* Skrevet i sand: *

* Børnene søger sammen i ly af mørket. * (tillykke med fødselsdagen) ^

Den Lange Læsning

* Fra d. 21. oktober bliver SAMMENSTØD, 1. udg. udstillet i Møllegades Boghandel, Møllegade 8A, København N. *

Stengun i Laven

Ved Nis Petersens tidligere hjem i Laven er der i forbindelse med noget renoveringsarbejde blevet fundet en Stengun svøbt i et mørklægningsgardin i et hulrum mellem to skure. Der har den formodentligt ligget siden besættelsestidens afslutning. Maskinpistolens fabriksnummer peger på, at det er et originalt våben produceret i England. Imidlertid står det tilsyneladende ikke oplistet i oversigterne over det indhold, der blev kastet ned til modstandsbevægelsen i containere hen igennem besættelsesårene. Hvorfor våbenet derfor antageligt er bragt ind i landet af en hemmelig agent. Nis Petersen boede i huset indtil 1943; derefter blev forfatter og kunstner Richard Florentin indvåner i ejendommen. Ingen af de to har imidlertid tidligere været relateret til modstandsbevægelsen. Derfor er det lidt af en gåde, hvordan maskinpistolen af mærket Stengun er havnet i det ellers så fredelige Laven. kilde: Midtjyllands Avis 2009

:

Nedtælling på storskærm

Fernisering mandag d. 5. oktober kl. 16.30: NEDTÆLLING

BUTIK TENYEARS AFTER

NLHspace 9. - 30. October: Anders Bojen & Kristoffer Ørum at NLHspace.Visible from the street every day from 5.00 until 9.00, and 17.00 until midnight, in the window of Vesterfælledvej 63, Copenhagen.Opening: 8. October 17.00 - 20.00. (hot coffee and beer will be available) In Anders Bojen & Kristoffer Ørum's new site-specific video developed especially for NLHspace, the interior space of the venue breaks apart and is reconfigured into the outside pavement. The computer generated videoshifts from a mirror-like representation of the street into a new version of the room inside. Seamlessly drifting from the realistic to the constructed and back again, the video show a dream-like city where there is little difference betweenplace, architecture, geometry, inside and outside. Mutant forms of the everyday city produce illusion, transforming representations of reality with the logic of computer games and visual special effects into a newreality. Thus the video enables a reimagining of a specific place in Copenhagen and suggesting a reimagining of the whole of Copenhagen. ----- Et andet rum? er en række af fire forskellige udstillinger i NLHspace fra september til december 2009. Jacob Jessen, Anders Bojen og Kristoffer Ørum, Stine Marie Jacobsen,Johanna Domke udarbejder hvert et nyt værk, der installeres i NLHspace og udstilles i 3 uger. NLHspace definerer sig selv som et altid åbent /altid lukket kunstrum, - forstået på den måde at rummet (en tidligere forretning, med et stort vindue mod gaden) er aflukket, men samtidigsynligt døgnet rundt. ?Et andet rum? tolkes som et rum i gaderummet, og udstillingerne skal kunne opleves af forbipasserende på gaden. Således vil kunstnerne undersøge betydningen af det stedsspecifikke kunstværk på kanten af det offentlige rum.

* Jeg har bestilt en pikbil, så skal jeg have alt mit pikpak ud i den hi hi jeg skal af i næste by, og så skal jeg have det hele - alt det hele - jeg har ikke selv lagt det op - ku De måske hjælpe mig? Hva sir De? Min billet!? Men De har jo allerede kontrolleret planter og fisk - hvad vil De dog med min billet!? Krummerik siger De - nej! Det er bare jernkorset, der tynger - ja, ja - De må gerne hjælpe - sidder kraven rigtigt, ja ja ret den bare - ja - se så nu kan man se glødelampen igen. Nej, nej - den er betalt. Der er sørget for det. Jeg får valne fingre og sårskorper af at røre ved den slags. Jeg døjer mere, end De kan forestille Dem. Jeg lægger en mønt under tungen, som andre suger nikotin. Jeg dør uden dyne. En ny dyne må jeg altid ha. Kan de skaffe mig én? Vil De arbejde på sagen? Jeg skal snart af. De bør da ikke sidde der, og synes, det er sjovt. Nu retter jeg mig op, og puklen når ikke engang den modstående kuffert. Hva sir De. Vil De hjælpe! Jamen glimrende glimrende, unge mand, glimrende! Fuglene synger jo allerede på ny. Skub, skub kufferten ud på maven. Jeg har ingen svederem. Det er sved det hele. Mine øjne løber i vand. Nej, nej - De behøver ikke at række mig. De må gerne bære den helt ud. Lad mig få Deres telefonnummer. De er da meget mere venlig, end De ser ud. *

