" ... and all the stairways protected by police." ah, ... "police"

Fred Jeg Er Den Ophøjede (ll)

Zions vogtere står bl.a. knyttet til det i Frankrig beliggende kloster Rennes-le-Château, hvori befinder sig en altertavle, der viser en kvinde (Maria?) med et barn på skødet - foran Jesus. Barnet er omviklet stof med skotske klanfarver. Også i det sydlige Portugal er der en overvældende dedikation til Magdalena. Nu synes der at være en del mysterie-overtoner i forbindelse med Madeleine Beth McCann og hendes forsvinden den 5. måneds 3. dag. Hendes forsvinden greb fra første færd verdens (medie) bevågenhed. Den coloboma hun har fandt straks et grafisk udtryk, der på nærmest mantrisk vis klinger med det herværende tidspunkt. Den sorte bjælke i hendes øje placeret 'klokken syv' falder hermed i ét med de to nuller i 2007. Der findes imidlertid endnu ingen helt entydige spor i den kriminalistiske retning, alt har på kaotisk vis peget i divergerende og statiske blindgyder. Spor synes lagt ud eller søgt bevidst sløret. I starten af sagen lod forældrene Gerry og Kate McCann medierne filme dem med feriebyens pyramide i baggrunden. Kigger man nærmere efter, kan man se, at det ikke er nogen helt almindelig pyramide; den er noget mere spidsvinklet end vanligt for ægyptiske pyramider. Faktisk synes dens proportioner identiske med proportionerne på den pyramide, der er afbilledet på de amerikanske dollarsedler. Et velkendt frimure-logo. Hvilket bringer mig tilbage til de i indledningen nævnte Zions vogtere og klanbarnet foran Kristus Jesus. Også Jesus forsvandt som bekendt i sin tid fra sine forældre - og blev senere fundet i templet, hvor han tolv år gammel underviste de skriftkloge. ...

MM 168

- - - I am in the aquacell water's running down washing uniformes and all the stairways protected by police. - - - - -

MMMaLARMé

Robert Murat :: Sergey Malinka ::David Marcellus Payne

' Jeg er kureret for min digtskizofreni men ikke jeg. '

Hun er i viadukten i vandtrappe-kælderen er hun

* Det kan være lige meget hvad I skriver min fod er et timeglasalter eftersøgt spejlvendt i mågefiktioner udpeges jævnthen samme gebis til ansigtets dunkle evighedslatter åbner det skrig en hudfold fik plantet i sammenbrudspandens lyssky fantom. * Du er din datters fjernsøgte bolig hun din syvfingerkrop hele familien i ansigtets folder rækker dig hesteskohjertet i strakt og lattermild krammegalop nægter at lyve om andet end æren du folder papirflammer af rygsøjlemoder kilomtervis hjørnekorset fanger dig snart. * Kropssprogets fuldendte dronningecelle finder dig præget og fødselsklar tændstikker ret i flammesøjler hæler den sjove udpegningsdrone men jeg er kuben du søger. '''

Det hele minder om de våde trusser kvinder sender til fangerne på dødsgangene:

Blok 108

... Blokken er sunket i knæ på jerntæppet cykler to drenge, ~ Hun bærer alle hårfarvers blå tone. ~ I morgen inden bomben, ~ Det ondskabsfulde kragekors, ~ Alting kunne skrives om og stadig være det samme. ~ Fast arbejde med plageånd, ~ Send bagdøren ind til den klapper. ~ Tag tyren ved hornene fold tvillingehånden ind i din tvillingehånd. ~ Skrøbeligt er intet manifest men ethvert manifest skrumper mod (...) ~~~ ~~~ ~~~ 22. september 2007: Overvejelse af tankens forudsætninger i et brev til R.H. ~ Hun er den der drømmer efteråret rødt. ~ Platinslanger! ~ En halv flaske sørger for den månedlige blødning. ~ Fem spredte floder skyller døden som var den selv en udstrakt hånd. ~ Tori Amos stem me sammensyer digtets radbrækkede vers. ~ Vandstrålekors jeg plukker dig sammenfalds klar. ~ STARKIRNO ~ TAMYTISK ~~~ ~~~ ~~~ Mellem vandme loner og rend mig i røven. ~ Pigen med de smukke læber siger det er bedre at være pedel end politi men jeg skal sælge modetøj siger pigen med de smukke læber jeg vil ikke skyde mennesker siger hun. ~ Jeg henter ordene ud af kaos men kaos er også selv et ord. ~ , din hånd svirper så godt som tavshed. ~ Min Ø-debut ser galgen peget ud af siameserhimle et bogstav kæntret i et stort sekund med alle floder lagt i fingerorden. ~ En fløderand af ord i rokokopudens fór. ~ Et udvendigt skyggefald, ~ Enhver kan læse noget ud af denne sætning men denne er for viderekommende og her sætter paranoiaen ind gentagelsestrangen styrker sit greb først nu, ~ Fold floder af dit fingersprog! ~~~ ~~~ ~~~ 7alge. ~ Hold din skufferose i et siamesergreb flaskemillionen blir næsehorn planterne har duftspor i dit blik, ~ Jeg håber aldrig for dig du nogensinde selv bliver døv, ~ En stadig dybere brummen heller ikke fingrene på min egen hånd. ~ Hvordan mon det er at være inde i sådan nogle negerbabser. ~ Hånden er en støvsugerslange alfabetet ligger løst i posen. ~ Han ligner for det meste en so der har drukket pis. ~ Han er grim som en rotte der endnu ikke har fået gift. ~ , små lapper med alle mulige tegn. ~~~ ~~~ ~~~ EN NATION AF LØGNERE ~ Livet går videre jeg var omkranset af menneskesolen. ~ , tak for dine knive i ryggen tak for en solstrålehistorie i skyggen. ~ Willy løfter numsen over campingblusset, ~ (alvorlige?) ~ EN STOR HVID ALUMINIUMSFARVET KVAJESTEN ~ Kloden dobbelt som to sole i et otte-tal. ~ Sebriel ~ Jeg er trylledrikken. ~~~ ~~~ ~~~ Slægtstræet har sin rod i nåden fontæner store som flasker ~ , den tavse rosendugdråbe eksploderer nu, ~ En tavsheds tumult! ~ , alting er genkendeligt selv i kontrapunkt. ~ , det rigtige menneske findes ikke det normale knapt nok der findes kun grader af sindssyge, ~ Når den sorte Neon dør står den lodret i vandet. ~ , hvis jeg havde skrevet de tanker ned jeg havde da jeg gik på Røllikevej, ~ Min far er af den mening at hugorme er bedst i sprit.

