddomsmørke. Nu er min nøjsomhed og langmodighed, noget jeg anser for en dyd, og før hen var mit køn, noget jeg bar i en amulet som et nøglebarn sin nøgle. Ja, ligesom selv det at være dansker. Når jeg ingen kvinde fik budt op, hænger det nok sammen med min evne til at forskanse mig. Men ikke mindst mit hjerte, som, jeg fra en meget tidlig alder opdagede, tåler meget mindre belastning, end hvad der er normalt. Ro må jeg have. Og det får jeg, når jeg lukker min dør. F.eks. udhusdøren. Så sidder jeg og taler med Muscha. Ja, hende kan jeg tale med i timevis. Hende får de ikke ram på, tænker jeg tit. Jeg har ofte bandet over, hvor ubetænksomme mennesker er overfor dyr. Og mindes, hvordan hun kom til mig første gang. Hvordan hun, når hun slikker sig på maven, ligner en kugle. Jeg giver hende al min opmærksomhed. Ja, hun får vel mere, end hvad nogen kæreste kunne være blevet til del. Jeg kan lide at se hende slikke sig om munden, når hun har spist leveren, jeg forinden altid har varmet i kaffemaskinens kolbe. På den yderste kant af hullet lader jeg min venstre skosnude stikke en anelse ud i det fri. På modsatte side møver en myre sig op. En af den slags med vinger på. Og snart ser jeg, at hullet vrimler med vingede kræ. De kan da for pokker ikke have været inde i urnen, tænker jeg, og tænker straks, at det i sig selv er en sjov tanke: Urnen er myrenes hellige kube. Og jeg myreavleren malker kuben for formica og bladlus - og hælder sukker tilbage i urnen i stedet. { [} }{ {]

Fløjtespiller

Bryllup

{{

{{

Den stenomkransede kirkegård rækker ud til kanten af en stor grøn bakke. Hvor bakkeskråningen ender glor en sø op på kirken som fra et okkular i skovens dyb. Kirken ligger til hvile i den yderste kreds af byen. Selve landskabets form, gravenes tysthed, alt sammen ånder det harmoni. Også en døv vil kunne høre det, når vedkommende passerer forbi den hvide låge op ad grusstien. Rundt om den kalkede mur. Mærker sig nøje hvilken fred. Bag stendiget på den lille plads. Fløjtens melodi høres stadig, selvom fløjtespilleren forlængst er borte. Der findes virkelig mennesker, som har hørt melodien. Anna Ellenor f.eks. Lige siden den dag, hun hørte, at Nora og Ragnar skal giftes, har hun vidst, hvad der ventede. Og længe har hun haft sine krukker parat. De er grundigt vaskede og nænsomt viklet ind i linned. Hun ser folk gå ind i kirken. Enten i grupper eller enkeltvis en efter en. Til aller sidst kommer Nora. Hun ankommer sammen med sin far, idet stilheden sænker sig. Måske nogen i den lille kirke allerede nu bliver grebet af en forudilende panik. Foran kirkedøren ved den store tværlagte sten slipper Nora sin fars arm, idet hun giver den et klem. Hun ved godt, at denne dag gives der ingen omveje. Men en pludselig indskydelse driver hende. Faderen, der ikke er særlig høj, står strunk og venter i sin sorte smoking. Han krummer fingrene let ind i sine små, firskårne hænder. Fra skovbrynet ser Anna, hvordan Nora flakker rundt mellem stenene. Hun går fra den ene til den anden, og der fra hvor Anna står, ser Nora ud som en stor, hvid svane, der hele tiden bøjer sin lange, slanke hals. Pludselig afbrydes bevægelsen, og Nora bøjer sig ned. Med foldede hænder og hagen hvilende på det ene knæ læser hun inskriptionen. Anna kniber øjnene sammen. Der synes at gå en evighed. Så rejser Nora sig. Og gamle Anna vejrer morgenluft. Nærmer sig på listepoter. Da Nora er forsvundet bag et af kirkens hjørner, er Anna næsten allerede helt henne ved stengærdet. Hun kaster sin stok ind på grusstien. Lægger rygsækken forsigtigt på den mos- og græsklædte rygning. Så løfter hun op i skørterne og svinger højre ben over kirkemuren, tager afsæt med hænderne, griber med begge fødder om tørvekanten. Hun hiver efter pusten, og retter sig op. Sætter sig på rumpen med begge ben dinglende ind over kirkegården. I næste nu står hun på grusstien med stokken i hånden og sækken atter velplaceret på højre skulder. Solen spiller i torskemundsvedbendens små, hvide blomsterranker. Inde fra kirkerummet bruser orgelpibernes toner. Hun pejler sig ind på stenen, som hun så, Nora ruge over. Synes jo nok ellers, hun skulle kende kirkegården, men det må være glippet for hende med den der. Hun læser eftertænksomt inskriptionen. Nej, hun synes ikke, hun kender det navn. Han må være en udenbys. Hvad laver han dog her. Stedt til hvile den femtende november nittenhundredetooghalvfems, men af hvilken årsag? Særlig gammel er han jo ikke blevet, bare sølle seksogtyve år. Forhåbentlig har han ikke nået at stifte familie. Hun må spørge Nora næste gang, de falder i snak. Der er ingen, der vender sig om, da brølene lyder. Selvom der hist og her vel nok er en og anden, der stivner et kort øjeblik – ind til erindringen om, hvordan og hvor Nora og Ragnar har mødt hinanden, melder sig. De seks handicappede har ellers været helt stille, og deres kraftfulde udladninger er egentlig på sin egen måde udtryk for sand andægtighed. Det er på de aller højeste toner brølene samstemmende kommer – i et endnu dybere leje end tyregale køer, og altid lidt forskudt som en understregning. Ingen af de øvrige tilstedeværende ville nogen sinde turde give deres begejstring så frit løb. Heller ikke brud og brudgom, da præsten udæsker dem deres lovformelige svar. Men for mongoliderne og de to psykotiske piger er det et sandt eventyr. Denne dag er et billed, en afglans af en højere verden. De fornemmer det umiddelbart og jubler. Her står for dem to guder, to ligeværdige. En krans af mælkebøtter bandt han om hendes hår, de havde leet og fjantet på eftermiddagsturene. Kirkegulvet blusser ved tanken om, hvad natten skal bringe. Hun har aldrig før ventet så længe. Omend krukker kan krakelere, og små frø knuses mod granit. Glas mod glas mere dumpt. Fra skyggetræet har hun fulgt ceremonien lige ind til sidste udstødning. Nu vil byrden veje tungere på hendes ryg. Anna fejer grynene op med en lille kost. Fem timer senere får regnen de få oversete til at ligge og lyse i aftenskumringen. Om natten bærer Nora Ragnar ind i seng. Hans ryg kommer blegt til syne. Det var altså det. Hun har stadig brudekjolen på, da hun går tilbage langs vejen. Disen smyger sig op over gærdet. Nu kender hun stien i blinde. {} {}