* Jeg trækker snørrer på skoene jeg strækker benene op i jomfruurnen og rafler mine fans I sidder sikkert nu og undrer Jer når så benene er løftet og skoene sidder, vil gaderne genlyde af brag når hylderne bugner af børnelegetøj og afsværgelser fra jeg'et er det min tur nu hiver jeg mobilen frem og forskønner mørket halvvejs op i håb jeg er dyb havet har snydt bag det værste brag finder jeg i mulmet den første malplacerede formular: Jeg fatter ikke nogen har hængt de rammer og de billeder inde i byens store flab blødt som vådt brød fyldes rummet med fysiske lyde en vinylplade afspilles sine sidste toner mens nålen skærer den op i én lang spriralformet skive noget rammer dyret i mig jeg er en by en baby gylper. * Jeg udfordrer/jeg udmanøvrerer bøj mig blot over myrekryb til kæften lukker sine kæber om mig de definitive ben luftes jeg håber bare den kan nøjes med jeg lørdagsøver fødderne jeg afknapper som sædvanelig det døve Bunuelmobberi det hul jeg omregner til lykke står forhåbentlig lynlåsen nærmere lad mig nu bare vinde den nubrede blå jeg gør mig umage skridt for skridt håber på en bid af det øresønderrivende hyl i ørerne og arkiverne med alle melodierne som vajer med faner uden at jeg rigtigt har anstrengt mig én på øjet er vom placeret højt bøj ned i knæ og urnen nynner med. * Om vi nu rafler med bønner om et nummer på en lille lap om nu du var et slag foran og sidemakkeren fumler med endnu et og nogen bør løbe herhen og nulstille den forbandede behagekorsede kæft og sidenhen spørge da er jeg den der er forduftet til arkivet man får løfte benet udenfor benet beholder dog lige til det sidste sin smag det urneløftede brag er venligt som en familie af malplacerede formulare bare let den nyvaskede og du vil straks høre en sådan tingest du unævnelige dydsmønster jeg er den næsten tydelige sætning til sidst. * Bør pengene nu give dividende jeg basker med sjove luffer og anløber jeg'et lyn jeg er smal møntmåned hvorpå jeg med crazymaner får fuld valuta og om nogen vil bede en bøn er den unge digter parat til lidt lir vi håber at jeg er omme før baby kommer barn mig en ny billedhugger børn sidder ikke stille i en malplaceret ramme bare I er fornøjede med årets første gevinst fyld urnerne med mønter og brag en hullemaskine rammer femfingerdynen og når jeg hører hende er jeg nær ved selv at være rammet ind om I stadig fumler med en malplaceret sætning en eller anden lømmel har efterladt: Jeg er ramt fodsvangerhals fortumlet råber jeg luft råber jeg nu skal den ha nu løfter jeg benene usædvaneligt til brag nu urnefilmer du nok arkivet befolket med brag imens jeg nærmer mig omme fra det omformulerede jeg. * Lad mig vide om nogen er tilladt for alle liebhavervilla er en velåben ramme ingen af Jer mere end jeg forbander byerne får nye ansigter så hurtigt nogen kan stave til m a l p l a c e r e t fortæl mig nu hvorfor den gamle flamme kunne få dig til at aflytte film du aldrig tidligere så: Børnene fra ø-riget stak med læresætninger i vilde hyl giver Jeres fupnummer så frugt? Oven i købet er raflebønnen et usædvaneligt valg arkivmåneden før vanerne begyndte at jage mig stødte jeg på en mand omviklet i bisætninger men ingen af notaterne var hans men så snart braget lød lagde en lørdag sig ud over samtalerne og benene løb af sig selv jeg holdt dynen op for mit ansigt og følte mig derefter frem. * Her i bælgmørket begynder jeg i en sagte omlydemumlen da det næste brag lyder er der nogen længere oppe helt malplaceret og nu lyder endnu et med dynen for øjnene springer jeg ud som en indskudt sætning jeg er en lap nogen har skrevet på en lap nogen har smidt fra sig jeg har dyne nok nu da monologens hul fortæller hvem jeg var jeg morer mig hænderne fulde af langskaftede ord og nu bør lille jeg baske med vingerne og ringe efter hjælp omtumlet af sætninger bliver munden øjenvippeklar. * De uanede fnugmuligheders særlige ro hvor en mule kommer nærmere og grisenes vomme dybfavner unuanceret jeg puster fra oktober hver erobring er dun jeg sparker lydløst ud og derpå pruster jeg mand der blir kærlighed til hver billedbog månekalendre stiger ud af hullet og spørger hvorfor jeg kommer og hvornår igen hvem snuser under arkivets tærskel anløbet ud til rammen dyppet i bønner hvem spørger er denne dør denne nøgle er denne læderbønne du lægger sej mod mit mosehul oh, du hængte mand dit jeg dit sande ansigt preserveret. *******

ha ha ha, men hvad om jeg'et i flg. nederst citerede passage havde været Leonora, sådan som jeg i første omgang læste det?

... jeg er ikke en busplan!

