... ikke bare tråde mange og svære at samle men deciderede alexanderhug i porten Janusporten hvor vi forkyndte forlæns og baglæns på alle tungemål.

Det hjemlige

I Glenn Christians digte hører blidhed og brutalitet lige så naturligt sammen som en fremmedartet klædedragt, du ikke kan smyge af dig, passer til lige dig - trods dit homo-xenofobe raseri. Det hjemlige er en drenge-feministisk debutsamling - skrevet som den er med det spinkle afsæt imod en overvægt af drift og vold. Det er så at sige: "Et stærkt lys, dog lavet fint til dine øjne".

Digtene fremstår mest originale, der hvor de ud fra en egen iboende formkraft stiller faktorene i en orden tilsagt dem af netop denne formkraft selv. Digtet frisættes dermed til i højere grad gennem sproget at udtrykke en plastisk-musikalsk besjælet opfattelse af verden og ikke mindst tingene i verden: "[...] plænen blævrende/ nyvasket foran foden på huset/ stirrende med vinduer." Og her to sider længere fremme: "[...] på sko/ ud i bedet hvor busken med lavendel/ ivrigt spytter blå ud gennem hegnet."

Det hjemlige kunne ellers godt lyde som en noget små-borgerlig titel for en digtsamling; og emne-kredsen holder sig da også med en vis rimelighed lige akkurat - eller med nød og næppe - indenfor et småborgerligt liv: Hustru-vold, voldsfantasier, kønstransformation og ægteskabskrise - set fra barnehøjde. Alt sammen noget, der iøvrigt med en vis ret kan siges at have sit erkendelsesmæssige udspring i 70'erne, det årti, hvor kernefamilien for alvor blev sat til debat.

Men hvad er det da, der gør, at Glenn Christians debutsamling alligevel ikke ER småborgerlig. Nok er værket på sin vis feministisk i sine udsagn, men der er tale om velformede strofer - digtene er på ingen måde løst snakkende. Digter-jeget, der (især i 2. afsnit) også optræder i 3. person, er en dreng med sans for dobbeltkønnethed: "Om aftenen, når husets kontur smelter ind i mørket/ og runder eftermiddagen af,/ tager jeg mors røde kjole, og catwalker i sandaler". At drengen laver denne identifikation kommer sig ikke akavet i forhold til, at moderen og det kvindelige igennem samlingen er fremstillet positivt, imens faderens rolle er minimeret til en punktvis strejfet ond, men derfor også, forstår man, i dét virkelige liv digtene peger tilbage på, altfor stor dominans.

Dog stikker ét af digtene i samlingen ud fra ovenfor skitserede synsvinkel. I dette digt fra samlingens side 11 identificerer jeget sig nemlig i helt ekstrem grad med alt det i faderfiguren, som samlingen ellers har fastfrosset og marginaliseret til en mørk stereotyp. Den gennemgribende æstetisering tillader tilsyneladende digter-jeget denne ellers farlige identifikation: "Snart ses du i spejlet fra knivens blad/ og gir straks modtagende efter for hvert hug/ jeg blødt lander i dig/ som en lille skuffe af træ, skubbet tilbage i skabet".

Det poetiske og det kvindelige står som ofre i Det hjemlige. Samlingen er inddelt i tre afsnit, hvor første afsnit er lyrisk, og de to følgende afsnit er prosalyriske. Det poetiske i første afsnit ofres og en underliggende erkendelse af offerets udsatte rolle - på linje med poesiens – fremmanes i de to følgende afsnit. Derved får samlingen ganske vist en bredere interesse, idet den almene identifikationsmulighed – i og med prosaens mere ligefremme udsigelser - bliver voksende med den fremskridende læsning. Således drages vi (læseren & skriften) mod det evigt moderlige, prosaisk blotlagt i blåtonede, næsten hæst raspede aflsutninger og lyrisk kimende begyndelser.

Dette spejles på genuin vis i omslagsillustrationens karakteristik af, hvad det hjemlige i grunden er. Det sort-hvide og sammensmeltede, bønnelignende motiv giver mig nemlig umiskendeligt indtryk af 6 X Eksponerede Kønsåbninger.

Som helhed fremstår samlingen løftet af sit småborgerlige univers - ikke blot i kraft af sine forskellige kunstgreb, men i højere grad i kraft af sit syn. Glenn Christian: Det hjemlige Edition After Hand 2008 isbn 978-87-87489-20-1 42 sider vejl. pris 98,00 kr.

Du træ som tog imod så mange slag jeg ser det nu jeg strækker dagen ud som et sejl henover vores lille bevægelige kreds.

Tusindfryd?

Daisyyear Gowanwound Stomach ulcer Bellysore.