Det regner mig ned i nævnte ligning det ligner mig ned i nævnte regning. * Thake That er jo ikke andet end en flok gamle hanhunde der letter ben. * Sådan en bunke plattenslagere kvaste pindsvin på pophimlen kysser dåseambulancer. * Nej, jeg har ikke noget ønske om at min datter kommer til at stå på den scene. * Men jeg vil lære hende at skyde til måls så hun er parat til borgerkrigen. * Nu rumler brag i den tætte røg der henne nu tælles de op i de tæt affyrede skud. * Når dagen er ovre er den ikke ovre endnu én er benævnt den måbende vogter vores nyvundne fund. * Nogen har pillet rammen af og puttet mappen ind i buret nøglen ligger helt bekymret. * Lige fra hun var helt lille animerede hun til mine nu kaster hun maleposen ind bag sin skive og lader bevægelsen dryppe. *** ] }{ }{ }{ }{ {

] ] {} U

Spørgsmålenes by løfter sig ud af min favn jordskælvsarkivet råber forskrækket hvem flytter ind bag den stramme muskel. Vi nævner den som den triller ud af sit bur før den løfter munden som barnefødder sparker dynen af hver aften blir begyndelsernes bog båret som kanariefugle i kraniet. I næven skyerne presset sammen i daglige bjæf hvem skal undfolde dette bolsje af silke åbne uniformerne som en stor ensom skede af himmelsk fred. [} }{ ] } } } } } }

En enkelt her ude kan rejse dem sejrssikkert rundt omkring. De hjemløse eller arbejdsløse har et helt andet billede af Oksevej 8. Én eneste formørket af fred deler blomster ud på torvet eller vander en særlig nat med olie. Eller de mister alle lammelsen og trygheden et helt sekund. Jeg betyder så uendeligt lidt, og slipper højlydt min mangel på identitet i en lugt- og farveløs sky. Vi ligger helt stille i vores nathud eller driver omkring de nyklækkede Skytsengle, før vi atter diffust opløses i dis. {} {] } ] {} }{

