Saturday 30 June 2012

Kapløb med tiden

Hvorfor er det så vigtigt for Lars Løkke Rasmussen at indgå skatteaftale med BAF-regeringen - på et tidspunkt, hvor regeringen ellers lå i (hed det sig) seriøse forhandlinger med sit daværende støtteparti (Ø). Det er det, fordi det vil være godt, om en sådan aftale kan få gjort det fremstormende venstrefløjsparti så arrige, at regeringsgrundlaget falder bort, og regeringen bliver tvunget til at udskrive valg i efteråret 2012. Det er af samme årsag, at især partiet Venstre har ført valgkamp dag 1 efter sidste valg. Det er nemlig af den overordentlig største betydning for Lars Løkke Rasmussen at få udskrevet valg - inden der falder afgørelser i de mange sager, der pt kører ham og hans parti imod. Disse sager er et problem for Venstre, og vil være så belastende for Lars Løkke Rasmussen, at en fortsættelse med ham ved roret synes utænkelig - såfremt sagerne falder ud på en sådan måde, at han og partiet Venstre ikke kan se sig absolut rensede.

Friday 29 June 2012

1. Rejs mig et nærbillede af tætnelæber.


2. Den dygtiges kapgang med idé-kul.


3. Ned ryger hunde-ægget med lup.


4. Ned i ni hurtige gab.


5. Luksus terts lyren i ti rejekast.


6. Go ahead, punk, make my day.


7. Nøgne skub i førsteelskeren.


8. Aftenen når den stolte dolk i purpur.


9. Nederdele napper jeg.


10. Sorte kerter af regn.


11. Til bøllebankeren.


12. Fortæller Cairo bukserne.


13. Ikke død i øksehug.


14. Som sneen i 41 og svineguld.


15. Sorte siv i et mosgroet gab.




Sunday 24 June 2012

Saturday 23 June 2012

Wednesday 13 June 2012





En dag stiger et væsen ned i mig
der gør mine lunger til mere løve
med manke ud over hele muldåndingen


det er sådan et åndingssyn
der gør hele haven lodden
i et print af mine lungers bryst.






Wednesday 6 June 2012




Død og fødsel er et og det samme set fra to forskellige sider.
































Tuesday 5 June 2012


1) skriv et digt hvor hvert ord indeholder mindst ét af følgende bogstaver:
    g, k, l, b, o, i. Hver linje i digtet må højest være på tre stavelser.

2) beskriv linjerne i din venstre hånd uden at skrive noget, der kan henføres
    til et du. Lad hånden samtidig være transparent og have havet som baggrund.

3) skriv et digt hvor første bogstav i første ord begynder med b, første
     bogstav i næste ord med m, og så fremdeles med de følgende ord:
     d, n, r, l, g, ch, f, s, h, t. Lad digtet sluge månen som et grådigt menneske
     sluger sin mad.

4) skriv et trist digt. Når du har skrevet digtet - udskift da alle navneord med
     blomsternavne.

5) skriv en tekst hvor du udelukkende nævner alt det positive ved en boligblok.
     Forbogstaverne i hver linjes ord skal tilsammen danne navnene på de piger og/eller drenge
    du har kendt - i kronologisk rækkefølge.

6)  skriv et digt på ti linjer, hvor der i hver linje står et barn og kigger ud igennem
     et plankeværk, men ordet plankeværk må ikke nævnes - derimod skal digtet
     danne ordet 'plankeværk' som akrostikon.

7)  skriv et digt hvor bogstaverne k,g og r er brugt så mange gange som muligt.
      Uden at nævne 'krager' og 'sne' skal digtet handle om dette. Digtet skal være
      hudløst.

8)  skriv en tekst hvor ordet 'død' eller 'døden' står præcis midt i teksten - og tekstens
      to dele spejlvendt er hinandens modsætninger.

9)  skriv et digt om, hvad en tom cola-flaske kan bruges til - uden at nævne ordet
      cola-flaske. Digtet må ikke være erotisk.

10) lad et digt udelukkende bestå af sætninger du har skrevet under indsovning.

11) lad et digt udelukkende bestå af sætninger du har skrevet under opvågning.

12) skriv 20 korte digte á 3 linjer, hvor Europa på forskellig vis sættes under vand.
       Ordet Europa må ikke anvendes.

13) Vælg en farve og gå derefter en tur ad en på forhånd valgt rute - notér på en
       blok alle ting, der har den valgte farve. Når du komme hjem efter minimum
       33 minutters spadsertur: skriv en tekst hvor ordene du har noteret forekommer.
       Der må højest være fem andre ord imellem (/for) hvert af de ord, du har skrevet på/fra blokken.
       Der må ikke forekomme farvebetegnelser i teksten.

14) skriv et digt, hvor en sok stikkes i munden på den, der taler, således at digtet udtrykker, det, man ikke længere kan høre, den, der forsøger at tale, siger. Digtet må på ingen måde være vulgært eller udsige noget som helst om, hvad en sok kan bruges til, når den ikke sidder i kæften på én, der forsøger at sige noget.

       

Saturday 2 June 2012



Skyggen er en bred, floden farver;
du kan kravle opad
eller du kan blive løftet 
og blive blændet af det fortryllende spil
for til sidst at blive kastet
ned i floden igen
i et orgie af refleksioner 
der gør flod og skygge til én strømmende 
udveksling af lidelse og savn.






Pensionsopsparingen er en gummiplantage.