~

Paraplyer og brosten

elsker med regnen

dit tonefald.

~~~ ~~~ ~~~ Opløsningspoesi ~ Helvede kan godt være lyst i et andet sprogs favør. ~ Mirabellekorset fik sin jordekløft. ~ Her har du en pose hænder men tror du da for fanden du kan gøre med dem som du vil. ~ Skyggerne forsvinder ind i gnavernes nat korset så dig bjæffe af en kastevind. ~ , tonesætter umælende ringe i vandet; ~ , fintrevet negl drysset ud over arbejdsdag næsten som krymmel på toppen af en softice. ~ I kunsten er uheldet transformeret til det gode. ~ Det er munden under en vind af blade tag bladet fra munden og vinden hvirvler over vandet i munden forstår du dit ansigt er skov bund slynget udad i stød. (så ensomt dit mundvand som et moderbillede stillet op ad et hjørne), ~~~ ~~~ ~~~ I det mentale felt er kønnet underordnet Matematik befatter sig ikke med godt eller ondt. ~

Blodfrugter fandt et bryllup

at åbne.

~

Blæksprutten er inde

i dit hoved som oceanet

du holdt i en kop.

~

, dit ansigt er noder dechiffreret.

~

En skive så tynd at Hiroshima blir seende.

~

Lommen

, mørke snerlebukser blir åbnet med stjernesakse.

~

Sæt altid stor

i betydningen

mere åben

ellers er

stor mindre

end næsten

intet.

~

Der er bestemt en slags

stormasket hegn

imellem

drøm og perversion.

~

Halsen i galskabet

udstrakt som

en ordinær

NielsenJensen

først din så sin

så indianerlupin.

~~~

~~~

~~~

En smugler ler i smug.

~

Maria Magdalene

Madeleine McCann

Kaspar Hauser

Natascha Kampbusch

~

De er her endnu

~

Jeg er den stille pige jeg

er den stille pige du

tog til dig i 1929.

~

Hovedpinen er tidszone.

~

Jeg er den melankolske nisse

i den dunkle belysning triller

et hjul over vil du

ikke længere kunne se

andet end neonblåt

fodgængerfelt.

~

Det falder mere dovent

fra de faldefærdige heste.

~

Fuldmånehejrens skrig over Kvickly

En blodprop af krammedyr.

~

Pets elektroniske

fingermissiler

i psykopatens lomme

flammepaddens

indkøbsvogn på nakken

af en panserværnsraket.

~~~

~~~

~~~

Hvorfor var der ingen

der bad om et stykke papir

hvor kun krussedullerne

var aftegnet.

~

De døde grise hænger

ud af vinduerne

i en selvkørende

forstads mobile.

~

Jeg har altid og til enhver tid

forelsket mig i tavshed;

tavshedens dybe stemme

men ikke tavsheden

som sådan

mere den dybe stemmes

efterklang af tavshed.

~

~

Øret fylder nudansk ordbog med suk

hver dag gisper hvert bogstav efter duft

jeg ser mig selv banke på en dør

med et endnu uskrevet manuskript

et spinkelt strå i det strammeste sæt

bare for at nogen kan slå en streg

henover alt der skiller mig ad.

~

Himmelsværdet står så blankt

i den stille brise.

~

Er frøerne skakbrikker

på dammens bund.

~

Du tog imod alle mine vuggende skridt.

~

Betula Corona

~

Jeg kan faktisk godt fryde mig over

at regnen gør det våde vasketøj

endnu mere vådt

så er der alligvel

en smule retfærdighed til.