Efter at jeg undlader alt det inden under Marquis de Sade, bliver vi indfanget af fædrenes uudtalte ønsker; de hader ham, men slipper ellers næsten intet ud. Omkring ligger den helt eksakte, åbenlyse tavshed - imod det, at vi engang vil slippe ind i den paradisiske hvile med rejste stumtjenere. Vi modtager beskeden som Sæbeopera. Eller vi var faktisk skamfulde i starten, skamfulde alle til hobe, skamfulde over vore skingre fistelstemmer. Men vi er iskolde, vi vil aldrig igen modtage de mange ligninger. Vi får nok næppe vores tilgodehavende fra mit skab. Det vælter ud, og forlader hvert mareridt med et smil. ]{ }{ }{[ }[ [ }[

Den fredelige regeringsstøtte indlader altid mange forskellige og spredte enkeltindivider. Næsten alle har været beskidte mønsterborgere. Den mindste enhed var tidligere Blæksprutteprofet. Og den var altid mange ikke specielt samlede lemmer uden alternativ broderlighed - langt fra de sammenhænge, den helt konkrete konfliktperson befinder sig i. Og det var altid spørgsmålet, hvorfor det er så let at ophæve tilfældighederne, når Profetblæksprutten kan gå ind i krigen eller hævntørsten uden at afgive noget løfte om nogen gyldig vej ud af ærens mark. {} {} [} }{ [} }[ [[

Oksevej 8 tabte ikke mindst til havet det meget betryggende univers lige i nærheden af mikromaskinrummet, fordi de andre udenfor den ene eksakte krigszone til stadighed overdænger regeringsstøtter og broderlige mønsterborgere med nedbrydning og afvikling. Men Blæksprutteprofeten er som det eneste støttefragment snittet kropsløs omkring de nordlige og vestlige områder helt uvidst af fredsslutningen. Alle mister muligvis derved den nordlige ende af Oksevej, hvor den eneste udenlandske fredsvagt forsvandt sporløst ned i en ring af sydende fedt. ]{ }{ }{ }{]{

At noget er invasivt, er for mig ikke et argument for at det så absolut skal udrydes. Der var jo også områder med Bjørneklo, da jeg var barn her i dk, vi legede tit imellem dem, rørte ved dem og skar i dem, vel, jeg er ellers tyndhudet nok, og har også fået eksem af f.eks. Bjørnespinder (natsværmerlarve), måske har jeg været varsom mht til Bjørneklo, og har undgået at få saft på mig, det husker jeg ikke så nøje. Synes så her så mange år efter, at planten ikke udgør en størere population, end det forekommer mig, at den gjorde i min barndom. Hvor længe skal noget have været her i landet for stadigt at kunne betragtes som invasivt? Jeg skal ikke underkende, at planten kan være stærkt allergi fremkaldende for visse personer. Men det er der en del planter og dyr i den danske natur, der er. Har f.eks. ved selvsyn erfaret virkningerne af et hugorme- eller flåt-bid. Det tredje argument om at den breder sig så voldsomt, at andre planter bliver udrydet - tja, men i kulturlandskabet har vi jo udbredt adskillige afgrøder, vi lader vokse på en sådan måde, at intet andet har mange eller gode muligheder. Og også andre vilde planter end Bjørneklo breder sig på en sådan måde, at de dominerer på det sted, de står, dette gælder f.eks. Tordenskræppe eller Pestilens-urt, som den også kaldes, men den regnes åbenbart ikke for invasiv mere. Det tætte dække sådanne planter yder er iøvrigt til gavn for stålorme, snoge, salamandre, frøer og den slags. Jo, jeg har naturligvis set forholdvis store mono-kulture af Bjørneklo, men jeg har også set det modsatte: da det her hysteri med at den danske natur er så og så truet af Bjørneklo-invasion begyndte, havde jeg allerede af medicinske årsager bragt to forskellige typer af Tordenskræppe (en europæisk og en japansk) som jeg havde fundet her i Midtjylland - ind i min have, tordenskræpperne udviklede sig over en ti-årig periode ret voldsomt, den europæiske tordenskræppe invaderede i pæn grad en nabo-grund, jeg senere forpagtede, imens den japanske udbredte sig meget langsommere; så besluttede jeg ligeledes af medincinsk interesse at implantere Bjørneklo, jeg gravede et eksemplar op, og omplantede det til min have - et andet sted end tordenskræpperne, men næsten klods op af den formation af Kvan, som jeg havde fremavlet fra frø; de følgende år bredte Bjørnekloen sig ikke, der vedblev kun at være den ene plante, imens både Kvan og som allerede nævnt ISÆR Tordenskræppe fortsat formerede sig i kaskader. Til sidst endte det med, at den enlige Bjørneklo efter en vinter - slet ikke kom igen. Siden da har jeg ikke observeret Bjørneklo på nævnte parcel eller ude i det omgivende vilde land.