2032

Præsidenten i amerikas forenede stater hedder, som det vel vil være alle bekendt, Will Smith. Han er fuldt på højde med nationens glansfulde frihedsidealer. Derfor har han bundet en overvejende del af verdens lande til en pagt, der handler om størst mulig frihed og øgede frihedsbeføjelser til værnerne af frihedsidealerne. Allerede meget tidligt i sin spæde vorden var præsidenten klar over sit storslåede kald. Det var før sin formidable skuespillerkarriere, at Will i en fristil i skolen skrev følgende fremragende pasus, som vidner om de enormt fremadskuende visioner, han er i besiddelse af:

John Super. Fordrukken, forhutlet og uanstændigt forhadt. Fra den person forudsættes at de styrker og operationer superhelte er meget forskellige steder at se. En flyver over byen f.eks, sagde, at hele gadebelægningen blev pulver, og, at hans land kvaser hele parcelhuskvarteret. De fleste mænds biler, så han og fem mennesker ændrer den invaliderende slaveri-tur orange, lang streg. Gem automatisk, hvad der er rigtigt; hvad følte fosteret ved tilbagegang i infrastruktur, affald, som vil være på fuld hastighed for et tog. Redningsaktionen fører til afsporingskatastrofen Giant, men Will, som de alle giver ægte, super kærlighed og beundring. John Super bør erkende, at Wills planer er store og i vinkel, samt død og ødelæggelse, der frivilligt fortjener fængsel. Og resten af samfundet, du ser, er Wills heltegerninger, og hans libido bør frigives øjeblikkeligt. Andre fordele af disse Wills super John Super trækker voldsomme udfalds stråler, som lyner mellem supermarkeder og andre traditionelle, ikke-X'er - yndigt.

På grund af den facilitet i maj sagde de at en masse ukvantificerede partikler på størrelse med fiskerisektoren kun har et begrænset antal i aktion på arabisk, fransk og flere internationale vejrrytmer.

Hænderne flyver som fugle imens husene fyldes med luft vablerne vrider sig løs af livslinjens vingerod bøjet henover aftensolen et punktum foldet ind i ganske sagte bøn imens hænderne flyver som fugle imens hænderne flyver som fugle med nonnernes tavse trøst og drinksene løber over i sammenknebne bryn afbryder myremulmet barnepigens muskel imens hænderne flyver som fugle imens hænderne flyver som fugle og dukkerne udlodder lunger til et nulstillet sort humør dybe skæbnekløfter lader orme gennemse kisten for en lodret knogles debut imens hænderne flyver som fugle imens hænderne flyver som fugle

13!

Alting begynder med 13 i dag begynder dagen og tillykke til Vagn Steen med det sommerfugle runde. ---

En sort tavle og kun fingrene tilbage at skrive med.

En sort tavle og kun fingrene tilbage at skrive med.

I dag står træerne foldet af mørke tavse som min broders stemme slukket med klode knap moralen er motorcyklens hjul som 33' sømandsvise kastanjen har selvsagt flere nuancer end næve og pande mod mur du kunne f.eks godt have talt med et træ med dit jeg nu tæller træerne de dødes sprækker og tiden hvormed alt går i ring.

Træernes kroner almægtige og uudgrundelige pragtgjorte med varselsløv tårerfloder langs randen af bøn tårerfloder langs randen af skrig samme klynge træer mørkt knyttede som næver med flager af hud løst hængslet til aftenruget brise træernes kroner åbnet i uvis smerte ved at træde i sortklæbende skygge med fantombroderen svulmet op i samme ben jeg sætter af med.

Tiden er trækroners mørke lys som lyser og lyser spøgelsesgrønt. '

London hvorfor lod du det ske at lade mit kamera lande på så simpelt et grundlag og alle dine blomster i for snævre kanaler uden dufte; mit russiske apparatur på højde med Leika åh London finmekanik ude af drift Killburn & Kings Cross sorte af glemsel knivene flænser lukkemekanismen og blyvand står i din venindes knips.

Men mine billeder Athen mine billeder får jeg nok kun tilbage som erindring.

En dag får jeg mit kamera tilbage Athen.

"Danskerne har krav på at vide, hvem der skal tage ansvar og føle omsorg for de svageste ældre og handicappede, når det er markedskræfterne, der skal råde. Danskerne har krav på at vide, hvem der skal tage ansvar for de utilpassede børn og unge, de fagligt svage og de forældreløse børn, når det alene bliver supermarkedsfilosofien, der skal råde. Danskerne har krav på at vide, hvem der skal forebygge fedme og livsstilssygdomme, når McDonald's ejer børnehaven og Coca Cola skolen. Danskerne har krav på at vide, hvem der skal sikre retssamfundet, når det er Hell's Angels eller Riskjær Pedersen, der står for det kriminalpræventive arbejde og ejer fængslerne. Sidst men ikke mindst har danskerne krav på at vide, hvad der bliver af demokratiet, når fællesskabet og samfundet erstattes af markedet, hvor penge tæller mere end argumenter og holdninger." Uddrag af læserbrev fra Rasmus Prehn bragt i Midtjyllands Avis mandag 23. juni 2008 - under overskriften En sælgers død.

* Kampen mod kynismen er ikke en kamp mod nogen men en kamp med noget. *

* Jeg tror fuglene aner en hel del om den politiske situation de imiterer. *

* r (ligner en pistol, der skyder nedad) og kloden sejler som en urskive. *

* Jeg arbejder i Danmark 46 gummiark i æske: *

* Ikke alene ordet schwäbisch men i lige så høj grad mine fingre gennem dit hår. *

* Ja, hvad ér det, som står på tre ben på en grøn græsmark, og er sort og hvidt. *

* Ved du noget om Sternotherus minor minor hører jeg gerne fra dig. *

Unægteligt

"De to grundpiller er skattestop og bremsen på væksten i den offentlige sektor. Hvis stat, amter og kommuner ikke får flere penge, men økonomien fortsat vokser, vil den private sektor løbe fra den offentlige sektor. Det tager tid, før effekten slår igennem. Men efter ti år vil den offentlige sektor kun være øget med 5 %. Mens den private er blevet 20% større. Så opstår et nyt Danmark" C.H. Frederiksen, Børsen april 2004

* Med jeres helt indestængte bisværmersprog blev I en del af det at være inde i glasset en nøjagtig beskrivelse af personen undsagt når drøm og virkelighed er identiske breder uhyggen sig en grapefrugt er ikke længere en grapefrugt et tårn ikke et tårn en tåre ikke en tåre men ikke men. *

Please Police Laundry

' The Portuguese police should be investigated thoroughly by the European Court of Human Rights. '

En lille bitte fugl der tager et myrebad

Kat & mus

*

* Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. *

Barndom

* Treentoni RØNTgensyn. `*´

* Gør marguritten kilometerstenen feminin *

To børnehaver for én børnehaves pris; tja det var sloganet i 2001. D.å. er det åbenbart to gode sager for én dårlig.