~~~

~~~

~~~

Privat praksis

på græs:

~

Emaljehvidt, ~

Talibankartoffel

~

Overføringsbånd:

~

Oktobers bier er dovne

derfor går hankokkerne i kloster

deres små uudfoldede blomster.

~

Haglhøns.

~

, i dine øjne konverteres flammesort i blod og offerlår. ~ Saturn står på hans skulder som en tydelig solsort på skrænten. ~ Mennesker uden hænder hænder uden hjerter trafikken er et blodkar du vågner til. ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ .

¨¨¨ Si rugen dens imunslag det ranede gods er indeni den nære rugmark viser fluorgebis og hunde gennem årets mørke drøje en jødisk gud til salg den greb et ærme mosbegroet fisk det nåede aftensolens boblen hvor alle bildæk sov tusindenige under birke. ¨¨¨¨

M.M.

~~~~~~ Jeg blir gemt i en vandviadukt hvori politiet vasker deres uniformer. ~~~~~~

... Og avakuul tossan jabsi noo ejnesch moskin mejal schlod mie i eschja ovakuul iglod udschad isben kja jaobt jalob jienschusa tedub wotka eivtsratschan tediirp jami jasti-tjavs xeseben ise eschi schan esto xissur jienschusan. ...

. Du skal skrive dig ud af et sort hul som er så stort at det har slugt alle dine ord. .

Bar selv - barsel

Det har i flere årtier fra forskellige sider og på forskellige måder jævnligt været fremsat, at fædre i højere grad burde tage del i barselsorloven - både som en ret og som en pligt. Man glemmer blot efter min mening i den forbindelse - d.v.s. i ligestillingens hellige navn, at fædre og mødre på væsentlige og grundlæggende områder ikke kan sidestilles i forhold til det spæde barn; omend det set fra spædbarnshøjde rimeligvis nok er sådan, at et forældrepar på en vis måde udgør en enhed. Spædbarnet er pr. natur netop endnu et enhedsvæsen, derfor. Den væsentligste forskel på moderens og faderens rolle i forhold til deres nyfødte er, som jeg oplever det, at moderen så at sige hyller barnet med sin egen organisme og med sit væsen - ikke bare under svangerskabet - men også i tiden umiddelbart efter fødslen, (imens det fædrene måske i højere grad har betoningen på noget så udefinerligt som kreativitet og leg, der i bedste fald skaber det frirum, forholdet kan leve i?); og man vil f.eks. ikke kunne argumentere med, at modermælks-erstatning vil kunne udjævne denne forskel i absolut forstand. Modermælken er specifik - beregnet til netop dét lille nye væsen - givet fra og gennem netop dén bestemte moder. Dette er alene moderens domæne, og man ville lyve, om man ville sige, at det blot kunne omarrangeres, ved at moderen udmalker dagrationer, da dette under alle omstændigheder blot er at regne for en nødløsning, (sådan som dagligdagen jo til fulde i.ø. ofte er skruet sammen). Faderens rolle er og bliver derfor en noget anden; ihvertfald og idéelt set og i det mindste - i barnets første ni levemåneder. Dette, mener jeg, i.ø. på en vis måde underbygges af en undersøgelse Københavns Kommune (refereret iflg. Information af 4.9.07) har fået foretaget. Ifølge denne undersøgelse er fædres fravalg af barslen i højere grad bestemt af utryghed ved at skulle gå alene hjemme med barnet - end det er bestemt i rent økonomiske årsager, (sådan som det ellers tidligere ofte har været anslået). Jeg spørger: Hvorfor skal mødre og fædre presses ind i hinandens respektive opgaver i forhold til deres børn? Hvorfor bliver familien ikke set som en enhed - sådan som spædbarnet ellers fænomenologisk vel nok må opleve det? Hvorfor handler barselsorloven ikke om barnets tarv? At opfostre et barn kræver psykisk og fysisk overskud. Jeg tror, at det er derfor, at barnet har sat TO mennesker stævne. Således skulle der i højere grad rent bogstaveligt tales om forældre-orlov, d.v.s. forældre og børn bør have barslen sammen og dermed på samme tid. At en evt. fremtidig undersøgelse så måske vil vise, at også dette arrangement er fædrene i en vis udstrækning ikke hundrede procent stemt for, bør derimod ikke være retnings- eller udslagsgivende. Det vil tage tid at vende sig til tanken, at man som par kan supplere hinanden, at man kan have forskellige roller, at man hver især har noget at byde ind med, således at man som enkelt-individ ikke behøver at bilde sig ind, at man skal være et supermenneske, men at man netop er et par for at være der begge to - med hvert sit bidrag til den enhed, barnet under de givne omstændigheder oplever sig ét med.

*HVOR MANGE RYGGE KAN DE VENDE MOD DIG*

