Sunday 26 August 2012



»Et nyt sprog er som en ny garderobe, og med den følger andre bevægelser. Grækenland er for eksempel et meget homogent land i det perspektiv; de samme udtryk, de samme bevægelser. Jeg blev chokeret, da jeg vendte tilbage til Athen efter at have været væk i nogle år; det var som om hele bussen var i familie med hinanden. Sproget strukturerede alting.«



Cia Rinne

Sunday 12 August 2012

TINTIN OG HAJSØEN



Navnet på den landsby, som blev oversvømmet under opførelsen af den kunstige sø Flechizaff, er Foghelpick. En alternativ måde at stave til Vogelpik. Dejligt gakket at opkalde en sunken by efter en hakkende fugl. Flechizaff er også et skønt klang-ord, nærmest som fascisthjælp bagfra.

Fleshizaff ligger som bekendt både i Syldavien og Bordurien. Foghelpick kan således anses for en grænseby.







Askelemniskatet har tegnet solens kurve
som egerne i et øjes iris
her står du friet for dit rygte
alle de kroppe de kaster imod dig

din kentaurskikkelse adskilt fra solstråleblikket
retten til at nægte enhver sammenhæng
ved selv den mindste rystelse i jorden
får ophavet del i den senere skæbne

falder valget på pilen baglæns
er berømmelse stjerners tavse lod
du vågner og véd elefanterne bærer
de tunge monarker med kroner af guld

men ingen kan skrive et brev som et hjerte
der gennemlyser blodet for mulige spor.