Cervarix

Politikere i Danmark er i stigende grad blevet en del af markedsmekanismen. Det gælder våbenindustri, medicinalfirmaer, landbrugsindustri etc. Det er i høj grad et problem i forhold til et såkaldt demokratisk samfund. I øjeblikket debatteres indførelsen af endnu en ny vaccine; denne gang handler det om en vaccine til piger imellem 12 og 15 år. Vaccinen ønskes indgivet imod én infektionstype, som der findes mere end 100 af, hvoraf mindst 12 anses for værende kræftfremkaldende. Vaccinen er altså ingen garanti for noget som helst, og nyttevirkningen er tvivlsom; hvorimod skadevirkningen eller bivirkningen, som det mildere kaldes, kan gå fra kramper over spontan abort til nældefeber, mavesmerter, lammelser og dødsfald; alt afhængig af hvilken type vaccine, der anvendes. Det demokratiske underskud kommer især også ind i billedet, dér hvor en sådan vaccine skal debatteres i folketinget; spørgsmål stillet af en folketingspolitiker desangående vil typisk skulle besvares via Sundhedsstyrelsen, men de baserer netop deres svar på Lægemiddelstyrelsen, der igen baserer deres viden på de rapporter medicinalfirmaerne selv udarbejder. Martin Geertsen

, der som bekendt ikke slog Ritt ved seneste kommunalvalg, er én af de personer, der driver lobbyvirksomhed for medicinalindustrien. Han har således gentagne gange rettet henvendelse til sunhedsminister Jakob Axel Nielsen for at fortælle om vaccinen Cervarix' fortræffeligheder. Der er nemlig mange penge at hente for medicinalindustrien i vacciner, der gøres obligatoriske. Og lægerne er som flest ihærdige til at overbevise deres klienter om den alt overvejende nødvendighed i at blive vaccineret for både det ene og det andet. Sygdomme, der i min barndom var ganske almindelige, og ikke blev regnet for andet end harmløse, er nu, som følge af betoning af statestik (og udsigten til mindre sygefravær for industrien), at betragte som alvorligt livstruende sygdomme. Når talen falder på livmoderhalskræft er det naturligvis også rigtignok en livstruende sygdom. Men det er en illusion, at netop den nævnte vaccine skulle kunne hindre forekomsten; det ville være langt mere givtigt, om sundhedsmyndighederne satte fokus på obligatorisk brug af kondom og præventive undersøgelser.

::::

' "[...] men hvis jeg kunne ville jeg gerne melde mig ind i Mette Frederiksen." '

Oplæsning 12. april 2008 kl. 20:30 Karin Toft Nicolaj Stochholm Rasmus Graff Morten Søkilde Andys Bar Gothersgade 33 1123 København K.

* "Hi Hi det kilder i mit hår, for jeg har vasket det med kildevand hi hi." Cia Solrun 3 år

Hjortefod

* Er du arbejdsfri, og har måske fået ansættelse et sted, hvor du skal starte om 14 dage? Så vil det nok være en god idé at sende kopi af alle dine lovpligtige ansøgninger til bureaukratiets arne = Beskæftigelsesministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ved Stranden 8, 1061 København K. Husk at adresser specielt til Claus Hjort Frederiksen. Du kan gøre det enten ved regulær post, hvilket jeg anser for bedst, da det nu engang er bedst at stå med lorten i hjortens egen hånd; men har du ikke lige et frimærke ved hånden kan du jo også sende pr. e-mail, send til: chf@bm.dk - så er du en god lovlydig borger, der gør mere end sin pligt, ikke sandt. & Beskæftigelsesministeriet må naturligvis give dig et regulært svar, så fremt det er påkrævet, eller som minimum sende en kvittering for modtagelsen, så du kan vide at din dokumentation vitterligt er nået frem til rette vedkommende. Hvis du sender kopi af dine 4 ugentlige ansøgninger, bliver det 8 i alt; og hvis der sidder andre i en situation noget lignende din, så kan det nok blive til rigtig mange henvendelser. Beskæftigelsesministeriet skulle jo gerne have den korrekte up-to-date dokumentation for at du og alle andre lige til det sidste vitterligt søger med lys og lygte efter det I allerede har fået. Så bliver der også brug for flere hænder i Beskæftigelsesministeriet, hvorved der kan lægges flere administrative kontrolforanstaltninger over på fagforeningerne, for hvor er de medlemmer henne, ja, hvor er de henne, når nu Beskæftigelsesministeriet har brug for flere afrevne hænder der henne. Og så kan vi vel også snart få nedlagt fagforeningerne, ligesom kommunerne, der jo heller ikke magter opgaverne; se bare hvor tosset de har administreret kommunalreformen, og hvor lidt de kan finde ud af at forblive indenfor spændetrøjen. Det er tid, hvor alle foranstaltninger må sættes ind på dette ene endgyldige mål - tidligere kaldet MINIMALSTATEN - men her blot benævnt Reformgevinst. *