... Digte i kim hedder Niels Franks anden digtsamling, som udkom i 1986 - med det karakteristiske Johannes Holbek maleri Planten brugt som forlæg for omslaget. Netop et digt fra den samling genkaldte jeg mig, da jeg tidligere i år læste et interview med Niels Frank i Informations week-end sektion Refleks [Information 12.-13. maj 2007 ::: 'I Danmark skal kunsten altid gøre nytte' af Karen Syberg]. I interviewet får Frank nuanceret givet udtryk for bl.a. litteraturens veje og nødvendige vildveje, og jeg kan kun være enig, når han indirekte betoner det kunstneriske hvordan fremfor nyttetænkningens hvad. * Men det var følgende slutpassage, der førte mig tilbage til Franks egen digtning fra midt-firserne: Det er da meget fint, at selv små, nye digtsamlinger bliver anmeldt i Danmark, men det betyder også, at enhver ny digter allerede bliver en 'del af dansk litteratur'. Det bliver svært ikke at forestille sig, at man skal igennem systemet. I USA passer digterne langt hen sig selv, hvilket har den betydning, at de får lov at radikalisere sig. I Danmark skal de straks tænkes ind i en større ramme af 'dansk litteratur'. Franks debut-samling Øjeblikket fra 1985 samt opfølgeren Digte i kim - fra det følgende år - fik en god portion opmærksomhed og ros. Allerede i opfølgeren skriver han på side 19: [...] Nogen står bag dig og siger at du skal skrive om dem Deres fingre følger din ryg til armene bryder frem og slår vandet væk Hvor mange arme skal gribe fat i dig før du ser at lyset er slukket [...] Allerede her synes Frank at være bevidst, om det han 21 år senere giver udtryk for i Refleks. Efter disse to samlinger ændres hans digte da også - omend ikke radikalt så dog ihvertfald betydeligt. Den følsomhed, digtene i de to første samlinger er udtryk for, vil ikke omklamres eller holdes fast, derfor ændres de efterfølgende skriftspor. Noget jeg - med min forkærlighed for netop de to første samlinger - har ærgret mig en del over ~ men nu ser nødvendigheden bag eller af. Det er som om Niels Frank ikke - p.g.a de provensielle omstændigheder - kunne gå rent videre fra sit oprindelige udtryk - men måtte slå ind på en omvej//vildvej. Omend han vel selv fra sin skriveposition må opleve, at han netop er nået ind til et renere, mere ærligt udtryk, idet han har skullet forholde sig til, at hans første digte fra start af nærmest var fin-litterært kanoniserede, og han derved for at forblive ærlig ikke måtte opholde sig ved dén ene sande vej en sådan tidlig kanonisering ellers kunne friste til, men måtte vælge tvivlens mange (vild)veje. Det er således ikke digterens poetiske udgangspunkt, der danner skole, men hans efterfølgende bestræbelser og refleksioner. Således har Franks digtning også gennemgået en almenmenneskelig bevidstheds- og verdens- udvikling. Det er kunstnerens lod (at forsøge) at bane nye stier, ikke at opholde sig ved det én gang kendte. Hvordan ville Niels Franks digte anno 2008 mon have været, om hans digte anno 1985/86 - i stedet for rivende velvilje - havde mødt hård kritik eller sågar total ignorance? *

hip hip hip

* Oskar Jensen 101! *

* Jeg husker alle tårerne i dit ansigts skygge ahornens dulmende tunge af sødmefuld saft jeg husker de lægende urter påkrævet jordens mægtige sug dine listige smil når du drog en linje fra en fremmeds alsyn ud gennem de luftige vægge mellem alle tiders skrig og de sidste sekunders omskiftelige jeg. ...

* Det genopståede Irmgardz ::: Irmgardz 2.0 barsler med sin første post-irmgardz skive her. *

Jeg kom blå farve i vores trylledrik! Alle de, der har drukket af den, har blå tunger!

Om små tre år folder kronbladene sig indad i den spiral mit liv er. Måske er det det jeg er begyndt at forberede mig så sagte på - ved en retrospektiv gennemlæsning af Asterix - fra fart og tempo-serien. Det er (stadigt) sjovt at læse dem på 35 års afstand. De er med deres gammelkloge finter og anarkistiske stikpiller både skrevet til en dreng på tolv, der netop har holdt sin første (EF-modstands) tale, og til en aldrende ditto. I dag er jeg kommet til album nr. otte og ni. Og netop album otte *Asterix OLYMPISK MESTER* må i lyset af sommerens cykelru(t)setur siges at være forud for sin tid. Allerede side 15 siger gallerstammens høvding Majestix: "Med vores trylledrik ta'r vi nemt sejrskransen hjem - jeg hader osse tilfældigheder i sportslivet". Men som i vore dages spindoktor dagligdag således er alt også relativt i tegneserieuniverset; hvorfor galler-druiden Miraculix på side 47 da også kan udtale: "Jeg anklager alle nummer etterne for at være dopet med trylledrik!" Asterix OLYMPISK MESTER - et fart og tempo album udkom her hjemme i 1972 --- og figuren Asterix er på en måde en gallisk afart af Odysseus; han og druiden Miraculix er de to tegninger, der gør, at de øvrige karikerede macho-dinosaurus-mands-typer fremstår endnu mere karikerede - og dermed latterlige. Imens Miraculix, Asterix & Obelix på sin vis og groft skitseret udgør en trefoldighed af visdom, intelligens og livskraft. Da Asterix udkom i begyndelsen af 7o'erne kunne temaet det store romerrige - imod det lille (men uovervindelige !) gallerrige i lyset af EF-afstemningen i Danmark godt opfattes som en aktuel politisk satire. I dag synes "det lille *gallerrige*" at være opslugt og overhalet indenom i mange henseender.