Her tjener alle troen, angrebet skubber små tomme tønder fra lokale krav. Hospitalet bliver en lille smule blødt og afslappet udenfor netop det hvide flag. Uden nogen sammenhæng med udbudet og lediggangen fra hendes udfarende konflikt, ligger hun omtåget, her i befrielsens tilfældige omkreds, kraftesløs, fyldt med lommer fra helt unødvendige opsparinger. Her passiviseres i overført betydning mange ressourcer fra angrebets konsumvæsen. Og hun vil blive den ufuldendte holdbarhedsdato. Hun har udenfor landets grænser været den tågede arrogance; jeg havde uden sammenligning, flere brogede angreb i troen på at blive grebet af de mange passive indenrigsskandaler. Sjuskede formålsløse fredsvagter undgår sjældent de mange små ligheder mellem os og den anden kreds; her må sluttes fred, eller det oversvømmede område bevæger sig hen mod yderligere kaos. Under deres søvnløse nætter overvejes viljen til angrebstænkning helt sikkert i angrebet på udenlandsk gæstfrihed. Hun præges helt enkelt af tanken om at holde fred fra fængsler, tortur og stofmisbrug. I den forbindelse vil jeg bestemt modtage flere sårede børn – uden sammenligning vil mange angreb fra jeres omegnstab blive fred fra gaveregnen. Jeg havde måske mange hemmelige og sorgløse stunder, hvor angrebet blev et spørgsmål for bævende fredsvagter, flere bundløse intrashede, som hun værst af alle ville berige. Udelukkende fordi hun afviser, at der udenfor hendes sønderknuste kreds vil være en eneste mere, der vil forsvinde. Det er sådan, hun svækket ser de fremmedes kort over døden, ned fra den enkeltes udsigtsløse tavshed i flere angrebssituationer, under de svimlende kærtegn jeg lige nu modtager i helt overstrømmende grad. Ja, her bliver sparsomt uden bagens ringen ild ind fra den lille håndholdte lighter.