kofoden

"Vi ser med stor alvor på sagen i DSU, og vi har håndteret sagen meget seriøst" [...] " Jeppe Kofod har sat sine ben på et DSU-kursus for sidste gang". Jacob Bjerregaard citeret i Nyhedsavisen 26. marts 2008. Lyder lidt som om formanden for DSU ønsker græsgangene på egne hænder, at det mere handler om, at han personligt bliver forurettet over DSU-spidserne ikke selv har monopol på "kødmarkedet"? Forurettelsen kommer jo alene i stand i kraft af DSU-formanden. NB! Paragraf 223, stk. 2 synes i denne og mange andre forbindelser yderst problematisk. Ligesom det også kan være problematisk at indlede et forhold til et menneske der aldersmæssigt er så tæt på barnealderen. Men hvem forfører egentlig hvem. & hvad er 19 år for to der virkelig elsker hinanden. Tænker man imidlertid partitaktisk og fremtidssikret, så kunne sagen naturligvis skade partiet i langt højere grad, om den pt. femten år unge pige eller hendes forældre på et senere fremskredet tidspunkt offentligt påtager sig en offerrolle, de pt. kun i kraft af DSU-formandens initiativ indirekte er påberåbt. Det ovenstående citerede tyder, for mig, imidlertid på, at det ikke alene kan dreje sig om partitaktik, og måske mere drejer sig om fremtidssikring i en helt anden og mere lokalfestlig betydning.

' The picture slipped away from the pillow only the I is the keyhole to the keyhole eye. '

* Du lægger stenen mod din hud hører hunden kalde Den store hånd i solens stråler mørkeblå som vand Tæt mod huden i en sten fortids brud som var det nu De bedste billeder er altid Og stenene lyser som blinkende kors en stjernehær som søjler gennem altet. *

* Mennesket er Guds alfabeta. *

* Tal skrevet med store bogstaver under en udbrændt bil. *

' Aggressionskuglen ruler henover religionsørkenen kommer der mon til at spire religiøsitet op i dens kølvand. '

' Han glider op til mikrofonen som fisk formet af glasstykker der når deres størkningspunkt og snapper efter luft. '

' Jeg lå under det blå hjulnav som blev ved med at dreje vognen flyttede sig en anelse og donkraften faldt sådan var jeg indstøbt som insekter i rav og vidste at kun min fantasi kunne ændre det faktum at min hals ville blive gravplads for hoved og krop det sted hvorfra jeg kunne udsige hvad jeg ville blive og hvad jeg ikke længere var. '

Mine øjne sidder her alt andet er noget jeg har set.

Sådan opnås de mest nøjagtige resultater:

"Apparatet skal holdes vandret i forhold til jordoverfladen og ikke i vinkelstillingen er dinglende fra tøjet. De faktorer, der kan medføre unøjagtig skridttælling, omfatter slæbende gang, brug af sandaler og gang i uens tempo. Husk, at holde etuiet lukket, når det ikke er i brug." Maxfit Silver, Made in China

kommentarkommentar

Mette Moestrup havde d. 6. marts d.å. en kommentar i Information indeholdende oplysninger om bl.a. Forfatterskolens forestående studietur til Grønland, afrejse 24. april. Moestrup skriver endvidere for helt egen regning: "Jeg tror på muligheden af at arbejde selvkritisk med sit blik på den såkaldte 'anden' - uden at blive så berøringsangst, at man tier. ("I believe a writer is responsible even for what he does not write", som Edmund Jabès siger)." Men forunderligt nok er det også samme Jabès, der skriver, at 'alle bogstaver danner fraværet./Således er Gud barn af Sit Navn.' Hvilket jeg straks, da jeg læste det, fik lyst til at lave om til: Alle bogstaver danner mennesket. Således er mennesket barn af Gud. Moestrup afslutter sin kommentar med at skrive: "Hvad eleverne på Forfatterskolen og de unge, grønlandske forfattere får ud [af] besøget i Nuuk, ja, det hverken kan eller vil jeg som lærer forsøge at kontrollere eller spå om. Det må fremtiden vise." Til dette udsagn kunne passende stå endnu et citat fra Jabés, nemlig: "I try to keep that material as long as possible in a state of chaos at the book's very threshold, so that the reader too may witness the birth of the work." I hvert fald må det vel ligge i sagens natur, at fortsættelse følger, således at Informations læsere får indblik i, hvordan Grønland ('s forfattere) ser på Forfatterskolen ('s elever+lærer) - og omvendt.

' I dag ville min far være blevet 75, om ikke Rand- ers og dens regnskovslianer. Eller blåt nylon tov og et ur stillet tilbage og lagt ned i skuffen med møtrikker. Sådan gik 33 år, og nu vræler du igen. '

Hun kan se de andres jeg; der er fire i alt. Hun tegner dem på et stykke papir. Jeg er muligvis det højre bagben eller også er jeg cirklen med regnbuen indeni. Hun drømmer sig ind i alle fire lemmer og bevæger sig hurtigere end en sky under storm. Måske er hun også i stand til at se sig selv helt abstrakt; så er hun en klode jeg aldrig skulle betræde. Hvordan kan jeg være far til så præcist et planetsystem.