... "VEL HAR I SEJRET OVER OS OG VORE FORBUNDSFÆLLER RENT MILITÆRT, ROMERE, MEN EEN ALLIERET HAR VI BESATTE ALTID PÅ VOR SIDE: LATTEREN! FØR ELLER SIDEN DØR ALLE SELVHERSKERE - OM IKKE AF ANDET, SÅ AF GRIN!!!" Asterix ...

?

.... WTC7 .... ? .... ? WTC7 ... ??? ? og i dag er statsministeren angiveligt blevet interviewet angående den danske deltagelse i krigen i Irak; interviewet bringes i morgen i EB. ...

... ... hvis I er samfundet så er dét jeg laver samfundstjeneste. Jens ...

... En digtsamling er sådan noget man ikke kan bruge til noget. Wilfred. ...

Reklame

Remmer & Co ...

Annonce

Peter Laugesen bøger sælges; alle er 1. udgaver: Blækpatroner (fra Turell's privathjem) Åens Skrift (fra Turell's privathjem) Hamr & hak (fra Turell's privathjem) Guds ord fra landet Artur på genfærd Gallen~Kallela Barnetro Indianer Joes vandskål Vindens tunge Nattur Pow Frø og stængler Anarko Tika Det er kun en måne af papir Himmel Kærlighed Frihed Dobbeltskrift (2. udgave, 1. oplag) interesserede kan henvende sig til: claus@beatnix.dk tlf.: 20 82 35 24

... Dimitrij Prigov † ...

... Forelsk dine aftener som aldrig før mærk de formerer sig til millionbøf i et falkeblik dine varmluftsæoner er ovre før du ved af det bymørket kalder transformatorlynet sit korpus hvert møgfald bærer sin findeløn på ryggen som møllevinger dyppet i et giftdepot normerne opsiger uden varsel mapper fulde af misbrugte ord sådan som disse sætninger kaster paranoia gennem gardiner du selv har syet af faldskærmssilke i et blidt farvel. ...

Pentaqua

Tillykke Odense med den nyligt indviede Cronhammar-installation As if through a Glass and Darkly – The Landscape. Med til værket hører også musik af Hall og ord sammensat af Laugesen. Herning Folkeblad skriver over to samfulde sider den 23. juni indlevende om begivenheden og værket. Fyens Stiftstidende skriver også - ganske kort - om materialet og dets beliggenhed. Og Syddansk Universitet har lidt mere her.

... Hundegælden sner om øret amter faldt i klesmerrus. ...

Jokeren:

Det skal blive spændende at se, om Brixtofte vender tilbage på folketingsbanen, når han er blevet frifundet eller løsladt.

Planke

"Ordet planke er med i Den Danske Ordbog (bind 4, 2005) med betydningsforklaringen 'tilegne sig noget på uretmæssig el. ureglementeret måde; snyde sig til noget'. Som synonymer nævnes stjæle og kopiere, og betydningen er illustreret med eksemplet jeg havde ret - desserten var planket med hud og hår fra Søllerød Kros glimrende dessertkogebog (Berlingske Tidende, 1998). Ordet karakteriseres som slang, og den ældste ordbog vi har kunnet finde ordet i, er da også netop en slangordbog. I Politikens Slangordbog har man således siden 4. udgave fra 1993 kunnet finde planke med betydningsforklaringen ‘få fat i noget på ureglementeret vis, snyde sig til noget‘. Eksemplet er han plankede sin opgave fra sin søster. Ordet kan dog føres (lidt) længere tilbage end 1993. De ældste skriftsproglige eksempler vi kender, er således fra slutningen af 1980'erne: Planker Larsen Bossen .. TV-avisen bragte i går et indslag om problemet, hvor man påpegede den store lighed mellem Kim Larsens 'Papirklip' sang og en melodi på en piratplade med Bruce Springsteen (Ekstra Bladet 12.10.1987). Stones havde et tidligt hit med den sang, som de plankede fra Bobby Womack (Ekstra Bladet 8.12.1989). I talesproget er ordet sandsynligvis ældre Hvordan betydningen 'stjæle' , 'kopiere' eller 'snyde sig til noget' er opstået, er svært at sige, men det er vel ikke helt utænkeligt at der kan være tale om en videreudvikling af udtrykket planke den. Dette udtryk forklares af Ordbog over det danske Sprog (bd. 16, 1936) som ‘på ulovlig vis skaffe sig adgang ved at kravle over eller op på et plankeværk‘, fx Folk i Tusindvis "plankede den" for at komme til at se Landskampen England-Skotland (Dagens Nyheder 27.4.1933). Man kan altså forestille sig en betydningsudvikling fra 'kravle over et plankeværk' over 'skaffe sig adgang på ulovlig vis; snyde sig ind til noget' til slet og ret 'snyde, stjæle'. JNJ"

... Du spiser af hånden til neglen blir tvilling en fingerspids varme er højeste bud. ...

... Ingen gir cellerne løbepas til en angstfri zone de glatte greb om en røg sejler idyller i små eksplosioner ind under huden. ...