* Sygdommen, døden. *

* Sad i min barndoms have og så på himlen og skyerne og vinden i træerne da kunne jeg mærke at jeg snart blir rask. *

* Én af de rigtig gode nyheder er, at JORINDE & JORINGEL så SMUKT efter 21 års pause den 1. oktober udgiver intet mindre end 12 digtsamlinger, deriblandt en samling af én af de to faste læsere af nærværende blog! TILLYKKE & HURRA! Og sgu ::: F.P. Jac::: 33 års spontane hengivelser. Det kan jeg li', det kan jeg faneme li'! Flux til boghandleren og bestil! Alle fugle af fad! Vagn Lundbye er også iblandt med Luftguitar; han, der i 78 gengiver et digt fra 77 bagpå netop J&J udgivelsen SOMMERLANDET. Dér skriver han bl.a. og stadigt aktuelt: Ingens hån eller undertrykkelse kan bære vand mod de århundredets få altafgørende kendelser hvormed jeg usvigeligt sikkert rammer min barbariske samtid

Din alder min alder hundens fødsel

' Er alting i orden? Er alting bare helt okay? Er grunden vildtvoksende? Med sump? Hvad biller de sig ind. Følgende planter er beroligende: baldrian, humle, hjertensfryd og katost. Og basilikum! Jeg funderer bare over om Bukdahl Pukhval mon gør alvor af sin proklamation om at indstifte en flidspræmie, hvilket så igen ville bringe dit navn i spil. Jo, det er jo den fornemmelse jeg får. Det er jo også omkostningsfrit for ham. Men overhovedet at blive nævnt gør dig jo allerede indskrevet i Generationsmaskinens 2. udgave. Ja sgu - det er smukt - du ER indskrevet i naturligt selskab med brødrene. Som mine hænder kryber op om de bryster. Hej M., er det lykkedes dig at få kontakt med R.? Kh Robert Hvad? Ha ha ha ha! Måske han lige frem forveksler mig med L. Madsen, som jo døde 28.6., hæ! Hvir klangdigtningen er nævnt og måske endda positivt ja så er det bare gut. Hvir - altså: hvis. Der er intet at vise. Men det må den sgu da gøre - konceptet er da skramlet nok, men hr Møller er jo da rigtignok et særdeles pænt menneske. Jeg har jo kun læst omtalen i Information. !Det er seriøst jo ...! Ja, det er rigtig nok, jeg læste det, og synes at huske, det var i den forbindelse, der på bloggen blev luftet muligheden for endnu en præmie. Men jeg kan godt lide tanken om det flytteprojekt. Synes ko ord i nat skal tage handsken op engang. JA! Det ku være flot, og evt. med original litografi eller noget ... Åh ja, der blir i den grad kalenderlyssind op til den ferieidyl. ... I.ø. er brev til dig om bl.a. Michael x 3-digt i SAMMENSTØD godt og vel in the making. Beten: næstbedste gæt: Monogrammer? Tænkte det sgu nok! Sommerhus i Nordsjælland? [2xisbn] Er det digtsamplings du gærer med? Det er en skam radioen DR ikke længere er i så højt gear, hvad angår horespil, det ku ellers være hyl med en kRAs7per[...] i æteren. Hæ, ... SAMMENSTØD er klar til korrektur den 3. Ja - tænker på lige at spørge [...] om at se det igennem for savningen. Hæ, hjelt hjeldum haldið. Jeg skal skrive teksten til sidste ½ side i SAMMENSTØD. Ifølge opmålinger på satellit-billeder optaget om natten er Skyggehale det mest mørke sted i Danmark.

Monsteret er færdigt. Så skal omslaget lige tørre op natten over, og så kommer Jesper forhåbentlig i starten af næste uge, læser korrektur, lægger ud på sin side med reklame og stuff. Ja, jeg er spændt på, hvor meget af den han får lagt ud, og hvordan gengivelsen er. Ancher & Krøyer i ed, hvordan ellers i Jacstad? Sved, is og børnebade på terrassen. Hermed gjort (dog børnene sover nu og luft og lyde går gennem de åbnede passager). Ja, det skal snart være, dagen er mere fremskreden, end vi regnede den for. Drøm fantastisk bevinget!

'

^ Åbent brev fra Holdt & Engelbreth ^

' Men Peter Sørensen kommer heller ikke til jubilæet. '

Pengepolitik

' I dag hørte jeg én sige til en anden om den nye halvtredskroneseddel: Den ligner euro. Det er derfor, de har lavet den, så vi kan vænne os til, at euroen kommer. Nøjagtigt det samme tænkte jeg, første gang jeg fik den nye halvtredskroneseddel i hånden. I Tyskland skete noget lignende - kort tid før euroen blev indført. Alle mark skulle pludselig fornyes, og se mere fancy ud. Men på længere sigt vil pengene sikkert miste deres materielle udtryk - og alene forekomme som elektronisk registrerbar forekomst. Vil vi da til den tid have glemt, hvad Kroner Kronur Korona kom af? '

Postur frugter kranium

med Rauschenbergers arbejdshandsker på Tulipanvej, Goethes fødselsdag 2009

RØVERHÅNDBOG:

* 1. udgave: *

Vælg en farve eller du er død (tredje detalje)

Lyset strømmede så meget igennem mig, at jeg måtte forklæde mig i mørke.