TILTER

De som er lige og bare søkeder sig i den gamle bidekøter har vi pluskæbede høj pik ærmets vid spiller en skede spiler en skede en fjerplet er svær til jords og sådan går kjortlen ilde i murafdelingsbræk det er fra æsken en af de ældste letter sine banklån der er ingen mulegaranti de bærer alene tryneeffekten med afgang til Iran med mulmet gør hylden sig med dun med dun gav de mig et fint skrig ifølge aftale er bryg ligklæde kætteren bærer stigen ud i blæst med ild i sin tak anklerne æder F1 jeg oversætter næsten rust til tåge det er én familie i gammel tegnegæld Hamlet tog en hel svelle og svingede den din alder trækker i nogen i rækken til himmels der var arp på hikket ord vil en gletscher tegl kan falde til baghoved isner.

Tillykke til Naja Marie Aidt med litteraturprisen fra Nordisk Råd; den har hun og hendes Bavian vel fortjent. Det siger jeg, selvom jeg kun har stiftet bekendstskab med en enkelt af samlingens noveller. Oplæst af originalen. På Metrobar og hvornår var det nu det var. Mit motto som læser af digtsamlinger er er der bare ét digt, der går lige ind og siger mig noget eller sætter noget i mig på fjernsyn/nærsyn blikstille bum, så er det hele samlingen værd; har aldrig tænkt over om det samme gælder for novellesamlinger, så det gør det så måske ikke; til gengæld har jeg bare ved nævnte oplæsningsseance fået indtryk af en novellist med godt greb om sit stof og virkemidler og humor og fart og hatten af og alt.

Jamen det er jo slet ikke et debatprogram

For nogle dage siden, da jeg var ved at lave aftensmad, blev der på Danmarks Radio Program Et transmitteret et program, hvor en venstreminister og den ultraliberale Jalving var sat i stævne. Sidstnævnte kritiserede i stærkt indignerede vendinger regeringen for handlingslammelse i forhold til de mange aktuelle brandstiftelser rundt i en lang række byer. Venstreministeren kom nu i den situation, at han måtte stå som garant for en social og demokratisk proces; handlingslammelsen, som Jalving havde benævnt det, var i ministerens optik altså netop ikke en -lammelse men en -besindelse ... på det at vi lever i et demokratisk samfund. Nu er det påfaldende, at i et såkaldt debatprogram, hvor emnet synes at blive demokrati, der er det en ultraliberalist, der skal være opposition til en minister fra et parti, der som udgangspunkt også er liberalt. Det er derhen demokratiet er kommet. Nogen egentlig opposition eksisterer således ikke. Du kan få kage eller du kan få meget mere kage. Noget der også virker påfaldende er, at alle eksperter, kommentatorer og politikere i den aktuelle sag taler om brandstifterne som enten arbejdsløse, rodløse, ressourcesvage, dårligt integrerede, at de keder sig, er ramt af en islamisk opvækst, at de mangler opdragelse eller det hele på én gang. Nu vil det imidlertid være interessant om der kunne komme en helt konkret statistik på om det vitterligt forholder sig sådan. Det kan være nærliggende at tro, at det forholder sig sådan. Men tro og fordom hører jo egentlig ikke hjemme i eksperters baggrundsanalyser. De eneste udtalelser fra de unge selv, som jeg er bekendt med, er at det ikke overvejende drejer sig om arbejdsløse eller ressourcesvage personer. Og at det er den stigende politikontrol og ditto brutalitet - med f.eks. afklædning på åben gade, der har sat sindene i kog. Forhold der da heller ikke hører hjemme i et demokratisk samfund. Hvorfor følgende paradoks fremstår: Unge mennesker antageligt opvokset med islam (som ikke i/af vor tid er kendt for et udbredt demokrati-begreb) gør oprør mod tiltag, der er en forringelse af basale demokratiske rettigheder. Men denne begrænsning i frihedsrettighederne er netop af justitsministeren sat i værk på baggrund af den seneste tids medieomtale af nogle meningsløse knivstikkerier, omend, det skal siges, at der går forlydender om, at politiet allerede sidste år i forbindelse med rydningen af Jagtvej 69 flåede bukserne af en ung mand, der befandt sig i området. Statistisk set er der vel næppe tale om en kvantetativ øgning af volden i bybilledet. Men den nyvundne ret til ransagning af personer på åben gade kan meget vel, når ransagningen som nu kan gå helt uden om en dommers kendelse, blive opfattet som chikane, især når den udøves af betjente, der i den daglige jargon benævner de omtalte unge mennesker som fejlfarver eller aber. En borgerkrig kan have mange årsager, og dette er én af dem.

knippelsuppe i bukserne

Jeg husker en tid, hvor man, hvis man uberettiget blev kropsvisiteret på åben gade fik en undskyldning med samt en økonomisk kompensation for den uberettigede tort. Den gang var der ikke noget med at hive underbukserne af folk; hvad sker der lige for politiet; og hvem har givet lovhjelm til den type ransagning på åben gade?

gæller gælder uri geller

» ... at tegne Muhammed med en bombe i turbanen har jo ikke et klap med saglig religionskritik at gøre« »Dæmoniseringen er med til at vanskeliggøre mindretallenes forståelse for vort samfund og øger tværtimod de pågældendes følelse af at være marginaliseret. Og det er dødsensfarligt.« Birthe Rønn Hornbech - for to år siden

Shore overflowed

' ' ' We crawl indside her eye which is a tower in the middle of the lake. ' Through her connection with those beings the human being go through alphabetic worlds. '