... Hvirvelen sænker i dyb hvile blanke urskiver ned i en flamme. ...

... "Respekt til den forfatter, den digter, der lige nu stopper op og erkender at han aldrig bliver bedre eller god nok. Jeg mener klart vi har jo en verden at redde, og hvorfor skulle lige präcis mine banale ord väre mere givende end min indsats som fx medicinmand i Ishöj en februar morgen hvor alle skal tisse." Peter-Clement ...

små strøtanker imens musikken spiller

Akkurat nu syder, bobler og gærer Silkeborg by af jazzmusik og fadbamser. I Café Evald var der ved middagstid linet op til en trio; gasvarmerne er tændte og grillen oser, vandet står ned i lårtykke stråler med lyn og torden over floden. Selv i Kvickly sniger jazzen sig ind; et femmands råbe og blæsekor, gående, stående, småt hoppende rundt; og med gudhjælpemig en lømmel af Lars-Emilske dimensioner. På vej over Viborgbroen, med mave og sjæl fuld af Evalds MSR-lækkerier, slår det mig, at Søkildes idosynkratiske idyller udgør en præcis modpol til Skinnebachs postpunkede minimalismer. Det betyder sikkert ikke noget litteraturpolitisk set; for dybest set er der nok mere tale om, hvordan et givent talent forvaltes - end om et blivende standpunkt at politisere over. En syntese af ovenstående polarisering findes allerede givet i en meget tidligere generations ikon, nemlig i Klaus Høecks på én gang henkastede verdensvendthed og samtidigt idiosynkratiske systemstrenghed. Og hey, nu hvor jeg er ved tastaturet NB! - så udgør ordet okseøje, som jo ikke er et hjemmebakset ord opfundet af Søkilde, en trefoldighed af betydninger: oksens øje, blomsten okseøje og krystallet okseøje. ...

GLÆDE DIVIDERET:

... Lyner lynlåsen ned og siger så nu fik jeg den endlig op. ...

Vægtæppe, skitse 81

... Affaldsspandenes øjenlåg fyldt med gult pus på syvsoverdag. ...

Cowparade

Imens samfundet bliver mere og mere strømlinet, river selv samme strøm kunstnerne med ind i sit brus. Bunker af reklamer vælter ind ad brevsprækken, og hov, hvad var det, bag på én af disse står om 39 køer i fuld størrelse som udstilles på gader og stræder og pladser - i dette tilfælde - i København. Køerne er dekorerede af mere eller mindre kultede kunstnere (alt efter smag og behag) og bortauktioneres efter sommerens udstilling til fordel for Red Barnet. Eller også er auktionen allerede igang her et sted; og hep! Der er faktisk mange flotte figurkoobjekter imellem. Og her er en anden menu, hvor det vistnok er muligt at opleve Mette Rode fortælle om tilblivelseshistorien bag køerne . Er det dansen om guldkalven, eller tager kunstnerne tyren ved hornene. Markedskræfterne får i alle tilfælde en sjat moralsk fantasi.

Ti genbesatte ydelser:

Livstid

Nettet er fuldt af drengestreger og rivemikler. En rejst ætsning er nok sovs til at hive hele kloden op. Med herredømmet poserer laksen ægløb i ministerens glatfjæs. Du med din dræberline. Og hvad ellers ålen gælder. De ved ikke, og ville, om de vidste, heller ikke nævne, hvor mange tilfredsstiller sig med et dunk. Her hænger hun i rav om min hals. Mælken løber over blå vener. Hvem sagde, at mælk ikke kan være sexet, Helene? En såkaldt gud rev på én dag ned, hvad det tog år at bygge. Riv du bare gnidegas til guderne blafrer mod hinanden af lykke. Det første barnekys ædes sådan op. Metanøjet bider negle for en staldplads tættest på. De stimulerende midler kigger skadefro i ædegildet. God gas, hva gas. Her rækkes barndomskysset og nattens parate dunk. Du fik et kick af at se gøjen blive revet næsten af. Nægter du dit skaldede navn. Metanøjet soler sig. Riv gaspedalen fornøjet. Eva snerrer det store Knirk mod en ægte alpe. Lækatten pisser riller i vinyl. Tæver rotten op af umulig kvælningsdød. Rottegummi, nosserne dem salatomslynger vi. Er det mon nok? Et nik-nik, pæne ædemester i barokkomfuret. Garam Masala, men ikke leverpostej, Henrik Gåseurt. Ikke stor ståhej i silkestrømper.

Medierne som kunstscenens forlængede arm

"Hvem eller præcis hvad The European Initiative er, ved vi ikke." "Søgninger på internettets kunstdatabaser melder imidlertid intet om The European Initiative." "The European Initiative er maskeret bag en ubestemmelig institutionel identitet. Ja, afsenderen er nærmest usynlig." "Eller er det simpelthen dér, kunstscenen er nu? På verdensscenen? I en 'revolutionscelle' i den nordvestlige del af Teheran, hvor en uidentificerbar organisation uden demokratisk legitimitet bag sig arbejder for at erstatte et utåleligt regime med demokrati?" Sådan skriver og spørger Ferdinand Ahm Krag bl.a. i dagens Information. På mig virker artiklen, der er én blandt flere artikler i en serie kaldet Yderpunkter, forstilt. Især når