:::::::::

Vælg en farve eller du er død (anden detalje)

hvad betyder mon 33 cl. for den virkeligt overtroiske.

Pia Ilsebils Serenader

' Konen i muddergrøften vil nu være kulturminister, så hun kan få skovlen under de efter hendes mening alt for elitære og DF-kritiske kunstnere som f.eks. den gennem et langt liv højt produktive Klaus Rifbjerg. Den entartede kunst skal fjernes fra det kulturelle landkort. Almuekunsten og amagerhylderne skal ind i varmen. Dansk kunst bliver identisk med dansk hygge. Alt det internationalt anerkendte kunstnere som f.eks. Jorn kæmpede op imod af provinsielt snæversyn skal regnes for det yppige. Udsynet skal vendes indad mod en selvfed pleje af en åndløs patentering af det at være dansk. Jeg finder det ekstremt uhyggeligt, at kunsten med andre ord skal politiseres og ensrettes efter målestokken laveste fællesnævner. Men "vi" behøver så heller ikke længere at sende danske soldater den lange vej til Afghanistan for at bekæmpe taliban. Der bliver allerede rigeligt af billedforbud og censur at kæmpe imod på den hjemlige front. '

P ÆON

¨ Hvor på kloden vil pæonen d. 22. oktober løsne sit første blad? Hvem vil d. 22. oktober erstatte hortensiaens farver med jordens stemme? Hvorfor danser oldingen som en 25 årig på sin kones grav? ¨¨¨

Af hinanden betinget

Forudsat kristendommen er et væsen og islam også er det, hvordan ser de to væsener da på hinanden. Kristendommen ser ind i islams øjne og føler medlidenhed: Hvor er det synd for dig, at du er gået ind i den blindgyde, du er fanget i. Jeg skylder dig at mit lys kan skinne ubesmittet, og at de der bor i mig, har mulighed for i frihed at udvikle deres kærlighed til medmenneskene. Du har taget min skygge på dig, så mine tilhængere har muligheden for at være fri for de gamle tiders udviklingshæmmende påbud. Du vil for al tid være dømt til ufrihed, men dine tilhængere har stadig mulighed for i mit lys at finde den frihed og kærlighed, de dybest set tørster efter. Hvordan ser væsenet islam da hen til kristendommen. Det føler en vis ydmyghed grænsende til en underdanighed, der igen afføder en stejl og trodsig stolthed, som lever side om side med denne stemnings grund: Du har haft tid til at modnes og lyse. Men din frihed sker på min bekostning, og din medlidenhed synes ingen konkret betydning at have for de folkeslag, der lever og røres i mig. Konsekvens er hvad du mangler. Alle de muligheder du synes at være givet i denne og andre verdener, synes i mange henseender at gå de, der bor i mig forbi. Det skaber helt naturligt en berettiget harme. Dine vantro hunde kender ikke min styrke. Jeg bragte dem deres fortabte skrifter, at de kunne genkende dem i den rette jordiske klædning. Og hvilken tak får jeg? Jeg ved, jeg aldrig kan blive som du. Jeg kom både for sent og for tidligt. Jeg forbander dig, at jeg må leve i din skygge. Men jeg velsigner alle, der i denne skygge tilbeder min lov; den byrde de må bære med mig, vil styrke dem til at yde den rette modstand, at være det sande bolværk mod det lys og de overstrømmende friheder, du nyder på min bekostning. Således skal din overlegenhed komme dig dyrt at stå. Jeg vil gennemtrænge elementerne med min vilje og kraft!

TOUR DE ROUGE

Bogobjekt 3. juli 2009

: Blæk, akryl, vandbaseret oliemaling, tusch, blyant, englehud, plaster, gaze, gips, orfirill, myrra, lavendelolie, appelsinskal, skalpel, saks, oliekridt, kridt, limpapir, trælim, plantefarve, kuglepen, limstift, malerrulle, pensler, skrivemaskine, frugtfarve, Ingemanns Historiske Romaner - National-udgave 1913, google translate, Havarikommissionens rapporter, avisartikler om trafikulykker, samtale med overlæge ved Kommunehospitalets Traumeafsnit i Århus 3.-4. juli 2008. Tak til Jesper Elving for venlig udlån af 1 stk. Gabriele 100 TA TRIUMPH-ADLER m.v. & tak bror for din helt ekseptionelle og mirakuløse overlevelsesevne. ^^^

"Hvoraf kommer det, at revolution/socialisme og åndsfrihed synes at udelukke hinanden så fuldkomment, som det i al fald hidtil har været tilfældet, mens kapitalisme/establishment og åndsliv (jeg tænker her på den såkaldte frie verden, ikke på fascistdiktaturer) ikke synes at udelukke hinanden? På én måde måske deraf, at det første er vitalt interesseret i åndsliv, ja, i udgangspunktet simpelthen betinget af det - mens det sidste kun sporadisk og ofte blot prestigeagtigt er interesseret i åndsliv og fungerer aldeles fortrinligt også uden." Thorkild Bjørnvig i Vindrosen 1, '72

nuancer...