Taldrøm

* 5 er en gammel mand der omfavner 2 2 er en pige. 5 og 2 omfavner hinanden 5 og 2 befinder sig på et gennemsigtigt materiale. Når materialet vendes står 2 og 5 der stadig men de er ikke blevet spejlvendte. Sommetider ser det ud til at 5 er ved at forvandle sig til 8. Men det er ikke helt sikkert. Når 2 og 5 og 5 og 2 omfavner hinanden er der bryllupsblomster i luften. 2 og 5 er 7. *

Mandaladadadate

' The face is one occultic step the fluorescent light another I left a bit of me when I went away but the piece I took along is the piece your daughter later on will be missing in her heart. '

' Søvnen har trævlet ordene ud af min mund ord som kastanjebarn og flaske og nu vender de sig uroligt i digtet og vil ikke rigtig falde til ro. '

' lille figenbarn de frække drenge skyder patter. '

: nervesystem så spinkelt det knapt kan bære dette bjerg af ord. :

Glitrende støv danser i Blekingegade

Offeret synes at være et gennemgående træk ved de 3-4 bøger af Peter Øvig Knudsen, jeg til dato har læst: Efter drabet - Beretninger om modstandskampens likvideringer, Birkedal - En torturbøddel og hans kvinder, Blekingegadebanden - Den danske celle og Blekingegadebanden - Den hårde kerne. Men det var først et læserbrev i Information d. 28. december d.å., der gjorde dét klart for mig, som jeg ikke fuldt havde erkendt i min irritation over synsvinklen i Birkedal - En torturbøddel og hans kvinder. Jeg havde været irriteret over bogens ensidige fokusering på et gennemgående seksueltorienteret aspekt. Læserbrevet i Information gjorde mig opmærksom på, at Øvig Knudsen ved at lade psykiateren, der skulle have med Birkedal at gøre op til dødsdommens eksekvering, fremstå med en fokusering på en stigende besættelse af netop den seksuelt betonede pervertion, jo dermed også beskriver det ondes næsten ubeskrivelig magt ud af et nærmest uforklarligt kraftfelt.

Blekingegadebande-bøgerne har, udover de ofre man kan læse om i bøgerne, også forfatteren og læseren som sine ofre. Det er med andre ord et tungt og omfangsrigt stof Øvig Knudsen løfter ind i en nogenlunde almen tilgængelig form. Ja det er knaldspændende samtidsorientering!

Montana-prisens udvælgelsespanel har dermed ikke gjort det let for sig selv, når de vælger at stille sådan en faglitterær sværvægter, som dokumentargenren er, op ved siden af den lyriske genre, som nu t. eks. Glitrende støv danser af Palle Sigsgaard. For hvad vejer den sidstnævnte, om man skal veje den efter samme mål som førstnævnte? Uanset hvem af disse, der får prisen, vil det være uretfærdigt. Eneste løsning er derfor, at begge får prisen, og at forfatterne altså derfor deles om grunkerne. Det synes meget modigt at bryde tidligere tiders praksis. Men på hver sin der til regnede vægt må bøgerne vejes. På hver andres vægt mister de nemlig deres egentlige betydning.

PS. 15. december d.å. har Peter Stein Larsen i.ø. en anmeldelse af Glitrende støv danser i Kr. Dagblad. Jeg vil gerne anholde dén anmeldelse. Det er især sætningen - angående det tolv sider lange digt, der begynder "Hun kan være sikker ..." (side 20); Peter Stein skriver: "Det hele skal vist nok vise en social indignation, ..."; at Stein her indoptager den udtalte tvivl digtet giver udtryk for, vil jeg ingenlunde forlede mig til at tro. Det virker ikke til at digtet bliver læst i samlingens helhed. Stein Larsen lægger en diakron læsning ned over samlingen og tager slet ikke notits af alle vink i forudgående digte, der alle intenst peger på psykiske og ikke eksplecit sociale forhold og tilstande. Bevares - der kan læses en social indignation ud af det anmeldte digt, men jeg mener bare ikke, det er det, som er digtet eller digterens hovedærinde.

De forudgående digte ikke bare handler om at være identisk med det andet/den anden, digtene kredser vedholdende om lige netop dét. Derfor bliver den kvinde eller den kvindes tilstand Sigsgaard over tolv sider gennem forskellige udsagn og påstande skildrer ligeså meget en skildring af en proces, der hører et alment sjæleliv til. Terrænet synes således af mindre diakron end jungiansk beskaffenhed. Og Peter Stein Larsens læsning forekommer under alle omstændigheder uden indføling i digtsamlingens hele. Det er ikke en anmeldelse jeg finder yder Sigsgaards debut den retfærdighed den fortjener. Jeg ved ikke hvor mange darlings, det har krævet digteren at dræbe henmod færdiggørelsen af Glitrende støv danser. Men det er den bedste digtsamling, jeg længe har læst.

'

' Gennemlyst er perlemor din tjørnekrone. '

*

"Men jeg, Josef, gik omkring og gik dog ikke omkring. Og jeg så op mod himmelhvælvet og så det stå stille, og jeg så op i luften og så den (var lammet) af forundring, og jeg så himlens fugle, der ikke bevægede sig. Og jeg så på jorden og så et sulekar dér og arbejdere lejret derved. Deres hænder var i karret. Men de, der tyggede, tyggede ikke, og de, der tog noget op, tog ikke noget op, og de, der førte noget til deres mund, førte ikke noget til munden. Men alles ansigter så op. Og jeg så får blive drevet af sted, og fårene blev stående. Og hyrden løftede sin hånd for at slå dem, men hans hånd forblev løftet. Og jeg så flodens strøm, og jeg så geder med deres munde hvilende på vandet, og de drak ikke. Da gik alt pludseligt i gang igen."