artiklen bringes af en medarbejder på en avis som Information. Véd vedkommende virkelig IKKE hvad der foregår på avisen. Personen, der på et dokument gengivet i artiklen står benævnt som Bob Nielsen, burde ellers være kendt både af journalister ved og læsere af Information. & hvorfor har hr. Ferdinand ikke gjort sig den ulejlighed at søge på netop navnet 'Bob Nielsen' i sammenhæng med det andet gengivne pseudonym: 'Thomas Altheimer'; så havde han kunnet finde følgende vel nok så interessante oplysninger. Han kunne endda have gjort et rigtigt godt stykke hjemmearbejde - ved tilmed at læse de derunder fremkomne publikationer. Nuvel, det har han måske så også gjort, og deri ligger jo så det forstilte; mediet slet og ret som en gren af kunstscenen, udemærket. I blogospheren ligger nemlig i.ø. en hel føljeton angående revolutionen i Teheran; Weekendavisen har, som det også fremgår af første link, tilmed også allerede bragt oplysninger i sagen; så medierne er godt turnet på. Og ydermere kan en murstensroman kastes med ind i mediemøllen. Så, nej, Ferdinand Ahm Krag, der er på ingen måde tale om, at afsenderen nærmest er usynelig. At der stiles video-stills til redaktionen (redaktionerne?) kunne vel også ses som en nødudgang, såfremt nogle af de implicerede pludselig skulle forsvinde under mere eller mindre mystiske omstændigheder. Men som det fremgår af Mission Iran, er ikke alting dikteret af diktatur, skal man tro bloggen og Claus (eller Bob - eller BOOB), så fejler de erotiske frekvenser bestemt ikke noget på de breddegrader; men måske er det netop det bestående regimes atmosfære, der gør det pikante ekstra pikant? Eller er det i bund og grund noget så gennemvædet patetisk, at revolutionen i sidste ende handler om et enkelt menneskes forsøg på at genantænde en ellers udsivende seksualitet? Fint nok med mig; sådan blir man ad bagvejen turnet på en moderne læge-roman.

AFTER HAND

Forventninger måtte jeg have til Charles Olson: Digte udgivet på dansk ved Peter Laugesen på Edition After Hand i 1984, som jeg endelig har fået hjem fra det lokale bibliotek. Men foreløbig er der kun én sætning, der rigtigt har brændt sig igennem min elefantiske hud, og det er en særegen og flot sætning fra forordet, som Peter Laugesen har skrevet: Hans digte er partiturer for hans egen stemmes bevægelser.

108 millioner - så meget har Furesø (den tidligere Farum) kommune p.t. i overskud. Som følge af salg af en del af kommunens arealer. Som Brixtofte investerede i netop med salg for øje. Så når man taler om, at han skabte en kæmpe gæld i Farum kommune, så er det måske set over tid ikke helt korrekt. Men dømt er han jo blevet for overfakturering (bl.a. for at kunne investere i de omtalte jordlodder). Og for rødvinen. Min undren går på - hvorfor journalister overhovedet kom på at undersøge dette sidst nævnte fænomen med vin-ekstravagancen, som jeg er overbevist om var - og stadigvæk er rimeligt udbredt. Brixtoftes egen spontane reaktion den gang, husker jeg, var, at det var regeringen - med statsministeren i spidsen, der ville ramme ham. Han har fornyeligt gentaget udsagnet i noget lignende form. Men et sådant udsagn står jo i den grad og stritter imod de mange begejstrede venstrefolk, der jo netop havde fremhævet Farummodellen som helt enestående og i den grad efterlignelsesværdig. At statsministeren skulle være ude efter Brixtoftes hoved, lyder derfor helt ude i hampen. Og man kunne tro, at det var en efterbrænder fra den dyre rødvin, men nej, som sagt er påstanden, år efter at vinånden må være fordampet, atter blevet fremsat. Om man ikke blot tager udsagnet ad absurdum, må - i det mindste en væsentlig part af - det til grund liggende forhold derfor ligge uden for det normale politiske virkefelt. Er dette tilfældet behøver man ikke at kigge særligt dybt i spåkuglen for at vide, at sagen om Brixtofte endnu ikke er afsluttet - for såvidt at han endnu har potentialet til at give visse personer alvorligt røde ører, omend det i.ø. undrer mig, at han ikke forlængst har revet f.eks. en person som den nuværende finansminister med i faldet. Hvis en journalist skulle finde på at grave i det, jeg her har kaldt det til grund liggende forhold, er det min opfattelse, at det er i tiden mellem den nuværende statsministers såkaldte kreative bogføring (som daværende skatteminister i Schlüter-regeringen) over Brixtoftes egen kortvarrige tid som efterfølgende skatteminister - ind til regeringens fald p.g.a. Tamilsagen, at vedkommende (her måske utopisk-tænkte) journalist skal lede.

Studie i rødt, detalje