Rizlamöinen: Det ER en ond cirkel: Den kaldes: Ildkuglen i Dragens Bug . armen, skal vi tage den cirkel som noget næsten natur lovbestemt, så er den mere grusom end egentlig ond, men så overser vi at der i det mindste som mulighed er bevidsthed tilgængelig, som burde kunne etablere kultur lodret ned gennem dette lovbestemte stykke naturcirklen eller ej. Det onde består i at en sådan menneskelig bevidsthed ikke synes at kunne gennemtrænge nævnte materiale med tilstrækkelig moralsk fantasi. Det onde har således sin part i hvert enkelt uformående menneske. At alt kan vendes på hovedet, betyder jo ikke at roden eller hovedet ikke findes. Mennesker har jo en fantastisk (overlevelses) evne til at relativisere det onde. Hvis det onde og det gode ikke findes, så kan det vel være lige meget, om jeg... befinder mig i en kz-lejr, eller om jeg befinder mig her i mit i øjeblikket trygge hjem med min familie og en god kop kaffe. I så fald kan der kun tales ud fra et objektivt stade, hvor Alt er såre godt, og hvor det onde kun er et mindre gode. Men hvem befinder sig på et sådant stade, hvor udsigten er så strålende? eller skulle jeg have skrevet ond kop kaffe, hæ! Men på hvilken måde er selvmordsbombere på Nørreport direkte livstruede af det de selvmordsbomber? jamen, er der stadigvæk ikke ret langt afstand i sammenligningen med situationen i en kz-lejr? Jeg kan godt se evnen til at relativere ondskab, det er jo nærmest guddommeligt. Og indfølingen i årsagerne til forskellige både selv- og almentdestruktive handlinger har noget for sig, der er jo altid en eller anden årsag. Det jeg bare må spørge om, er, hvis der ikke findes den mindste flig af ondskab i mig eller nogen anden, hvad er det så, der gør så nas i sjælen, når man får den her følelse af at have gjort noget forkert. Skal så ikke kunne sige, om der vitterligt findes mennesker, der aldrig kommer til, og aldrig nogensinde har kendt til den følelse, og derfor altså må være af den opfattelse, at de aldrig gør noget forkert. Ja, netop, hvad ER forkert. Det er jo noget man må afgøre med sig selv. Hvad er det rigtige at gøre. At jeg har det som grundindstilling at spørge sådan, er sikkert rigtig guf for en hvilken som helt ondskab, der vil barbere mit liv ned til et valg mellem to onder. ja, netop, vi kalder det samvittighed, den proces, det er, at bedømme egen handlings (og evt. afståelse af samme) eller tankes beskaffenhed. Hvad der er det rigtige at gøre, må man, som allerede skrevet, afgøre med sig selv. Det objektive vil altid i menneskemund være en påstand, der i sig selv er et onde. Men helt inde i dragens bug, hvor jeg , skal det bemærkes, og så vidt jeg husker, aldrig har været, siges ondskaben at være så nærværende, at kun den, der er parat til at ofre sit eget liv for at besejre den, kan siges at rumme et gode, der kan bedømmes både subjektivt og objektivt alene på paratheden. ja, det er bestræbelsen, det gælder om. ja, vil så måske gerne formulere det en anelse om til: mest viis er den, der ved, ved ikke at vide (for denne afviser ikke englene). Måske kan et enkelt menneske netop ikke være bevidst om alle sine bevæggrunde, men i jo højere grad det er det - i jo højere grad kan det handle i frihed. Men er det også ensbetydende med, at det handler mere samvittighedsfuldt? Ud fra min oplevelse er det ikke muligt, at jeg i fuld udstrækning inddrager mig selv i menneskehedens samlede, kollektive bevidsthed, det ville jeg lide et sammenbrud på. Den bevidsthed behøver jeg en højere instans til at bære eller sone. Men hvordan er det så, at jeg adskiller bevidstheden om min egen samvittighed fra den fællesmenneskelige? Kan jeg overhovedet det? Kan noget som helst menneske være lykkeligt, når blot ét eneste andet menneske ikke er det? Jamen, igen - jeg kan som enkelt person ikke bære alverdens lidelse og (dårlige) samvittighed. Måske er det det troen og håbet og (den i vid udstrækning manglende) kærlighed handler om. Men der er jo masse af mennesker, der tilsyneladende lever ud fra afsværgelse af enhver form for tro, og alligevel ikke synes, at have ovennævnte problemer, føler sig måske oven i købet befriet for dem. Hvorfor det? ... Måske er de bare mere udviklede end jeg, og mere bevidste om deres bevæggrunde. Dog hvis jeg kigger på det ud fra min egen lille lommestatistik, så er det ikke erfaringen at en øget bevidsthed fører til højere grad af sundhed og lykke. Nærmest tværtimod. Så hvorfor er det, at vi (om vi da gør det?) alligevel ser en øget bevidsthed om egne bevæggrunde for et gode. Er det fordi vi anser det samvittighedsfulde sindelag betinget af en øget evne til at skelne.

Christians Kirke 12. marts 2011 ][ ][]{ ]{ }[ }[ }[ }[ ]{

de udslåede paraplyer ligger begravet under brosten, og brummer. ]{ }{ }{ }{ }{ }{