' nu fik jeg i egenkommentar til 6. februar-indlæg skrevet om en Høgsberg-bog, som jeg mener kun 2-3 mennesker er i besiddelse af, men et opslag i Gul&Gratis af 13. februar viser under rubrikken 335 Bøger og blade: "Udvalgte digte, christian høgsberg. skulle have været udgivet 29/11, 90. betragtes som en minde, og hyldestbog til digteren. 67 sider. tegninger lasse legind kr 60, - " (og derpå et telefonnummer til Rødovre). Underfundigt sammentræf. '

nuancer

I den nyeligt udkomne digtsamling Palimpsest skriver Klaus Høeck i et digt om sin debut på forlaget nuancer og den syttenårige forlægger, som hverken havde penge til driften eller adresse og betalte bogtrykkeren med en flaske whisky, det var et godt forlag, og forlæggeren var Høecks ven. Denne forlægger-ven var digteren og eurytmisten Christian Høgsberg. Han udgav en stribe bøger - digte, romaner, skuespil og eventyr, og stod indtil sin pludselige bortgang i spidsen for Eurytmi-Ensemblet Ildfuglen. Høgsberg skrev stik imod tidens strøm det visse kritikere har kaldt senromantiske digte. Ild hedder en af de mere modernistiske samlinger. Det er den af Høgsbergs bøger jeg har læst flest gange. Den er hermed anbefalet.

Dobbeltdigt til Klaus & Christian

* Alting var et enkelt system holdt fast af jeg er ingen et nåleøje hvor igennem vandet i hver celle blev det mindste som du var blikket rettet mod en himmel eller omvendt himmeløjet ser din flugt med dybe rødder strømme frit hvor ild benævner din fødsel. *

Oskar Jensen 18.8.1906 - 4.2.2009

I 1935 udkom i Island det lille hæfte Ur ritum Martinusar, fra Prentstofan Isrún, Isafjördur. Hæftet var den første oversættelse fra Martinus' værk; det var oversat og udgivet af Oskar Jensen. Martinus' tanker var tidligere på dansk blevet præsenteret i det spirituelle tidsskrift OM, som også fandt vej til Isafjördur. Her fandt Oskar endelig det han forgæves havde søgt i andre tankeretninger. Det førte senere til, at han blev den første til at oversætte fra Martinus værk. Og det var endvidere baggrunden for, at han rejste til København og en tid opholdt sig der. Han blev født i Island, men som syv-årig blev han sendt med andre søskende med en båd til Færøerne, da hans mor døde. Her voksede Oskar op i en familie, han holdt meget af. Men da han blev 19 vendte han dog alligevel tilbage til Island. Da var han blevet uddannet typograf og havde spillet i et blæserorkester. Gennem sit liv havde han dog mange forskellige erhverv. Han tjente f.eks. en tid hos bondeslægten på Baldursheim ved Mývatn. Her mødte han min bedstemor Hansina, som også var i tjeneste dér. De var sært nok iøvrigt fra samme fjord. Musik og maleri kom senere, da han blev pensioneret som typograf, til at blive nogle af de interesser han - ved siden af livsfilosoferen - dagligt dyrkede. Den sidste lange rejse blev i den grad udskudt til fordel for livets kreative skole. Omkring sin hundred års fødselsdag blev Oskar interviewet af en mand fra en færøsk avis, som i den forbindelse bragte en række fyldige artikler. Jeg takker dette hjertevarme menneske, (som nu opløser sig), for så usigeligt meget. Æret være hans minde!

Dobbeltdigt til Poul & Inger

' Billedhvælvet uden midte den mindste ild er tændt for jeg sådan kravler du fra puppen dobbeltvinget ud i Fibonacci spejlet i en midte efterlod kokonen isoleret i en ladet strøm: '

Dobbeltdigt til Max & Thomas

* Dine strømme rev sætninger om alt du kunne ønske dig med kalenderfjæset på tog du fusen med et benet bjæf og står nu her hierarkisk blæst i bæsters moderøjne blev det vraggods scenegulvet drev i mørke abeår din dividende jeg. '

Kyndelmisse

' Guld er verdens lys Det er sikkert derfor her er så mørkt. '