*

fra Jakobs Forevangelium

*

her citeret fra KRISTI FØDSEL - TEKSTER OG TOLKNINGER ÅR TOTUSIND ved Ole Davidsen, Hovedland 2000.

NAVNEROD

* Sommerfugl Hjem Hund Kat Dåse Kanin Åben (trefarvet, men det kan I ikke se her) Sko Mus Rotte Regnorm Gulerod Blæksprutte Hval. (På en bestemt frekvens synger de mig i søvn) *

** To pindsvin kysser dine bryster er kastanjens indre. **

3D

''' Dine japanske skrifttegn mod min bløde hovedbund hårene vokser med støvet. '''

~ Grønland fylder meget især når man én gang har været der. ~

++++ Karl Heinz Stockhausen * 22. august 1928 - † 5. december 2007 +++++

... Regeringens jurister er regeringens. ...

Klimakterieministeren taler ud

HVAD SKAL DU BRUGE DIT NYE KLIMAKTERIEMINISTERIUM TIL? Det er verdens første klimakterieministerium, og klimakteriet er virkeligt en af min generations allerstørste udfordringer. Klimakteriespørgsmål er ikke kun et spørgsmål. Alt det om klimakteriet det skal der stadig tales og tænkes om, vi skal have kræfter til det internationale klimakteriediplomati, tænk blot på klimakteriekonferencen, hvor vi vinker til gæsterne fra verdens mange lande. De udenlandske klimakterieprojekter er ganske vist flyttet, men vi kommer jo stadig til at råde over klimakteriepuljen, som oprettes næste år. Den tæller så godt nok med i den danske u-landsbistand. I ulandene mærker de jo også klimakterieforandringerne, og den konteres derfor altså så ikke helt eksakt hos os. Men vi skal nok få vores klimakterieaftale med alle klimakteriefolkene alligevel. Det håber vi da på. Og klimakteriepanelet mener da også vi skal undgå de mest alvorlige klimakterieforandringer. Vi forventer at kunne holde klimakteriet indenfor en ganske svag vækst. Helt undgå det kan vi nok ikke. MEN HVAD MED BJØRN LOMBORG? Ikke et ord om klimakteriet. MEN VIL I FORTSAT STØTTE BJØRN LOMBORG? Jamen, altså - som jeg siger: ikke et ord om klimakteriet. MEN KLIMAKTERIEPANELET SIGER AT NU HASTER DET Det er fjerde gang klimakteriepanelet udtaler sig sådan . Og det har jeg så lyttet til. Men jeg er jo ikke klimakterieforsker eller minister for den gren, der hedder regulær forskning, så det vil jeg slet ikke blande mig i; vi lever jo ikke i et statsdiktatur, vel. Det største problem på klimakterieområdet er, at der handles for lidt. De berørte parter er jo nærmest gået i stå. Og det er jo der, jeg mener, CO2 pillen kommer ind i billedet. Klimakterie- og Energiministeriet orienterer sig så sandelig mod det internationale, vi tager i høj grad højde for det trussebilled, panelet maler op omkring klimakteriet. Men hvis vi vil reducere udslippet af drivhusgasser er det naturligvis et dilemma i forhold til at få mere gang i klimakteriet, det er det vi vil have klarlagt ved det kommende topmøde. Det er ikke nogen nem balancegang, det har jeg aldrig sagt. ...

TRAFIGALT

Nu om dage er det som tidligere god skik at have en infrastruktur, og jo før de forenede vejbump laver børn på vwok-firmaets møre bagdel er der en vej som følger formlen: Dyt før din nabo drejer tændingsnøglen, bonus-løftet løb i forvejen, og en nogenlunde udrustet kistevogn er for begyndere kun en formsag, idet hvert andet barn befinder sig i vingfang henholdsvis handskerum. Nylonstrømper behøver infrastruktur. Infrastrukturen er selve findelønnen; og når vi har vundet første slag spiller vi volley. Når nu hvér fuldtændte sky driver løber børnene tværs over gaden; ja, nu åbner vi æbleskiverne for fuld gaspedal; de piv-åbne hoveddøre er mærkesagen vi øver. Nu er 45 velfornøjede bønner, som vi ikke tilstod et eneste fornyet banelegeme, begyndt at avle ekstra infrastruktur - til vores fulde tilfredshed. Og når endefulden begynder at indfinde sig, og børnene er renskurede ved neglerod og hyldemeter, så grynter vi øf. Lad os udbringe et nifoldigt lynnedslag for de forsamlede landevejsridderes landsforbund. Ja, lad mig blot nævne formsagen venstresvinget favner og feje en smule bil-os ind under brødristeren, for: Vi skal videre i vor stræben efter et samfund med frihed og fremdrift i trafikken. Ved nye vi-former er det urnefyldet som gælder, og før Infrastrukturformularen er trådt helt i kraft lyder hylet over et sammenfoldet Fyn, og dér rejser sig en vej, øf. Vi putter æbler under hver tryne; infrastrukturen åbenbarer et gab, som vi på ægte rutevis benævner - MULIGHEDERNES SAMFUND: Mulighedernes samfund indebærer, at personer og gods skal kunne transporteres effektivt, sikkert og miljørigt. Og dén der tager en løbetur, når førstemanden løber, er helt normal. Hjørnesparket løber før nogen af løbesagens venner løber for Nelly, og narer dermed den ovnbagte takle-tragik. Ud af hønen kommer som bekendt en høne. Og hvor der er et æg er der helt sikkert også en fuldmoden kovending. Majorfuldmægtig Vaders Kombitock Ans Søspark Trafigalpolitisk ordfører for Højre Vigepligt ...