Sumpbæveren, Hæmoriden, Pindsvinet, Hjorten og alle de andre dyr

Oppe på Borgen mellem de mange skyer regerede Sumpbæveren med den store fede hale, den, som i det lille smørhulsparadis, var bedre kendt som Bilagshalen. Det var godt, der var så langt ned til folket fra Borgen, tænker Sumpbæveren, og kiggede dybt i glasset. Han har nemlig sin hale på det tørre; det havde Hæmoriden, hans trofaste halehæng, allerede sørget for. Dér sad den lunt og godt og forgyldte alt hvad Sumpbæveren slap ud. Tilmed skulle den nu til at opkræve afgifter på al fast gødning, men det så den nu ret så stort på, enhver skulle jo have lov at slippe en vind i al fredsommelighed. Når bare den fedtglinsende kunne sidde og smæske sit åleglatte ansigt. Men malurt, alle de sager, bladene havde bragt på det seneste. Nu måtte det stoppe, og der var jo heller ingen arbejdsro for alle de ræve til journalister, det var værre end mårhunde på ejendommen. Stramninger måtte der til. Pindsvinet blev kaldt frem fra sin skygge. Pindsvin, vi skal ha krammet på rævene, hvad ka vi stramme på efter vi har strammet lov om offentlighed i forvaltningen? Vi vil ikke bare ha vore rævekager i fred for ræve, ingen skal kunne se, når jeg strammer musklen. Pindsvin for pokker tjek linserne under brættet. Kun vore linser skal være dér, så vi kender vore røve og skæringer, og kan vide, hvem vi skal bortvise fra dasset. Der er det sædvanelige. Men ku vi ikke indføre lidt gebyrer og afgifter på pressekort, som også skal tidsbegrænses? - et pointsystem? Jo, svarede Sumpbæveren på sit retoriske spørgsmål, de skal tro, der er et valg. Men vi skal stramme sækken så meget, at også rævene lukker kæften. Men hvordan, kære Pindsvin, hvordan! Lad os bare være ærlige, gruflede Pindsvinet, vi skal lære dem at se Jellingestenen i 3-D, vi kræver, at alle aspiranter skal erhverve sig vore 3-D briller, og med dem på skal de indrapportere, hvad der i virkeligheden står inde i den sten. OG ALLE DER IKKE KAN DET, har ikke forstået en hylende fis. Genialt! sagde Sumpbæveren, imens Hæmoriden vippede under Bilagshalen. Genialt! Ja, istemmede Pindsvinet straks, og alle de, der trods de dertil indrettede briller, ikke kan se pointen, jamen, de ønsker jo simpelthen ikke at blive rigtigt assimilerede! Med bøjet hoved og strakt gevir brasede Hjorten gennem døren: Hvor meget skal vi afse til belønning af vore kære undersåtter, altså dem som stemmer på os? - savlede den med sine klove dyppet i blyklorin. Sumpbæveren retter sig op, så halen klapser mod gulvet: Nej, det går ikke, vi kan ikke bare nøjes med dem, der agter at stemme på os, vi må også have mange andre på banen, og de skal tro vi belønner dem så rigeligt med pengene vi allerede afsatte sidste år til et helt andet formål. Nå, ja, dem, brød Hjorten nu ind, som vi huggede fra deres egen Byggefond. Ny idé, sagde Hjort, kommer i tanke om samling af edb'en i de forskellige ministerier, der har vi sparet en del, sgu, mere end jeg har troet..., altså hvis vi samler edb'en på et niveau over og køber nogle tjenesteydelser ved nogle flinke firmaer, skal jeg bede om at få lavet et notat ved Sandormen i Vidensministeret? Jada, sagde Sumpbæveren, og fortsatte, vi er ved Gudenåen lige så kreative som Fairplay-Solsorten Traktose og NATO-sekretærfuglen, også kaldet Pistolfuglen. Vi må da for pokker kunne hive Tornen ud af øjet. Hvad mener du kære Bæver, smiskede Hæmoriden. Jeg mener Tårnfalken Tornerose, hun er jo lige så blank som et ubrugt lagen. Vi må da for helved kunne finde noget andet og mere på hende og også på Prins Søvndal? Men hov hov holdt stop, brølede Spintyren, Tornerose og Prins Søvndal - det er jo et helt andet eventyr! . []] ][ [} [] [] [] []}

Arsenik Til Proletariatet! ][ ][ ][ ][ ][ ][

fra Nudanien:

FRIMARKEDSFUNDAMENTALISME & KLANGFASCISME! }{ }{ }{

FORSØGSKANINER: }{ }{ }{

"Terror er effektiv så længe ingen stikker hul på rationalitetsballonen. Den mest ondsindede, grusomme og blodtørstige hersker må prædike og forsvare rationaliteten - eller bukke under. Når han henvender sig til sine undersåtter, må han "appellere til fornuften". Han må beskytte fornuften, hædre det prisværdige ved at kalkulere omkostninger og virkninger, forsvare logikken mod lidenskaber og værdier som, ufornuftigt nok, ikke ser på udgifterne og nægter at adlyde logikken." Zygmunt Bauman i M O D E R N I T E T E N & H O L O C A U S T { }{ }{ }{

CENSURPOLITIET DAS KAPITAL og ytringsfrihedens frontkæmpere og solidaritet? { }{ }{

Hvad afgør, om det er nemmere for de mange at myrde de få eller det er nemmere for de få at myrde de mange? }{ (Når de mange myrder de mange, har de få alligevel forlængst bragt sig selv i sikkerhed). }{ }{ }{ }{ }{ }{

"FJERNSYN ER INDBRUD I STUEN" }{ }{ ]{ }{ }{