Skibet der forsvandt

& 50 år er der gået siden M/S Hans Hedtoft kl. 17.50 dansk tid telegraferede kollision med isbjerg og få timere senere sank og forsvandt uden andet spor end en redningskrans, der d. 7. oktober samme år blev fundet på en kyst i det vestlige Island. Jeg hørte en del om dette forlis i min barndom. Det var ikke bare en tragisk ulykke, hvor samtlige 95 ombordværende - heriblandt 55 passagere druknede, der lagdes yderligere til tragedien i og med Grønlandsfondens efterfølgende skandaløse forvaltning ikke bare af de indsamlede over 3 millioner kroner - men i visse tilfælde af de forlykkedes og dermed også de efterladtes opsparede formuer. Der har været skrevet en del i aviserne - især de sidste ti år - om netop denne tragik. Hvad der ikke har været betonet så stærkt, men som især var det, jeg så ofte i min barndom hørte om med indignation i min fars stemme, var det forhold, at der ombord på M/S Hans Hedtoft havde været 16.000 kg uerstattelige historiske bøger, 16 tons bøger - en tredjedel af Grønlands Lands- og Kirkearkiv! Som jeg forstod betoningen var det noget, der især måtte optage islændingene, idet også en del af Islands sagaer stadig på det tidspunkt var i Danmarks besiddelse. Adskillige protester og indsigelser var der over dette forhold og i begyndelsen af 70'erne fik islændingene endeligt deres uerstattelige håndskrifter udleveret. Om forliset er der 26.1. nu udkommet en bog, hvor alle tilgængelige oplysninger opsummeres. Det er, hvad bogens sidste halvdel angår, en tåkrummende læsning at læse om administrationen af de efterladtes penge, der i alt for mange tilfælde oveni deres store sorg efterlod dem langt under fattigdomsgrænsen. Skibet der forsvandt Historien om Hans Hedtofts gådefulde forlis Lars Halskov & Morten Halskov Politikens forlag ISBN: 978-87-567-8390-3

Dobbeltdigt til Claus & Franz

' Mellem billedet og jeg sanser strømmen sit eget ansigt tærskelsøgte vandring mellem to ens du er begrænsningsscene med et frelserfjæs ingen hører latteren du søgte fra den mindste enhed foran loven så gammel som du blev. '

"Skævheder, uretfærdigheder, i politik, religion, sociale forhold. Rører kunstneren ved disse, bliver der ofte taget skarp afstand fra den skabte Aha-oplevelse." ... "Intentioner bør være sande - vi kan ikke bygge en verden på, at vi ikke må stå ved vore holdninger, og kunne give udtryk for dem. Kunst er ikke af det onde - men det er intolerance og snæversyn." Leif Dræby i Midtjyllands Avis 26. januar 2009

Nærbillede

Vælg en farve eller du er død (detalje)

:::

Hjertebånd

Da jeg begyndte at læse Hanne Reintofts bog Hjertebånd om tiden under krigene mellem Danmark og Sverige i sekstenhundredetallet lagde jeg straks bogen fra mig, da jeg ikke fandt sproget særligt inspirerende. Da jeg havde ladet bogen hvile et stykke tid, besluttede jeg mig til alligevel at tvinge mig ind i bogen på trods. Men jeg var denne gang ikke kommet særligt langt i forløbet, før bogen fængede. Dels grundet den noget mere objektive og faktuelle tilgang til stoffet (krigene mellem Danmark og Sverige), end den jeg for mange år siden fandt i Carit Etlars bøger (Svend Gjønge og Dronningens vagtmester var de første så fornemt indbundne børger, jeg har ejet. Det var en gave fra en gammel dame, som boede alene med sine katte i et gennembesjælet hus ved navn Hólar). Det er imidlertid ikke det historiske spor eller den historiske vinkel, der i særlig grad gør Hanne Reintofts bog værd at nævne. Det historiske er blot rammen om det, der i en vis forstand gør bogen litteraturhistorisk interessant. For hvor en stor del af de personer og alle de steder, der optræder, er historiske - er hovedpersonerne det ikke. Derved opstår der to forskellige strømninger i bogen. Reintoft har på det fiktive plan plantet et Blichermotiv - nemlig det vi finder i hans fortælling Hosekræmmeren. Men hvor Steen Steensen Blichers novelle ender, begynder Reintofts for alvor at udfolde sig - ikke så utopisk eller øjebliksmirakuløst, som jeg ellers kunne have fantaseret det; Hanne Reintoft lader miraklet være realistisk, og altså muligt - omend på trods og imod alle odds. Den historisk betingede ramme vil nok kunne appelere til et publikum af et rimeligt omfang. Men poesien i sjælesørgeren Reintofts verdenssyn har så mange helbredelseskræfter i sig, at det næsten ikke er til at bære for dette undertegnede sind. Og dog er det netop dét, der løfter bogen, og gør alt det andet ubærlige om ikke irrellevant så dog sekundært, i den forstand en nødvendig kulisse er det. Den urokkelige tro på kærligheden og mod til livet, som er Hanne Reintofts hjerteanliggende bliver i Hjertebånd til et spørgsmål om at være eller ikke være kaldet; der er i fortællingen nedlagt psykologiske mekanismer som mulige svar - netop mulige - der tegner sig altid et billed, som synes at være et afbilled af en mægtigere, mere uudgrundelig skæbne. At man handler som man gør, fordi man står i skyggen af hinanden - eller gennemspiller et mønster, man under sin gennemspilning genkender som den andens, forklarer ikke hvorfor eller hvordan. Der er ikke nogen fornuftig forklaring på, at to lande eller to brødre skal ligge i krig med hinanden. Når krigen er slut har ingen forstået dens nødvendighed. Men enkelte har måske uden nogen rationel forklaring forstået nødvendigheden af at elske; men ikke hvorfor de elsker, den de gør. Det er Hanne Reintofts bedrift at beskrive og sandsynliggøre denne indre drivkraft i mennesket. Og det er respekten for det andet menneske, der gør fortællingens egentlige budskab realistisk muligt. Hjertebånd Hanne Reintoft 2004 ISBN 978-87-595-2388-9