Det er mere end fire år siden, jeg begyndte at male på dette studie (gouache, oliekridt, akryl, tush - 120x140); da havde det arbejdstitlen Stofhandlerens datter, siden ændrede billedet titlen til Tredelt gang gennem Alling Skov; og dér, hvor studiet nu befinder sig, er det nok mest korrekt at kalde det Studie i rødt. Men det kan ikke udelukkes, at det ved viderebearbejdelse når til en anden etikette, eller sågar vender tilbage til en af de tidligere.

...

Studie i rødt

"[...] når vi bilder os ind, at vi er kunstnere, står vi alene. Man kan have nogle politiske sympatier til fælles, men det gør os ikke til venner. Jeg har i alt fald ikke noget bredt netværk." Lars von Trier, interview i Jyllands-Posten, 15. maj 2007

Konservator

Far kom hjem med den på tanken. Nej, han kom jo netop ikke hjem. Men det kunne han godt have gjort. Jeg ville have rørt ved den. Eller i det mindste stirret. Fået ham til at åbne gabet og blotte tænder. Jeg ville have vidst, at ja dét tandsæt kan knuse kul. For jeg troede på den slags. Og også at den var så og så lang. Bestemt den største i hele Midtjylland. Jeg kunne slet ikke forstå, han havde afleveret den til en mand, der bare havde frosset den ned. Og hvad var den død af, når der nu ikke var noget at se. Hvad var sådan en bjørnekleppert mon død af. Jeg syntes det virkede pinligt ædrueligt, sådan bare at aflevere den uden findeløn eller noget. Med et centimetermål på læben. Far tog du virkelig den grævling op på tanken. Du var jo ellers altid pissefuld af fis mand.

Co-ritus

"Det første, der skal socialiseres, er friheden. Friheden til at arbejde hvor og når man vil. Friheden til at beskæftige eller lade sig beskæftige sig af andre. Friheden til at skabe kunst uanset om nogen kan li det eller ej. Friheden til at forme sit liv, som man vil. Frihed til at bruge alle offentlige kommunikationsmidler lige fra TV til telefon. Friheden til at opføre kunstværker, fester og orgier på offentlige pladser. Friheden til at danne stater i staten, så meget man lyster. Friheden til at leve uden vold, uden idealer, uden Gud, uden konge og uden fædreland. Friheden til at være nyttesløs." Jørgen Nash / Jens Jørgen Thorsen 1963

Tilføj nu endelig før du afstår de vestimulerende lommer og abdicerer kære hovedjæger sprunget lige op fra selv samme steder aftenmåltidet uden så meget mere at absorbere end den eftertragtede superliga umulig at bortabstrahere henslængt på hynden, du må accelererer bøjle-bh'en du allerede har accepteret og med enden i vejret føder røven på ny et storskrald før dommer- panelet tilpasser sig kvindeligaen og myrerne holder fast ved et nyt TV og boldbehandling nemlig boldbehandling adopterer møblerne og adskiller huset fra sit tag før før-nutid slår mappen op grønsvær adspreder hørmen adspørger efterdønningerne vil I venligst på ny advare et rentefald afblæser før åbning på ny afbrænder venstre hjørnespark affinder affolker affyrer kran på lur afgiver sin rustvogn afstår afventer endnu en soldat tilspadekommet et træk fiskestang afværger øl-nåle-ål hentyder til paneldiskussioner alle anbefaler døden du ikke kan appellere knopper af ravneskrig som arbejder uden argumenter du motorbølle hvem arver det angreb krigsveteranen bader i hvem bagbinder før hundrede armbøjninger og bamler i fyldebøtten hvem banker fyldebøtten mod en parkinson og hvem barsler med fup-fyld basker med armene i toiletrens ved du hvem der bebuder den fulde udskrabning og samtidig bygger veje for fuldskab og siden bedrager myter med jernbeton mens du bare står og betragter myterne begrave samtlige stjerner i Cassiopeia hvem behøver vaske fødderne og hvem beklæder mørket med dobbelt vigepligt du, bekæmper af før-nutid, mørket ligger på knæ og bemærker knapt hvilken bombehund bider knapt nok hvem der bjærger terrorpakken før nogen bliver lamme - næsten jomfrufødte mens de blokerer vejen i ransagning; mødommen blafrer i laser på stangen, det nye flag bløder helt uden dommer- kendelse og vokser sig tætte skyer af bombemaskiner lander løvløse nu boykotter du dagdrømmen løber over vejen og bremser dagdrømmen dagdrømmen ligger i et patronhylster du bringer ukendte våben bruger din tjenestepistol isolationerne brummer, løber over vejen, isolationerne bruser alarmer salatfad her bryder freden før alarmerne brækker selvmål brøler mund før nogen bygger mundene om til bisværme bytter vejmændene før-nutid med snabler bævrer isolationer fulde af nedrykningsklausuler rejser børster stryg din afrevne hånd før vi cementerer dine hundrede armbøjninger i fri censur dine binyre charmerer svin dine levninger chikanerer chokerer her står isolationen med et stykke chokolade 1-2-3: cirkuler fra gitter til dør fra dør til gitter nu udveksler vi ører som clips.