^* Min skygge er asiatisk dér var jeg sidste år nej, jeg var íkke ( ^*

* Giv Os I Dag Vores Honningpumpe gnid mig i rensdyrtalg. *

* Old Father Oak Soaks His Throat: *

* HIMMELBREVE *

--
--
--
He will find the girl Santa Claus always kind of do. -- -- --

... der mangler hænder & hjerneflugten til udlandet er for stor der må gå virkelig mange amputerede mennesker rundt derude i samfundet. ~

UGH!

--- MANITOU ___

Smurt med Trakls heldækkende Grodek

På 34 års afstand har forlaget Bebop genudgivet Per Kirkebys "2 digte". Forlaget har tidligere tillige genudgivet debutsamlingen fra 65. Efter min mening kunne den foreliggende samlings titel mere præcist have været "En skitse & et fragment", ihvertfald er der under alle omstændigheder tale om en længere tekst efterfulgt af en knapt så lang. Bogen falder med andre ord i to dele. Omend fortællingen i bogens første del drukner i omgivelsernes detaljerigdom, bærer landskabet alligevel lige godt fortællingen oppe; som kviksølv løber skriften sig fuld af mættet landskabelig svælgen i adverbier og især adjektiver. Steder, ting, natur og mennesker er anonymiserede statister uden nogen egentlig indbyrdes dialog. Vi får f.eks. s. 65 at vide, at barnet råber, men ikke hvad det råber, og til hvem; eller hvilket barn, der i det hele taget er tale om. Som en tonet film uden indlagt tale, men hist og her i og af læseren med helt elementære og basale 'lyde's fremkomst, væver de farvemættede iagttagelser ind og ud af natur- og kultur- landskaber. Den egentlige, men på sin vis sekundære, fortællerstemme kommer således næsten surrealtistisk strømmende fra en iagttagende videreformidling af sansemættede, men som i en drøm oplevede, panorama-, zoom- og detalje- registreringer af et ubestemmeligt natur- og kultur-landskab. Her findes f.eks. på én gang isbjørne, negerkvinder og papegøjer, samt vulkaner, isbjerge, jungel og palmer. Registreringerne synes umærkeligt indforvævet sammensat af mange steders lagrede indtryk, som nu forsøges sat fri i en over de tidligere steders erfarede realiteter svævende fantasme - med netop dét realitetsskær erfaringen ikke uden en vis nydelse kaster af sig. Vi befinder os med andre ord i et besjælet fantasirige, hvor en art kunstnerisk (a)moral er al herskende. Strømmen af stærkt smykkende ord fremstår således mere som skitse- eller drejebog til en novellefilm af den mere artificielle og på sær vis næsten handlingsløse slags. De mange farver der på hver eneste side oplistes i lange nærmest opremsende formationer giver en vis ind til kvalmende lagkagefylde. Blev alle farver skrællet ud af teksten ville det tilbageliggende skelet således synes tyndere end ribberne i et hvirvelløst fosil fundet på Møns Klint. I bogens andet afsnit fremstår den mere sparsomt beskrevne natur fragmenteret og gennembrudt af seksuelle positure - som håndens evige kredsen om den impotentes køn med ordet 'nøgen' som sit mantra. Kroppene er ikke bare, nej, de er nøgne, altid nøgne. Kun soldaterne er aldrig nøgne. En soldat og en nøgen kvinde, hedder det således flere steder, og "en ung mand med fjerne øjne og venstre hånd i en / vemodigt besværgende gestus på brystet". Ja, netop - venstre hånd - ikke højre; den er travlt beskæftiget andet steds. Det er klart, trods en størere ophobning af handlingsfragmenter, den svageste af bogens to tekster. Første tekst fremstår mere tidsløs; hvilket netop også synes at have været hensigten, at den skulle være. Det hedder netop i fortællingens begyndelse: "Vækkeuret står gråt og diset" ... "vækkeuret bliver stort og gråt men det er så dunkelt at tal / og viser ikke ses" ... "på vækkeuret har viseren knap flyttet sig / helt klart og tydeligt er vækkeuret nu med tolv minutter i to" ... "uret bliver stort og utydeligt men tal og viser dukker frem / igen og klokken er næsten det samme / skarpt og tydeligt så alting bliver jævnt og glat viser uret / fem". Forskellige tider og steder, men alligevel er klokken næsten det samme. Det står i sin begyndelse som en hensigtserklæring, jeg synes Kirkeby indfrier.

::: SOM HOBBYKNIVE GENNEM HANDSKEN TRÆKKER BILER LASTET TUNGT NOVEMBER UD AF HANDSKEN SKÆRER KNIVE LANGSOMT VINDUESVISKER- VANDET DRÅBE OVER DRÅBE KASTES GENNEM URETS VISER OLIESTANDEN MÅLER NERVEN TAND FOR TAND ET HJERTE TIKKER DRÅBERNE OMKULD I MØRKET KNIRKER STORMENS RÆKKEHUSMETRIK NED I MOTORVEJENS RILLE KRYSTALNAT SLEBET MED KONSTANTE SUS. :::