' "Mennesket, som det lever iblandt os, har ikke blot sin individualitet, sit inderste indre; det bærer også, hvad formen angår, andre mennesker i sig, midt inde i legemet." Rudolf Steiner, 16. april 1906 '

Alle ansigter går gennem hans ansigts sorte mælketand. 

note til ... Orakelmaskinen

Martin skriver og beskriver her nænsomt Vulkanudbrud - en digtsamling ( i et usædvanligt udstyr) kreeret af Jesper Elving. En familiærtematisk sammenligning med Peter Adolphsens En million historier drages og sikkert berettiget i Elvings multiple farvør; men faktisk er den første nærmeste familiære sammenligning, jeg kom på, idet jeg fik værket så at sige i og ud af hånden, faktisk Johannes L. Madsens tombolamaskine med ispindedigte i - mener samlingen udkom under titlen Hvad ser diamanter (L. Madsen der NB! døde 28/6 2000 ...). Både TOMBOLAfiguren og ispindene findes tematiseret i Elvings værk, sådan kan tilfældet skikke sig. Men hey - forlaget 28/6 !!! HVAbA! (?)

Resedavej by night:

Your internet access is going to get suspended The Internet Service Provider Consorcium was made to protect the rights of softwareauthors, artists.We conduct regular wiretapping on our networks, to monitor criminal acts.We are aware of your illegal activities on the internet wich were originating fromYou can check the report of your activities in the past 6 month that we haveattached. We strongly advise you to stop your activities regarding the illegaldownloading of copyrighted material of your internet access will be suspended.Sincerely ICS Monitoring Team

... ikke bare tråde mange og svære at samle men deciderede alexanderhug i porten Janusporten hvor vi forkyndte forlæns og baglæns på alle tungemål.

Det hjemlige

I Glenn Christians digte hører blidhed og brutalitet lige så naturligt sammen som en fremmedartet klædedragt, du ikke kan smyge af dig, passer til lige dig - trods dit homo-xenofobe raseri. Det hjemlige er en drenge-feministisk debutsamling - skrevet som den er med det spinkle afsæt imod en overvægt af drift og vold. Det er så at sige: "Et stærkt lys, dog lavet fint til dine øjne".

Digtene fremstår mest originale, der hvor de ud fra en egen iboende formkraft stiller faktorene i en orden tilsagt dem af netop denne formkraft selv. Digtet frisættes dermed til i højere grad gennem sproget at udtrykke en plastisk-musikalsk besjælet opfattelse af verden og ikke mindst tingene i verden: "[...] plænen blævrende/ nyvasket foran foden på huset/ stirrende med vinduer." Og her to sider længere fremme: "[...] på sko/ ud i bedet hvor busken med lavendel/ ivrigt spytter blå ud gennem hegnet."

Det hjemlige kunne ellers godt lyde som en noget små-borgerlig titel for en digtsamling; og emne-kredsen holder sig da også med en vis rimelighed lige akkurat - eller med nød og næppe - indenfor et småborgerligt liv: Hustru-vold, voldsfantasier, kønstransformation og ægteskabskrise - set fra barnehøjde. Alt sammen noget, der iøvrigt med en vis ret kan siges at have sit erkendelsesmæssige udspring i 70'erne, det årti, hvor kernefamilien for alvor blev sat til debat.

Men hvad er det da, der gør, at Glenn Christians debutsamling alligevel ikke ER småborgerlig. Nok er værket på sin vis feministisk i sine udsagn, men der er tale om velformede strofer - digtene er på ingen måde løst snakkende. Digter-jeget, der (især i 2. afsnit) også optræder i 3. person, er en dreng med sans for dobbeltkønnethed: "Om aftenen, når husets kontur smelter ind i mørket/ og runder eftermiddagen af,/ tager jeg mors røde kjole, og catwalker i sandaler". At drengen laver denne identifikation kommer sig ikke akavet i forhold til, at moderen og det kvindelige igennem samlingen er fremstillet positivt, imens faderens rolle er minimeret til en punktvis strejfet ond, men derfor også, forstår man, i dét virkelige liv digtene peger tilbage på, altfor stor dominans.

Dog stikker ét af digtene i samlingen ud fra ovenfor skitserede synsvinkel. I dette digt fra samlingens side 11 identificerer jeget sig nemlig i helt ekstrem grad med alt det i faderfiguren, som samlingen ellers har fastfrosset og marginaliseret til en mørk stereotyp. Den gennemgribende æstetisering tillader tilsyneladende digter-jeget denne ellers farlige identifikation: "Snart ses du i spejlet fra knivens blad/ og gir straks modtagende efter for hvert hug/ jeg blødt lander i dig/ som en lille skuffe af træ, skubbet tilbage i skabet".

Det poetiske og det kvindelige står som ofre i Det hjemlige. Samlingen er inddelt i tre afsnit, hvor første afsnit er lyrisk, og de to følgende afsnit er prosalyriske. Det poetiske i første afsnit ofres og en underliggende erkendelse af offerets udsatte rolle - på linje med poesiens – fremmanes i de to følgende afsnit. Derved får samlingen ganske vist en bredere interesse, idet den almene identifikationsmulighed – i og med prosaens mere ligefremme udsigelser - bliver voksende med den fremskridende læsning. Således drages vi (læseren & skriften) mod det evigt moderlige, prosaisk blotlagt i blåtonede, næsten hæst raspede aflsutninger og lyrisk kimende begyndelser.

Dette spejles på genuin vis i omslagsillustrationens karakteristik af, hvad det hjemlige i grunden er. Det sort-hvide og sammensmeltede, bønnelignende motiv giver mig nemlig umiskendeligt indtryk af 6 X Eksponerede Kønsåbninger.

Som helhed fremstår samlingen løftet af sit småborgerlige univers - ikke blot i kraft af sine forskellige kunstgreb, men i højere grad i kraft af sit syn. Glenn Christian: Det hjemlige Edition After Hand 2008 isbn 978-87-87489-20-1 42 sider vejl. pris 98,00 kr.

Du træ som tog imod så mange slag jeg ser det nu jeg strækker dagen ud som et sejl henover vores lille bevægelige kreds.

Tusindfryd?

Daisyyear Gowanwound Stomach ulcer Bellysore.

2032

Præsidenten i amerikas forenede stater hedder, som det vel vil være alle bekendt, Will Smith. Han er fuldt på højde med nationens glansfulde frihedsidealer. Derfor har han bundet en overvejende del af verdens lande til en pagt, der handler om størst mulig frihed og øgede frihedsbeføjelser til værnerne af frihedsidealerne. Allerede meget tidligt i sin spæde vorden var præsidenten klar over sit storslåede kald. Det var før sin formidable skuespillerkarriere, at Will i en fristil i skolen skrev følgende fremragende pasus, som vidner om de enormt fremadskuende visioner, han er i besiddelse af:

John Super. Fordrukken, forhutlet og uanstændigt forhadt. Fra den person forudsættes at de styrker og operationer superhelte er meget forskellige steder at se. En flyver over byen f.eks, sagde, at hele gadebelægningen blev pulver, og, at hans land kvaser hele parcelhuskvarteret. De fleste mænds biler, så han og fem mennesker ændrer den invaliderende slaveri-tur orange, lang streg. Gem automatisk, hvad der er rigtigt; hvad følte fosteret ved tilbagegang i infrastruktur, affald, som vil være på fuld hastighed for et tog. Redningsaktionen fører til afsporingskatastrofen Giant, men Will, som de alle giver ægte, super kærlighed og beundring. John Super bør erkende, at Wills planer er store og i vinkel, samt død og ødelæggelse, der frivilligt fortjener fængsel. Og resten af samfundet, du ser, er Wills heltegerninger, og hans libido bør frigives øjeblikkeligt. Andre fordele af disse Wills super John Super trækker voldsomme udfalds stråler, som lyner mellem supermarkeder og andre traditionelle, ikke-X'er - yndigt.

På grund af den facilitet i maj sagde de at en masse ukvantificerede partikler på størrelse med fiskerisektoren kun har et begrænset antal i aktion på arabisk, fransk og flere internationale vejrrytmer.

Hænderne flyver som fugle imens husene fyldes med luft vablerne vrider sig løs af livslinjens vingerod bøjet henover aftensolen et punktum foldet ind i ganske sagte bøn imens hænderne flyver som fugle imens hænderne flyver som fugle med nonnernes tavse trøst og drinksene løber over i sammenknebne bryn afbryder myremulmet barnepigens muskel imens hænderne flyver som fugle imens hænderne flyver som fugle og dukkerne udlodder lunger til et nulstillet sort humør dybe skæbnekløfter lader orme gennemse kisten for en lodret knogles debut imens hænderne flyver som fugle imens hænderne flyver som fugle

13!

Alting begynder med 13 i dag begynder dagen og tillykke til Vagn Steen med det sommerfugle runde. ---

En sort tavle og kun fingrene tilbage at skrive med.

En sort tavle og kun fingrene tilbage at skrive med.

I dag står træerne foldet af mørke tavse som min broders stemme slukket med klode knap moralen er motorcyklens hjul som 33' sømandsvise kastanjen har selvsagt flere nuancer end næve og pande mod mur du kunne f.eks godt have talt med et træ med dit jeg nu tæller træerne de dødes sprækker og tiden hvormed alt går i ring.

Træernes kroner almægtige og uudgrundelige pragtgjorte med varselsløv tårerfloder langs randen af bøn tårerfloder langs randen af skrig samme klynge træer mørkt knyttede som næver med flager af hud løst hængslet til aftenruget brise træernes kroner åbnet i uvis smerte ved at træde i sortklæbende skygge med fantombroderen svulmet op i samme ben jeg sætter af med.